ordførerne

Af Jens Henrik Thulesen Dahl
 | kommunalordfører, Dansk Folkeparti

Foto: Steen Brogaard

DF, her repræsenteret af René Christensen og Jens Henrik Thulesen Dahl, valgte at stå udenfor aftalen om udligningsreformen.
DF, her repræsenteret af René Christensen og Jens Henrik Thulesen Dahl, valgte at stå udenfor aftalen om udligningsreformen.
Martin Sylvest, Ritzau Scanpix

Solidaritet sat på prøve

ordførerne

I foråret indgik et flertal i Folketinget aftale om en udligningsreform, som sender 6,5 mia. kr. ud til kommunerne det kommende år. Efterfølgende er der indgået en kommuneaftale, som ikke giver adgang til at bruge alle pengene.

Det er derfor et spændende efterår, vi står midt i med budgetlægning i samtlige kommuner.

En budgetlægning, som blandt andet i min egen kommune, Assens, startede med de sædvanlige oversigter over, hvordan rammerne er: Hvor mange penge kommunen har, hvad de fremskrevne budgetter viser på de enkelte områder og hvilket råderum der så er tilbage til de politiske forhandlinger. Det så som udgangspunkt hæderligt ud. For på baggrund af udligningsreformen stod vi med 67 millioner kroner ekstra.

Flere rammer serviceloftet

“Men”, siger administrationen, ”nu skal vi også lige respektere serviceloftet”. Nu skal vi lige passe på, vi ikke får skruet forbruget for højt op. Ikke bare i forhold til hvad vi har af kroner og øre i banken, men også i forhold til serviceloftet. Et loft, som er dikteret samlet for alle kommuner og som ikke giver plads til, at alle kommuner kan bruge de ekstra penge, de er blevet sat i udsigt i forbindelse med udligningsreformen. 

Det betyder, at vi i Assens er afhængige af, at andre begrænser deres serviceniveau, hvis vi skal kunne bruge de ekstra penge, vi har fået. Og borgerne i Assens har jo på baggrund af de ekstra millioner fra udligningsreformen fået en klar forventning om, at der nu i budgettet for 2021 kan blive rettet op på nogle af de mange besparelser, der de seneste år er foretaget på ældre-, handicap- og børn & unge områderne. 

Og det er jo situationen i rigtig mange kommuner. Jeg kan sådan set godt forstå, at kommuner ikke har lyst til at sænke serviceniveauet. De kommuner, som har været med til at finansiere omfordelingen i reformen, har jo ikke nødvendigvis brug for at sænke deres serviceniveau. 

Budgetforliget i Assens overskrider den teknisk tildelte serviceramme med cirka 50 millioner,  men samtidig ligger vi stadig 50 millioner under den serviceramme, vi skulle have, hvis vi fik den andel, som vores størrelse berettiger til. Og det vil være helt uacceptabelt, hvis vi ikke kan få lov at give det løft af servicen, som vi har kroner til.

Uacceptabelt

Derfor står KL og alle kommuner over for en stor opgave med at forsøge at få den samlede serviceramme til at holde. Det kan ende i, at nogle kommuner vil blive tvunget til at genåbne deres budgetter.

Som byrådsmedlem i Assens mener jeg, at det er totalt uacceptabelt, hvis vi ikke kan få lov til at skabe den service, vi har råd til. Og som kommunalordfører for Dansk Folkeparti mener jeg, det er uacceptabelt, at regeringen og flertallet bag udligningsreformen på baggrund af et udtalt behov hos mange kommuner for ekstra økonomi til at kunne holde et anstændigt serviceniveau indgår aftaler om ekstra penge til kommunerne, som ikke må bruges. 

Det er også baggrunden for, at Dansk Folkeparti ikke er med i aftalen om udligningsreformen.

Reformen og kommuneaftalen lægger et helt urimeligt pres på kommunernes solidaritet. Det burde som minimum sikres, at de penge, som man sender ud til kommunerne, reelt kan bruges.

 

Land & by

Organisation & ledelse

Synspunkt

Økonomi

Tema: Ordførerne

Tilmeld dig nyhedsbrevet