Politik fra rødderne

Peter Frost har været kommunaldirektør i Køge i snart 12 år. Han går ind for, at gøre det offentliges konsulent-forbrug så overskueligt som muligt for politikerne.
Peter Frost har været kommunaldirektør i Køge i snart 12 år. Han går ind for, at gøre det offentliges konsulent-forbrug så overskueligt som muligt for politikerne.
Foto: Køge Kommune

Slut med lukkethed: Køge offentliggør brug af konsulenter

Køge bruger næsten 20 mio. kr. årligt på konsulenter. Som de første vil kommunen hvert år offentliggøre alle sine konsulentydelser.

 en åben bog

Af Christian Olesen | [email protected]

Konsulenter var et hedt emne sidste år. Men allerede for fem år siden begyndte Køge Kommune at bakse med området.

Nu er resultatet klar. Køge åbner nemlig for sin brug af eksterne konsulenter i en ny årlig opgørelse. Vel og mærke som den første kommune i Danmark. Det fortæller kommunaldirektør Peter Frost.

- Det stammer egentlig fra gamle dage under det tidligere byråd. Dengang spurgte politikerne løbende til vores konsulentforbrug, og hvordan vi arbejdede med det, siger han.

Det satte gang i en række manuelle optællinger af, hvor meget kommunen brugte på konsulenter. Men optællingen viste sig at være sværere sagt en gjort. Nu har Køge imidlertid fundet en nemmere og bedre måde at finde frem til et sikkert resultat. Det sker med en ny funktion i deres indkøbsanalysesystem Bubo Bubo.

- Og det fungerer rigtig godt og giver god mening, forklarer Peter Frost.

- For forudsætningen for at kunne få den politiske kontrol er jo, at politikerne får overblik over, hvad der bliver brugt på konsulenter. Ligesom man har det på alle mulige andre områder. Det kan vi nu.

I begyndelsen af december stemte byrådet derfor for, at kommunen fremover én gang årligt offentliggør kommunens brug af eksterne konsulenter.

  Når der bruges så mange milliarder på konsulenter i det offentlige, så er det vigtigt, at der er en politisk kontrol.

Køges brug af konsulenter

Her er den første overordnede opgørelse over kommunens forbrug af eksterne konsulenter. Den gælder 12 måneder fra sommer 2018 til sommer 2019. Opgørelsen bliver fremover offentliggjort umiddelbart efter sommerferien.

Opgørelsen er delt ud på fagudvalgenes områder for at gøre det mere relaterbart for politikerne.

Samlet: 19.767.151 kr.

Social- og arbejdsmarked: ca. 6,3 mio. kr.

Økonomiudvalget: ca. 5,7 mio. kr.

Teknik og ejendom: 2.6 mio. kr.

Skole: ca. 2 mio. kr.

Børne: ca. 1,3 mio. kr. 

Klima- og plan: ca. 1 mio. kr.

Kultur og idræt: ca. 610.000 kr.

Ældre- og sundhed: ca. 76.000 kr.

I Køges opgørelse kan man også gå i dybden og se, præcis hvad pengene er brugt til indenfor hvert fagområde.

Kilde: Køge Kommune

Mangler generel åbenhed
Peter Frost håber, at andre følger Køges eksempel.

Han mener nemlig, det er vigtigt, at konsulentforbruget bliver mere overskueligt. Ikke fordi der nødvendigvis bliver brugt for mange skattekroner på konsulenter, men fordi han som kommunaldirektør er ivrig tilhænger af offentlig åbenhed.

- Idéen er sådan set, at politikerne kommer dybere ind i maskinrummet og får et indblik i, hvordan det offentlige bruger penge på konsulenter. Ikke alene for at diskutere, om vi bruger for meget eller for lidt, men måske også om pengene bliver brugt klogt nok og på de rigtige ting, siger kommunaldirektøren.

  Kan vi få mest ud af det med konsulenter eller ved at arbejde in-house? Det er en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Han synes også, det er der, den vigtige debat ligger. For der skal transparens til, for at politikerne kan tage de rigtige beslutninger.

- Når der bruges så mange milliarder på konsulenter i det offentlige, så er det vigtigt, at der er en politisk kontrol og en politisk styring af det. Ellers er det kun embedsmænd, der sidder og afgør, hvad det er for nogle konsulenter, der skal bruges, siger Peter Frost.

I 2017 brugte kommunerne da også i omegnen af seks mia. kr. på konsulenter.

Konsekvenser nu og her
Og mens politikerne i Køge får glæde af et årligt overblik, sker der også ændringer i dagligdagen for kommunens embedsmænd. Fremover skal al brug af eksterne konsulenter nemlig leve op til fem krav, som Peter Frost har været med til at fastsætte.

Et af dem er, at der skal tages stilling til, om det bedre kan svare sig at løse opgaver internt i kommunen.

- Kan vi få mest ud af det med konsulenter eller ved at arbejde in-house? Det er en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, og nu får politikere og ledelsen bedre grundlag for at tage den beslutning, siger Peter Frost og fortsætter:

- Fx har vi tidligere hyret hjælp udefra til opfølgende arbejde på trivselsmålinger, men nu overvejer vi at ansætte én i en fast stilling.

Køges frem konsulent-kriterier

1: Sikre transparens ved brug af konsulenter
Det er vigtigt, at der er så meget åbenhed som muligt om, hvor meget og hvilke konsulenter kommunen bruger. Herunder at direktionen også har det fulde overblik over forbruget, så der løbende kan foretages de rette ledelsesmæssige vurderinger af, om arbejdet med konsulenter sker på en tilfredsstillende måde.

2: Sikre gode priser ved brug af konsulenter
Ledelsen skal løbende vurdere, om afregningen af konsulenter er tilfredsstillende, eller det er muligt at optimere kontrakter, så kommunen kan få bedre konsulentpriser ved f.eks. at udlægge større konkurrence mv.

3: Vurdere mulighed for om rådgiveransvar kan skærpes
Mange konsulenter rådgiver om mange ting for kommuner og øvrige offentlige myndigheder. Dog viser det sig, at deres rådgivning indimellem er mangelfuld. I disse situationer skal det løbende vurderes, om kommunen kontraktuelt kan skærpe eksterne konsulenters ansvar. Dette fokusområde kan ikke alene løftes af Køge Kommune, men det
skal undersøges hvad kommunen selv kan gøre for at skærpe rådgiveransvaret.

4: Sikre at udvælgelse af konsulenter altid sker sagligt
Det er vigtigt, at ledelsen i kommunen sikrer, at valg af konsulenter altid sker efter faglig og optimal udvælgelse.

5: Vurdere løbende om opgaver løses bedst af konsulenter eller internt.
Direktionen skal med den nye oversigt over forbrug af konsulenter løbende vurdere, om opgaven bedst og billigst løses ved brug af eksterne konsulenter eller ved intern opgaveløsning. Altså om det i højere grad kan betale sig at insource opgaverne, frem for at de løses af eksterne konsulenter.

Kilde: Køge Kommune

Statslig kritik
Socialdemokratiet gik til folketingsvalg på at spare tre milliarder på offentligt konsulentforbrug. Det kom der dog ikke nogen krav om i aftalen om kommunernes økonomi. Men i finansloven blev det aftalt at spare 200 mio. kr. på statens forbrug af konsulenter i år og 625 hvert af de kommende år.

Peter Frost tænker også, at staten kan blive bedre til at overveje sin brug af konsulenter.

- Jeg er måske en lille smule overrasket over, at når der skal laves noget stort om i den danske velfærdsmodel, så har jeg set, de centrale ministerier entrerer med konsulentfirmaer, der ikke bare skal lave baggrundsberegningerne, men også skal forklare, hvordan hele området skal organiseres, siger han,

- Der forstår jeg ikke, hvorfor embedsmændene ikke kan gøre arbejdet, og man så kan man bruge konsulenterne til at lave de lidt mere tekniske beregninger.

Han mener, det i sidste ende kan blive farligt, hvis man bruger eksterne konsulenter i et så stort omfang, at de overtager embedsmændenes opgaver.

- Men derfor er det også glædeligt, at vi nu drøfter, hvor og hvornår det giver bedst mening at bruge konsulenter - og hvornår det ikke gør.

Demokrati

Indkøb

Organisation & ledelse

Økonomi


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57