ordførerne

Af Birgitte Vind
 | Kommunal- og ældreordfører, Socialdemokratiet

Foto: Steen Brogaard

For de ansatte i ældreplejen er det ikke nyt, at new public management og det pres, der følger med, undergraver fagligheden og fremmer kynismen, skriver Birgitte Vind, der selv har en fortid som offentligt ansat.
For de ansatte i ældreplejen er det ikke nyt, at new public management og det pres, der følger med, undergraver fagligheden og fremmer kynismen, skriver Birgitte Vind, der selv har en fortid som offentligt ansat.
Thomas Vilhelm, Ritzau Scanpix

Selvstyre slår new public management

Når man fratager medarbejderne indflydelse på deres arbejde, fjerner man oplevelsen af faglighed fra ligningen. Så svinder engagementet, skriver Birgitte Vind (S).

ordførerne

Sommeren 2020 vil blive husket. Selvfølgelig for coronaens begrænsninger. Men også for mediernes fokus på ældreplejen. 

Lige meget hvor lidt vi bryder os om skjulte optagelser på kommunale arbejdspladser og de tv-klip, der er vist, så har mediernes omtale betydet, at politikere, embedsmænd og ledere skal give den kommunale ældrepleje særlig opmærksomhed i tiden, der kommer. 

Et fokus, der tænder håb blandt de ansatte. 

For er det ikke nu, vi tager en debat om, hvilke værdier vi styrer og leder efter i den kommunale sektor?

Der er ingen grund til at lade som om, alt er fryd og gammen. 

Med 30 års erhvervserfaring fra det offentlige arbejdsmarked og mere end ni års kommunalpolitisk erfaring har jeg oplevet det stigende pres på den kommunale sektor på allernærmeste hold.

  Politikerne skal udstikke retningen og foretage de økonomiske prioriteringer. Ledere skal lede mod kerneopgaven. Medarbejdere skal kunne bruge deres faglige dømmekraft og koncentrere sig om kerneopgaven.

Vækker man en kommunaldirektør klokken tre om natten og spørger, hvad der er den største udfordring for hans/hendes kommune, vil svaret være ‘demografi’. 

Trods uendelige rækker af gode og innovative tiltag, der skulle udvikle  smartere måder at løse opgaver og finde besparelser på, er skruen strammet.

Derfor har den kommunale udligningsreform, de seneste kommunal- og regionsaftaler og finansloven alle haft til formål at skabe et stærkere økonomiske fundament. 

Tiden kalder på mere selvstyre

Som følge af new public management som styringsmekanisme har vi i årevis bedt personalet være innovative, effektive, løse relations- og plejeopgaver på tid, dokumentere og sætte flueben for at vise, at opgaven var løst. 

I TV2-nyhederne 8. juli 2020 fortæller en tidligere plejehjemsansat om den kynisme, der satte ind hos hende, når hun på en presset vagt havde et bestemt antal minutter til at få en borger på toilettet, i bad og skifte ble.  Som hun sagde: ‘Så kikkede man på, om der var noget, man kunne springe over’.

Dette indslag på få sekunder rammer problematikken ind: Når man fratager medarbejderne indflydelse på deres arbejde, fjerner man oplevelsen af faglighed fra ligningen. Så svinder engagementet.  

Fokus tilbage på kerneopgaven

Det er i krydspresset mellem budgetter, der skal overholdes, det politiske fokus på gode bundtal, tilfredshedsmålinger og lavt sygefravær, at kerneopgaven bliver gjort til midlet frem for målet. 

Tiden kalder på mindre detailstyring og mere selvstyre, der giver bedre mulighed for, at medarbejderne kan løse kerneopgaven. Politikerne skal udstikke retningen og foretage de økonomiske prioriteringer. Ledere skal lede mod kerneopgaven. Medarbejdere skal kunne bruge deres faglige dømmekraft og koncentrere sig om kerneopgaven.

Mere selvstyre skal give mere frihed til de offentlige velfærdsinstitutioner

En helt ny måde at styre den offentlige sektor på stiller krav til politikerne, lederne og de faglige organisationer. Alle skal påtage sig et ansvar og være åbne for i fællesskab at finde nye og bedre måder at drive den offentlige sektor på. 

Sommeren 2020 bliver et skridt på vejen imod mere selvstyre i vores offentlige sektor.

Blog

Organisation & ledelse

Social & sundhed

Tema: Ordførerne

Tilmeld dig nyhedsbrevet