Sparetider stiller store krav til lederne

Udfordringerne for de kommunale ledere bliver ikke mindre i de kommende år. Der skal spares, og det stiller store krav til lederne, som fremover ikke får meget ­albuerum i deres arbejde. Det vurderer lektor Peter Bjerre Mortensen fra Aarhus Universitet.

”Der kommer mere fokus på effektivitet og effektiv drift. Der er ikke den samme råd til ’slack’ i organisationen. Det stiller nok nogle større krav om, at man får en mere effektiv organisation,” siger han. 

I de kommende år er der tale om reelle nedskæringer overalt i de offentlige organisationer, og det betyder, at lederne i større omfang end tidligere skal være indstillet på at afskedige personale. 

”I en krisetid gælder det i højere grad om at sikre en skarp central styring af de ting, der er vigtige rent politisk. Det peger på, at krisetider kræver mere af de offentlige ledere,” siger Peter Bjerre Mortensen.

Ikke frie hænder

Den offentlige sektor har traditionelt meget velorganiserede medarbejdergrupper. Ifølge Peter Bjerre Mortensen står lederne i dag i et klassisk dilemma mellem politiske krav, økonomiske hensyn og medarbejdernes trivsel. 

”Det, der kan være svært, er, at der tit ligger et ønske fra politisk side om at gøre det mere effektivt, samtidig med at der er en række bindinger når det kommer til praksis, hvor man sjældent har helt frie hænder til at ændre sin organisation og få medarbejderne til at arbejde på en anden måde,” siger Peter Bjerre Mortensen. 

De forskellige pres på lederne kan i sidste ende gøre det svært at indfri forventningerne oppefra. Derfor kan man heller ikke lede effektivt uden at sørge for at få medarbejderne med, uddyber Lotte Bøgh Andersen, forsker ved AKF og Aarhus Universitet.

”Ledelse er at skabe resultater gennem andre, og det gælder både i krisetid og ikke-krisetid. Så det handler om at få medarbejderne til at gå i samme retning, som organisationen gerne vil,” siger hun.

Slikke sårene

En af de ledere, der nu står over for at skulle skære ned og effektivisere driften, er Georg Barslev. Han er skoleinspektør på Ådalskolen i Esbjerg, som fra 2013 bliver skåret fra at være en skole med tre spor til kun at have de yngre elever på 0.-6. klassetrin. 

”Det er demotiverende at miste en tredjedel af sine kollegaer. Det er man ked af, og det giver også en anden selvopfattelse af stedet og ens egen rolle,” siger Georg Barslev, som fik besked om skolens fremtid i slutningen af februar. 

Han skal nu til at genfinde lærernes motivation og glæde ved arbejdet:   

”Den motivation, der ligger i at være lærer og gøre noget for børnene ændrer sig ikke grundlæggende, og det er den vej, jeg skal have det her drejet,” siger Georg Barslev, som er helt klar over, at der ligger et stort ledelsesarbejde foran ham:

”Nu skal vi nok have lidt tid til at slikke sårene, men så er det så op på hesten igen og se på de udfordringer, der ligger foran os. Når der er gået et stykke tid, så tror jeg at vi nok skal komme op igen. Der er jo ikke noget alternativ,” siger han. 

Lotte Bøgh Andersen peger på, at netop medarbejdernes motivation er meget vigtig at sikre i en sparetid.

”Den store udfordring for den offentlige leder er at lave de nødvendige indgreb på en måde, som selvfølgelig er legitim, og som af medarbejderne bliver opfattet som den mest retfærdig måde,” siger Lotte Bøgh Andersen. 

Pisk og gulerod

Lotte Bøgh Andersen forklarer, at lederen blandt andet skal sørge for sikre medarbejdernes selvbestemmelse.

”Hvis medarbejderne føler, de bliver hørt og taget alvorligt, så har besparelserne en mindre negativ effekt på deres motivation,” siger Lotte Bøgh Andersen. 

Hun mener, at det især er vigtig at mestre den værdibaserede ledelse i en krisetid.

”I en nedgangstid er det tit for følsomt at bruge økonomiske incitamenter og kontrolforanstaltninger. Så når man har været ude for en nedskæring, skal man tænke mere i motivation og værdier end man skal tænke i pisk og gulerod,” siger Lotte Bøgh Andersen. 

Men en sparetid er ikke udelukkende en skidt ting. Den kan nemlig åbne nogle døre for større ændringer:

”I en krisetid er der større legitimitet for, at der selvfølgelig skal ske noget. Det giver blandt andet de offentlige ledere mulighed for at slippe af med dem, de gerne vil af med, og få tilpasset organisationen,” siger Lotte Bøgh Andersen.