Politik fra rødderne
Ledelsesrådgiver hos Lederne, Michael Uhrenholt, beder sine kunder om at skrive en dagbog over, hvilke opgaver der giver dem energi, og hvilke der ikke gør.
Foto: Anne Bæk, Ritzau Scanpix

Sig dit lederjob op, hvis du ikke er glad i det

Det vigtigste ved dit arbejde er, at du er glad og kan se et formål med jobbet i hverdagen. Det er også vigtigt, at du har nogen at dele dine overvejelser med, lyder det fra to ledelsesrådgivere.

 karriere

Af Emma Oxenbøll | [email protected]

Lige nu er der fri adgang til kommunen.dks artikler, blogs og kronikker i forbindelse med valgperioden.
God fornøjelse, vi håber, du sætter pris på det :)

Der er ikke noget galt med lederrollen, som er attraktiv for mange, og for den rigtige person på det rigtige tidspunkt er den helt optimal, lyder det fra to ledelsesrådgivere. Man har mulighed for at indflydelse og for at påvirke beslutninger.

Men besparelser, målstyring og tidspres kan drive nogle ledere derud, hvor tvivlen om, hvorvidt jobbet fortsat er det rigtige, melder sig. Og hvor overvejelser om, hvorvidt man skal forlade sin stilling, kommer til at fylde.

- Det eneste, der er helt sikkert, er, at hvis man som leder er kommet derhen, så gælder det om at få taget den beslutning, siger Christian Kurt Nielsen, til for nylig adm. direktør i Mercuri Urval og nu bestyrelsesformand og rådgiver.

Det er i det hele taget en refleksion, ethvert menneske skal have over livet, lyder det fra ham.

- Vi har jo kun et liv, så vi bør - ikke kun som ledere, men som alle mennesker - konstant overveje, om vi er det rigtige sted, som han forklarer det.

- Det er i det hele taget vigtigt, at man arbejder med noget, der giver én glæde, og som man kan se sig selv i. Både fordi man har lyst til det, fordi man kan se et formål med det, og fordi man er dygtig til det, i langt højere grad end på grund af stilling, status, penge og prestige.

 Vi har jo kun et liv, så vi bør - ikke kun som ledere, men som alle mennesker - konstant overveje, om vi er det rigtige sted.

Michael Uhrenholt, ledelsesrådgiver hos fagorganisationen Lederne, forklarer, at der i disse år er flere og flere ledere, der vælger at skifte karriere. Han er ansvarlig for ledersparring og chef for et team af tidligere ledere, som hvert år hjælper ledere med at håndtere sådanne situationer og overvejelser.

- Alle i teamet har siddet i en lederposition og alle bevidst valgt at træde ud af den rolle. De overvejelser, vi har gjort os, handler i virkeligheden om det samme, forklarer han.

Han tilslutter sig, at man skal gøre op med sig selv, om man er glad i sit job eller ej. Han plejer at sætte sine kunder til en såkaldt værdiafklaring, hvor de skal reflektere over, hvad det er for nogle værdier, der driver dem, og hvad det er for nogle, de holder fast i.

- Når de værdier kommer i spil op imod de værdier, der bliver udlevet i virksomheden, bliver det tydeligt om værdierne spiller sammen, eller om der er åbenlyse modsætninger. For Lars Møgeltoft Poulsens vedkommende var det helt tydeligt i forhold til budgetkrav og stigende krav til besparelser, som ikke skabte motivation og arbejdsglæde for ham. Arbejdet med budgetter og konstant optimering, er nok noget, han har tillært sig med tiden og er blevet god til at håndtere, men med erfaring og indsigt er han begyndt at være mere tro over for egne værdier, siger han.

Læs også interview med tidligere kommunaldirektør Lars Møgeltoft Poulsen, som sagde op og blev lærervikar

Hvad kan man gøre som leder for ikke at brænde ud, når man skal barbere budgetter?

Christian Kurt Nielsen:

- Inddrage sine medarbejdere. Formulér, hvor vi skal hen og hvorfor. Hvorfor er det overhovedet, vi gør det her? Og så inddrage medarbejdere i at finde frem til de løsninger, der kan gøre, at vi lever op til de krav, der forventes af os. Lederens job er jo mange-facetteret, men en af opgaverne er at formulere interessante målsætninger, som er attraktive og som ændrer ting.

Michael Uhrenholt:

- Transparens og medarbejderinddragelse. Medarbejderne skal vide, hvad målet er. Mange mennesker i en organisation ved meget mere om andre ting, end lederne gør. Man kommer til at sidde i ledergruppen og tro, at man skal løse alting. Ens medarbejdere kan mere, end man regner med som leder, og det skal man huske. Det er den store udfordring for mange ledere. De tager opgaverne ind på egne skuldre hele tiden. Det kan være svært at slippe opgaven til sine medarbejdere, blandt andet fordi det kan være en opgave, man kan sole sig i senere. Man bliver draget hen mod den type opgaver. Så det kræver et struktureret stykke arbejde.

Ensomt lederjob
Ifølge Michael Uhrenholt står mange ledere meget alene, og det kan blive en udfordring for nogle at finde sparringspartnere.

- Der er som regel nogle omkring dem, de kan tale med, men de kan også stå alene og i særdeleshed når lederen bestrider en post på højere niveau. Når man kommer op på de helt tunge chefposter, er der i mange organisationer en kultur, der gør, at man ikke kan tillade sig at udvise den form for sårbarhed, siger han.

Christian Kurt Nielsen forklarer, at man kan få sig en ekstern coach at sparre med eller engagere sig i relevante netværk, hvor man opbygger tillid og kan vise sig sårbar.

- Men det er rigtigt, at topcheferne kan have et meget ensomt job. Det er et af topchefernes vilkår eller dilemmaer, siger han.

Begge fremhæver de derfor, at det er vigtigt at sparre med nogen. Ifølge Michael Uhrenholt skal det dog ikke være ‘ens bedre halvdel’, for vedkommende er biased og vil altid stå på ens side, forklarer han.

- Nu har Lars Møgeltoft Poulsen kørt en tur hver morgen med sin kære nabo, og det er fantastisk, for hvis man har en god samtalepartner, som ikke er en ens bedre halvdel, er det rigtig godt. At snakke med en ven eller nabo, som man ved, man kan stole på og åbne sig for, er faktisk noget af det vigtigste, siger Michael Uhrenholt.

 Vi bliver så dygtige til vores akademiske og faglige arbejde, at vi glemmer at stoppe op og lytte til det, der sker i vores krop.

Det rigtige valg?
Michael Uhrenholt mener også, at der er mange ledere, der kører sig selv hårdt. Som nøgleord om de personer nævner han ansvarlig, pligtopfyldende og ordentlig. Det er værdier, som kan komme i klemme i forhold til de krav, lederen bliver mødt med, og som kan presse ledere ud i stress eller manglende motivation.

Mange ledere kører derudad i højt tempo, og så er det først, når der sker noget, der påvirker dem udefra, at de stopper op og tænker over tingene. For eksempel at de får en ny chef eller bliver opsagt. Michael Uhrenholt mener derfor ligesom Christian Kurt Nielsen, at det er vigtigt at stoppe op og tage sig tid til at reflektere over, hvad man gør som leder.

- Nu er Lars Møgeltoft Poulsen jo selv djøf’er, og jeg kalder det lidt en djøfisering. Vi bliver så dygtige til vores akademiske og faglige arbejde, at vi glemmer at stoppe op og lytte til det, der sker i vores krop. Og vi bliver dårligere og dårligere til det med alderen faktisk, ikke fordi vi ikke vil det, men fordi vi glemmer at mærke efter, siger Michael Uhrenholt.

Hvornår ved man, at man kommer for langt ud?

- Det ved man først, når det er for sent. Det jeg siger, er let, når man ved det, men det er det helt store problem. Jeg røg selv i den fælde. Hvis vi som ledere og medarbejdere blev bedre til at tage os tid til at sætte os i et lukket rum uden computer, telefon og andre mennesker en gang om ugen i et kvarter og reflektere over den uge, der er gået, kunne vi hindre situationerne. Problemet er, at vi alle sammen har så forpulet travlt. Og når der så er en pause, griber vi til telefonen, Facebook eller LinkedIn.

Ud fra den betragtning mener Christian Kurt Nielsen, at det er det rigtige valg, Lars Møgeltoft Poulsen har truffet.

- Det tyder det på. Alle synes, han er blevet gladere. Han synes selv, han er blevet gladere og kan se et formål, og han glæder sig til at komme ud og undervise den 7. klasse. Så det tyder da virkelig på, at han har gjort det rigtige, siger han.

- Umiddelbart synes jeg ikke, det har noget med vilkårene at gøre, men mere at man ikke kan se sig selv i sit job længere. Og så skal man jo se at komme videre.

Michael Uhrenholt tilslutter sig med et ‘absolut’.

- Det afgørende er, hvad det er for et liv, du vil leve, og hvilke værdier du vil leve op til. I bund og grund handler det om integritet, og det er også det, jeg fornemmer her.

Den betragtning gælder uanset, om man er først i 30’erne eller slut 50’erne ifølge Christian Kurt Nielsen.

- Det er klart, at hvis man har haft et rigtig godt job i rigtig mange år og har nået en alder, hvor man puttet meget på pensionskontoen og samtidig er ude af mange faste omkostninger, gør det det måske lidt nemmere at træffe beslutningen. Men det skulle helst ikke være det, der holder én fast, siger han.

Hvad kan man som organisation gøre for at passe på sine ledere?

Christian Kurt Nielsen:

- Man kan konstant følge op og spørge til, hvad man kan bidrage med for at gøre tingene bedre. Man kan hele tiden forsøge at forstå de mennesker, man arbejder med og tilbyde at man får den støtte og det frirum, som vedkommende har behov for og forsøge at etablere det.

Michael Uhrenholt:

- Som chef og som leder har man rigtig meget fokus på opgavevaretagelse ved for eksempel mus-samtaler. Det er det jobmæssige og det faglige, der bliver fokuseret på. Hvis vi turde tage nogle af de her møder og i stedet kigge ind i det menneske, man møder og spørge, hvordan man trives. Jeg hører tit, at mus-samtaler med lederens egen chef bliver skubbet, flyttet eller aflyst.

Så tiden er en stor faktor?

- Ja, men det er også en dårlig undskyldning. Jeg vil sige, at ordentlighed er det bedste at fremhæve her. Gør nu det rigtige, og det, der skal til i den her situation.

Organisation & ledelse


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57