Billede
Finansministeriets magtfulde boss Martin Præstegaard samt flere andre departementschefer talte om behovet for større åbenhed som et middel mod den generelle mistillid til embedsværket. Foto: Daniel Hjort / Polfoto

Slotsholmen vil åbne sig for at skabe tillid

Seks depart­e­ments­chefer havde en enslydende diagnose på embeds­værkets problemer med mistillid og politisering. Der skal skabes en åben kultur, hvor den faglige debat sker i fuld offentlighed – flere mini­sterier har sat gang i­­ udvik­lingen.

embedsværk

Af Morten Munkholm | [email protected]

Samtale er vores sidste udvej, lød det med et glimt i øjet, da Finansministeriets departementschef Martin Præste-gaard fredag deltog i en debat hos Akademikerne på Folkemødet.Den magtfulde offentlige topchef har sat gang i en udvikling i sit ministerium, hvor målet er en mere åben debat om deres beregninger og præmisserne bag. Samtidig skal der gøres op med tanken om, at Finansministeriets tal er den rene sandhed, for de bygger ofte på skøn og forbehold.

- Offentligheden har fået en opfattelse af, at der er ét rigtigt fagligt svar. Sådan er det bare ikke – der er oftest mange, fortalte Martin Præste-gaard, som sammen med sine kolleger nyder stor mistillid i befolkningen.

En rundspørge foretaget af Kommunen i efteråret viste, at to ud af tre danskere enten havde ret lille eller meget lidt tillid til embedsværket. Siden er Bo Smith-udvalget kommet med en række anbefalinger om især mere åbenhed, som altså nu ser ud til at rykke ved kulturen i flere af ministerierne.

“Offentligheden har fået en opfattelse af, at der er ét rigtigt fagligt svar. Sådan er det bare ikke – der er oftest mange.”

- Det er jo svært at have tillid til nogen, man ikke kender, fortalte departementschef Agnete Gersing fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Og tilsvarende lød det fra Henrik Studsgaard fra Miljø- og Fødevareministeriet til en debat hos Advice torsdag:

- Tillid baserer sig på gensidigt kendskab og indsigt, sagde han.

Åbne kort

Departementscheferne lægger op til at stille mere op og fortælle om, hvem de selv er og hvad de laver. Det er en ny rolle for mange embedsmænd at stille op til interview og tage den faglige debat – men med et stigende mediefokus på deres rolle er det nødvendigt, at de gør det, lød konklusionen.

- Tiden er løbet fra, at man kan holde kortene tæt til kroppen og være karrig med, hvad man går ud med, fortalte tidligere departementschef Bo Smith, som pegede på, at det især er politiske intentioner, der kan virke hæmmende for et mere åbent embedsapparat.

Noget, Henrik Studsgaard gav ham ret i:

- Hvis man har med svære politiske sager at gøre, så er det bare svært at åbne diskussionen op for hele Danmark, sagde han.

Bedre navigatører

Et andet ønske fra departementscheferne er at få fjernet enhver mistanke om personlige politiske motiver i det faglige arbejde. Ifølge Ulrik Vestergaard Knudsen fra Udenrigsministeriet skal danskerne nemlig lære, at den politiske rådgivning er en del af embedsmændenes arbejde.

- Den politiske og faglige rådgivning bliver nødt til at være integreret i hinanden. Hvis vi ikke er i stand til at levere rådgivning, hvor det politiske er tænkt ind, så tror jeg ikke, at systemet vil fungere, sagde han.

Men politisk rådgivning og egne politiske holdninger er to vidt forskellige ting ifølge departementschefen.

- Jeg er bestemt ikke sikker på, at alle embedsmænd i Udenrigsministeriet gik ind for, at ulandsbistanden skulle ned fra 1 til 0,7 procent af BNI. Omvendt er der nogle partier, der er gået til valg på det, og så skal det også føres igennem. Det kan man ikke have et problem med som embedsmand, fortalte han og lagde op til tre fokuspunkter for fremtidens bureaukrat:

De skal kunne forstå pressen - også på de sociale medier. De skal kunne forstå Christiansborg og interessenterne omkring, og de skal sørge for at være teknologi-adrætte.

Hård prioritering

Arbejdspresset var også et gennemgående tema i de to debatter. Henrik Studsgaard påpegede, at der alene til hans minister indgår 5.000-6.000 sager om året, og Martin Præstegaard pegede på en stigende professionalisering af interesseorganisationerne.

- Presset på vores systemer er steget helt vildt, fortalte Finansministeriets departementschef, og det stiller også yderligere krav til fremtidens offentlige topchefer.

- Vi kommer til at skulle være megadygtige ledere i fremtiden, for man bliver ikke i stand til at overkomme det hele selv, sagde Miljø- og Fødevareministeriets departementschef.

Et andet fokusområde er håndteringen af fejl, som ifølge Bo Smith-udvalget ofte bliver til skandaler, fordi der bliver puttet med dem i ministerierne efterfølgende. Også her skal der ske en benhård prioritering, mener Ulrik Vestergaard Knudsen.

- Vi er begyndt at italesætte, at der er nogle områder, hvor det er i orden at eksperimentere og lave fejl, mens der er andre områder, hvor der absolut ikke må ske fejl, fortalte han.

Og netop når det kommer til fejl, så er det et særligt vilkår for centraladministrationen, at de ofte kommer under lup i offentligheden, forklarede Henrik Studsgaard.

- Der er en vis kvalitetskontrol på i Folketinget – nok også mere, end man oplever i en privat virksomhed, sagde han.

Organisation & ledelse

Politikerliv

Tilmeld dig nyhedsbrevet