Billede

Sossernes helt egen klassekamp

Djøf’ere dominerer Socialdemokraternes kandidatliste igen ved næste valg, hvor partiet står til en gedigen vælgerlussing i de landområder, der i stadig større omfang bliver hjemsted for de ufaglærte og faglærte. Er der en sammenhæng?

uddannelsessnobberi

Af Morten Munkholm | [email protected]

Snart dages det brødre, det lysner i øst, til arbejdet fremad i kor!

Der bliver skrålet løs bag Folket Hus i Allinge på Bornholm. Her holder LO til hvert år på Folkemødet, og om aftenen indtages baggården ofte af de røde ungdomspartier til fællessang og fadøl.

Det er unge politikere som den tidligere DSU-formand Peter Hummelgaard og SFU-formanden Carl Valentin, der synger for. Der hoppes og hujes, og imens sangene bliver mere og mere højstemte, har en gruppe unge samlet sig om vinderen af DM i Debat, erhvervsskolernes elevformand Morten Ryom.

- Det er sgu ironisk, at de står der og synger arbejdersange. De er jo alle sammen akademikere, siger murersvend Louis Jacobsen om det festlige optrin.

Han er en af de kritiske røster, der mener, at akademikerne har fået for meget at skulle have sagt på venstrefløjen.

- Der skal selvfølgelig være djøf’ere i et arbejderparti. Der skal jo være nogen, der kan lave papirarbejdet. Det har bare taget overhånd, siger Louis Jacobsen med henvisning til, at halvdelen af Socialdemokraternes folketingsgruppe i dag er enten statskundskabere, jurister eller økonomer.

Politik som profession

En anden kritiker er journalist og forfatter Lars Olsen, der er aktuel med bogen ’Klassekamp fra oven’ og sidste år udgav bogen ’En bygning slår revner’ om Socialdemokraterne krise.

- Den situation, partiet står i, er dybt, dybt alvorlig. De er ved at gøre Dansk Folkeparti til det naturlige arbejderparti i Danmark, og de er nødt til at tage en diskussion om, hvordan de kan få genetableret båndet til arbejdervælgerne og herunder også fagbevægelsen. Hvis de ikke gør det, så ender de som et mellemstort socialliberalt akademikerparti, siger han.

Tænketanken Cevea udgav i 2012 en analyse af udviklingen i andelen af akademikere blandt de socialdemokratiske folketingsmedlemmer, og den viste, at andelen siden valget i 1998 er mere end fordoblet fra lidt under 30 procent til cirka 66 procent. Og den politiske professionalisering giver bagslag på de byggepladser, hvor Louis Jacobsen fungerer som tillidsmand.

- Vi er derhenne ad, at en stor del af mine kolleger ikke føler, at Folketinget er til for dem. Ikke at de nødvendigvis mener, der er et bedre styre andre steder. Men de føler ikke, at reglerne bliver lavet for dem. Og de har meget svært ved at have respekt for politikere, som ikke har lavet andet end at pleje deres karriere på Christiansborg, fortæller han.

Springbrættet

Ideen om at bruge politik som et springbræt i sin karriere er noget af det, der er mest udtalt blandt kritikerne. Når en socialdemokratisk minister som Karen Hækkerup springer fra jobbet som justitsminister til fordel for et job som direktør i Landbrug & Fødevarer, vækker det harme.

- Vi har set gang på gang, at folk som har fået et tillidshverv ved valget, springer fra og bruger det som springbræt til en karriere et andet sted. Det har absolut ikke på noget tidspunkt været meningen, siger Louis Jacobsen.

”DSU er en anden organisation i dag. Da jeg startede der, læste stort set alle politisk engagerede unge statskundskab. Det er meget mere spredt ud på uddannelserne i dag. Vi har haft fokus på et opgør med uddannelsessnobberiet.”

Ifølge Lars Olsen skyldes springbrætsfænomenet, at mange af de akademisk uddannede folketingsmedlemmer i dag også er relativt unge.

- Når du ikke kommer ind i politik ud fra nogle erfaringer, du har gjort dig i det virkelige liv, men fordi du har arbejdet med det i ungdomsorganisationer og været engageret i det siden gymnasiet, så tænker du også på politik mere som et spil. Politik bliver pludselig en profession fremfor en kamp på idealer, siger han.

En af de unge veluddannede S-kandidater, der stiller op til det kommende folketingsvalg, er 26-årige Anne Paulin. Hun er dog meget fokuseret på ikke at falde for det, hun kalder embedsmandslogikken.

- Problemet opstår først for alvor, hvis politikerne glemmer, hvem de repræsenterer. Man skal passe på ikke at blive fanget af nødvendighedens politik, som har været meget fremherskende både i mit parti og generelt i politik de senere år. Dér glemmer man nemlig menneskene bag, siger hun.

Centraliseret magt

I Skivekredsen, som Anne Paulin repræsenterer, er et brandvarmt emne i øjeblikket, hvorvidt der skal begraves atomaffald fra Forsøgscenter Risø i lokalområdet.

Sundhedsministeriet har udpeget to steder i Skive Kommune som mulige affaldsdepoter, og processen bag viser en grim side af djøfiseret politik i dagens Danmark, mener kandidaten.

- Der har ikke været nogen god forklaring på, hvorfor det overhovedet skal graves ned. Det er da underligt, at man siger, affaldet er ufarligt, men vi kan sørme ikke grave det ned der, hvor der bor mange mennesker. Vi graver det ned i Skive. Hvad vil det ikke gøre ved huspriserne og de økologiske landbrug? Mange føler, det er en kæmpe lort, der bliver lagt på dem, fortæller Anne Paulin, der for nylig selv deltog i et borgermøde om emnet. Her var det ifølge S-kandidaten lige før, der blev hentet høtyve og fakler. For det var ikke ministeren, der var mødt op for at lytte til folkets bekymring. Det var konsulentbureauet Rambøll.

- Det er en fej måde at spise folk af på. Det er ikke en politiker eller de ledende embedsmænd, der står og lytter. Det er et konsulentbureau, som sikkert får millioner for at facilitere en høringsproces i Udkantsdanmark, så det kan virke, som om der er åbenhed og man tager folks bekymringer alvorligt, forklarer Anne Paulin, som anser centralisering, effektivisering og økonomisk konkurrencekraft for tre ord, der bliver brugt for meget i hendes eget parti.

- Vi har haft en politikergeneration, som har været præget af tanken om den tredje vej. Det har været meget udtalt i partiet, at politik og økonomi skulle adskilles. Markedsøkonomien har sejret, og så har vores politik fremadrettet været, at markedet skal styre, og så må vi korrigere med vores socialpolitik i stedet for at tænke det hele sammen som en stor maskine, siger hun.

Udkantslussing

På trods af det historisk dårlige valg i 2011 var der faktisk fremgang at spore for Socialdemokraterne i mange valgkredse. Både i Nordjylland, Thisted, Tønder og især på Lolland gik partiet pænt frem, mens Johanne
Schmidt-Nielsens (EL) popularitet i hovedstaden så ud til at trække det samlede resultat ned.

Men en opgørelse i Jyllands-Posten viste for nylig, at Socialdemokraterne nu står til store smæk i de selvsamme områder. Den slags målinger gør rigtig ondt på partiet, som internt ofte taler om en arbejderbastion i Nordjylland.

- Det hører med, at man som regeringsparti skal give nogle indrømmelser til sin regeringspartner. Men Socialdemokraterne har samtidig overtaget den måde at tænke politik på, som Finansministeriet repræsenterer, og vi har en finansminister, som fuldstændig ukritisk har ladet embedsværkets regnemaskine køre igennem blandt andet ved at undervurdere konsekvenserne af dagpengereformen, siger Lars Olsen, der ser målingen som et gevaldigt hint om, at man står overfor et afgørende valg:

- Det, der er det helt store spørgsmål, er, om Socialdemokratiet vil være et bredt folkeligt parti med en forankring blandt arbejdere og lavere funktionærer, eller om det vil være et socialliberalt midterparti styret af akademikere. Det er det valg, de står overfor, siger han.

Overalls på liste A

En af dem, der af mange er udråbt som et nyt arbejderhåb, er den tidligere omtalte smed Morten Ryom. Han er ved næste valg kandidat for Socialdemokraterne i Aalborg Øst.

- Det er fint nok, at der sidder folk i Folketinget, der har læst statskundskab og økonomi og kan alle de der fine teorier. Det er også bare vigtigt, at der sidder nogen, der har en anden forståelse af, hvordan samfundet ude på den anden side egentlig hænger sammen, svarer han på spørgsmålet om øget djøfisering i partiet.

For ham handler det dog ikke om at hegle de djøf’ere, der dominerer partiet, igennem.

- De tager jo bare de muligheder, de får. Det handler om, at vi, som ikke er djøf’ere, bliver bedre til at opsøge muligheden for at gå ind i politik. Det handler også om, at de organisationer, som vi kommer i, skal blive bedre til at skole os til politik. Det ser du jo også med Cevea og i fagbevægelsen, siger han.

Morten Ryom oplever nemlig ligesom Louis Jacobsen, at hans kolleger slet ikke kan se sig selv i politik. Han er for eksempel blevet spurgt af en ven, hvorfor han ikke har læst til politiker, hvis han så gerne vil være det.

- Det var tydeligt, at han ikke kunne se sig selv i Helle Thorning-Schmidt, Bjarne Corydon eller nogen andre politikere. Han troede, at politiker var noget, man læste sig til. For ham var det statskundskabere, økonomer og jurister, fortæller Morten Ryom.

Murersvenden Louis Jacobsen er glad for den debat, Morten Ryom har stået for. Omvendt føler han, at Ryom med sine 23 år burde bruge nogle år som tillidsmand på en arbejdsplads, før han kommer på tinge.

- Hvis han bliver valgt, kommer ind nu og sidder flere år ud i fremtiden, så ender han jo med at blive præcis som alle dem, han selv har kritiseret, siger han.

Men Morten Ryom lover, at det ikke bliver tilfældet.

- Jeg vil selvfølgelig blive ved med at holde kontakten til de mennesker, der har været med til at forme den holdning, jeg har i dag: kollegaer og kammerater, der er rundt-omkring. Og så vil jeg sørge for, at de fire år ikke kun bliver brugt på Christiansborg, men også ude i virkeligheden, siger han.

Ifølge Anne Paulin, der har været aktiv i DSU de seneste ti år, er der også tegn på forandringer i baglandet.

- DSU er en anden organisation i dag. Da jeg startede der, læste stort set alle politisk engagerede unge statskundskab. Det er meget mere spredt ud på uddannelserne i dag. Vi har haft fokus på et opgør med uddannelsessnobberiet, fortæller hun.

Derudover er hendes generation af veluddannede tidligere DSU’ere også præget af krisen. Og det bringer anderledes klassiske arbejderdogmer med sig.

- Uligheden stiger ikke kun på verdensplan, men også i Danmark. Det tror jeg vi er mange, der føler os kaldet til at gøre noget ved, siger Anne Paulin.

HR & uddannelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet