Samarbejder giver et løft til udkanten

Partnerskaber med pri vate virksomheder kan trække videnserhverv og højtuddannet arbejdskraft til yderkantsom råder. Kommunerne skal agere vidensplanlæggere og trække det første slæb.

erhverv

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Virksomheder lukker, og de kloge hoveder drager til universitetsbyerne uden at vende tilbage. Det er den negative spiral i yderområder, som partnerskaber mellem kommuner og virksomheder kan være med til at afhjælpe. 

”Partnerskaber bliver nemt en win-win-situation, fordi man i yderområderne er mere domineret af én form for viden. Der er ikke så mange veluddannede, og når alle ved det samme, så får de den samme slags ideer og fortsætter med at tulle ud af et bestemt spor,” siger Henrik Halkier, der er ekspert i regionaludvikling og institutleder på Aalborg Universitet.

Med partnerskaberne bringer man derimod forskellige former for viden sammen, og så kan der opstå helt nye og mere kreative ideer, mener Henrik Halkier.

Bør gå forrest

Typisk er der ikke tale om partnerskaber i snæver forstand, men løsere samarbejder med kommunerne som drivkraft. Det kræver imidlertid, at kommunerne går bort fra den rent traditionelle myndighedsrolle.

”De højtuddannede forsvinder fra yderområderne, og hvis man vil vende det billede, må kommunerne tage et skridt i den anden retning og påtage sig en rolle som vidensplanlæggere i stedet for som sagsbehandlere,” siger Jeppe Høst fra Københavns Universitet, der har forsket i partnerskaber i yderområder.

Rollen som vidensplanlægger indebærer, at kommunerne tager initiativet, driver udviklingen og går forrest med investeringen. Med andre ord skubber projektet i gang.

Det har man netop gjort i Holstebro, Struer og Lemvig. Allerede for ti år siden kickstartede de en udviklingspark ved navn Nupark, der er et kompetencecenter for vækstorienterede virksomheder. 

”Det har handlet om at skabe en stor kreativitet, idérigdom og en attraktiv arbejdsplads, og i dag er der samlet 100 virksomheder derude,” siger borgmester i Holstebro H.C. Østerby (S).

Det er en kraftig vækst siden 2003, hvor cirka 13 virksomheder lejede sig ind som de første. Og udviklingen fortsætter. Ved opstarten var der en enkelt bygning. I dag er der fire, og den femte er undervejs. I år har kommunerne sluppet tøjlerne, og udviklingsparken har fået sin egen bestyrelse.

Ifølge Jeppe Høst har Nupark netop formået at skabe et trækplaster for videnserhverv ved at samle kræfterne.

”Nupark er et rigtig godt eksempel, fordi man har samlet al den højeste viden hovedsageligt inden for energi og miljø på Holstebroegnen og skabt et miljø, som minder om et campus eller universitet,” siger han.

Solstrålen Lolland

Yderkommunerne får også i stigende grad øjnene op for partnerskaberne, fortæller Jeppe Høst.

”Udviklingen er bestemt i gang. Det er blevet et mere udbredt fænomen inden for de seneste tre år efter sammenlægningen af kommunerne,” siger han.

En af de helt store solstrålehistorier er Lolland. I 2007 skabte kommunen den politiske ramme for det, som i dag har udviklet sig til en lang række løsere partnerskaber inden for klima og miljø. Blandt andet har Lolland været med til at rejse regionale udviklingsmidler til et bølgekraftværk, som i dag er tæt på et markedsgennembrud.

”Det har været en succes på flere baner, og det har været berigende at arbejde sammen med nogle, som har et andet udgangspunkt end sig selv,” siger kommunaldirektør Thomas Knudsen fra Lolland, som er glad for den måde, som initiativet har støttet udvikling og vækst i området.

HR & uddannelse

Teknik & miljø

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet