Seniorpolitikker er populære i det offentlige

Langt flere arbejdspladser i det offentlige har en seniorpolitik for de ældste med arbejdere end i det private erhvervsliv, viser en ny under søgelse. 

seniorpolitik

Af Redaktionen | [email protected]

”Vi vil så gerne have, at du bliver lidt længere.” Sådan lyder et kendt reklameslogan for en dansk dagligvarekæde, men det kunne såmænd også gælde for arbejdskraften i den offentlige sektor. I hvert fald er såkaldte seniorpolitikker meget populære, viser en ny undersøgelse fra Lederne. Faktisk er seniorpolitikker langt mere udbredte i den offentlige sektor end i det private. Hvor 45 procent af lederne fra det private erhvervsliv siger ja til, at deres virksomhed har en seniorpolitik, gælder det samme for hele 81 procent af lederne fra det offentlige.

”Den offentlige sektor har haft fokus på seniorpolitikker i en lang årrække. De har typisk løbende fået seniorpolitikker via overenskomster både på det statslige og det kommunale område,” siger Kim Møller Laursen, analysechef hos Lederne.

Ifølge analysechefen findes der tre grupper af seniorer på arbejdspladsen. Den første gruppe vil fortsætte med at arbejde fuld tid. Den anden gruppe har allerede besluttet sig for at trække sig tilbage, når muligheden byder sig. De er så fast determineret på at forlade arbejdsmarkedet, at en seniorpolitik hverken gør fra eller til. Den sidste gruppe kalder Kim Møller Laursen ”de kompetente tvivlere”. Og det er dem, der kan rykkes med en seniorpolitik.

”De ved ikke endnu, om de vil trække sig – og det er den gruppe, der er behov for at fastholde. Lederen skal få taget dialogen tidligt, hvor man gør opmærksom på, at man gerne vil beholde vedkommende. Hvis det ikke sker, kan vedkommende begynde at tvivle på, om arbejdspladsen rent faktisk er interesseret i at fastholde medarbejderen,” siger han.

Essensen er nedsat tid

En seniorpolitik for de ældste medarbejdere har i mange år været en del af personalepolitikken i Silkeborg Kommune.

”I første omgang var den ikke så fint nedskrevet, som den er nu. Den var mere individuel og baseret på den rammeaftale, som KL og KTO indgik. Det viste sig, at der var behov for en mere struktureret ramme, så vi kunne sikre en vis ensartethed. Senioraftaler er altid meget individuelle, men der er også nødt til at være en vis styring med det, siger Lejf Bøgedal,” personalejurist i Silkeborg Kommune, som har været med til at skrive seniorpolitikken.

I Silkeborg Kommune er der i øjeblikket 74 medarbejdere på en seniorordning ud af 483 medarbejdere over 60 år. Ifølge Lejf Bøgedal består en senioraftale i kommunen for det meste af nedsat tid. Faktisk er der kun én medarbejder, der har en anden type senioraftale.

”Det er den enkelte leder, der drøfter muligheden for en senioraftale med den enkelte medarbejder. Der er ingen central finansiering, og derfor skal pengene også være til stede på den enkelte arbejdsplads. En seniorstilling er ikke en rettighed, men en mulighed, der afgøres lokalt, siger Lejf Bøgedal.

Deltid er dyrt

I førnævnte undersøgelse fra Lederne, har man også spurgt til, hvorvidt seniorpolitikken rent faktisk bruges i hverdagen. Næsten hver tiende leder siger, at de i lille omfang eller slet ikke efterlever seniorpolitikken. Det er der en god forklaring på, mener analysechef hos Lederne.

”Først og fremmest bør vi hæfte os ved, at der rent faktisk er 90 procent, der anvender en seniorpolitik. Man skal være opmærksom på, at den skal være en mulighed og fornuftigt indrettet med en fleksibilitet, der passer til den enkelte arbejdsplads og den enkelte senior. En leder kan have 3-4 ældre medarbejdere, der alle ønsker at gå ned i tid. Samtidig har man et mål at opfylde, og så må man skuffe medarbejderne, fordi det ikke kan hænge sammen,” siger Kim Møller Laursen fra Lederne.

Det scenarie kender de alt for godt i Silkeborg Kommune. Her er de flere gange blevet nødt til at sige nej til at imødekomme ældre medarbejderes ønske om at gå på nedsat tid.

”På vores bibliotek har vi nogle meget engagerede medarbejdere. Der er rigtig mange af dem, og de vil ikke stoppe igen. Det er også fint og positivt, men det giver en udfordring, så jeg ved, at biblioteket har været nødt til at sige nej til nogle, fordi der simpelthen ikke er råd. Det koster arbejdsstedet at have medarbejdere på nedsat tid, for man skal betale fuld pension, og derudover betale løn for noget, som man ikke får, siger Lejf Bøgedal.

Han erkender, at kommunens pressede økonomi har gjort det svært at have fokus på fastholdelse. Blandt andet blev 650 medarbejdere, 10 procent af arbejdsstyrken, fyret i 2010 som et led i en stor sparerunde.

”Vi bruger vores seniorpolitik, men i og med at vi er i en økonomisk krise, så bliver fokus flyttet fra fastholdelse til afvikling i en periode. Vores budgetter er stadig meget stramme, og politikerne har vedtaget, at budgetterne skal holdes. Derfor er fokus i øjeblikket mere på at holde budgettet end på at fastholde medarbejderne, siger Lejf Bøgedal.

Drop proforma

Hos Lederne advarer man dog mod at have en ”proforma”-seniorpolitik.
”Hvis man ikke tager en seniorpolitik alvorligt, er den ikke engang det papir værd, som den er skrevet på. Man skal være varsom med at gøre den konjunkturafhængig, for så virker det utroværdigt,” siger Kim Møller Laursen.

Personalejurist Lejf Bøgedal understreger, at 15 procent af seniorerne i kommunen stadig er omfattet af en seniorordning.

”Vi vil jo gerne det her, men vi må også hele tiden forholde os til den virkelighed, der er. Lige nu er behovet ikke helt så stort i forhold til at fastholde seniorerne, men det kan ske igen. Om to år er det hele måske anderledes, og så er det jo godt, at vi har seniorpolitikken og igen kan sætte mere fokus på den,” siger Lejf Bøgedal.

Arbejdsmarked

HR & uddannelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet