Politik fra rødderne

I alt er Anna Britta Troelsgaard Nielsen tiltalt for at have overført 115.166.628,06 kr. til sig selv. Retssagen om hendes formodede bedrageri starter den 24. oktober i Københavns Byret.
I alt er Anna Britta Troelsgaard Nielsen tiltalt for at have overført 115.166.628,06 kr. til sig selv. Retssagen om hendes formodede bedrageri starter den 24. oktober i Københavns Byret.
Foto: Siphiwe Sibeko, Reuters, Ritzau Scanpix

Sådan gjorde Britta Nielsen kommuner til mellemmænd i formodet svindel

Uden at vide det blev seks kommuner og en region brikker i Britta Nielsens angivelige millionsvindel. Bliv klogere på hendes to metoder her.

 bedrageri

Af Emma Oxenbøll | [email protected]

- Jeg tænkte: åh shit... Har vi overset et eller andet? Er vi gået glip af noget?

Sådan fortæller økonomidirektør i Fredericia, Tommy Abildgaard, om sin reaktion, da Socialstyrelsen kontaktede ham tilbage i februar i forbindelse med sagen om Anna Britta Troelsgaard Nielsens - eller bare Britta Nielsens - formodede svindel.

Styrelsen ville have dokumentation på et projekt, der sluttede for fem år siden.

- Det var jo ikke særlig rart, hvis det var os, der havde været udsat for svindlen, og vores kontroller så ikke havde virket. Det får man dårlig samvittighed over på forhånd, siger han.

Tommy Abildgaard blev også noget overrasket, for så vidt han huskede, havde kommunen ikke været i kontakt med Britta Nielsen. Og hvis de havde, var det ikke på en måde, der vakte mistanke.

 Jeg sidder med en følelse af, at det er ubehageligt at have været i berøring med sådan en sag her.

Men efterhånden falder brikkerne på plads. Især da kommunen.dk nu kan fortælle ham, at Britta Nielsen med al sandsynlighed har snuppet Fredericia Kommunes overskydende projektmidler i stedet for føre dem tilbage i satspuljen.

Helt præcist 649.800 kr.

- Jeg sidder med en følelse af, at det er ubehageligt at have været i berøring med sådan en sag her. Det smitter jo af på Fredericia, fordi det er et projekt, vi har kørt, og derfor har vi også givet vores procedurer et tjek. I bund og grund er jeg også noget forarget over, at det rent faktisk har kunnet lade sig gøre, siger han.

Fredericia er blot en af de seks kommuner, som Britta Nielsen angiveligt har brugt som skjul for sine pengeoverførsler. Det har tidligere været fremme, at også både Roskilde og Nyborg kommuner er involveret i sagen.

Nu kan kommunen.dk på baggrund af aktindsigter i anklageskriftet og i korrespondancer mellem Socialstyrelsen og de pågældende tilskudsmodtagere fortælle, hvordan bedrageritiltalte Britta Nielsen formentlig har brugt yderligere mindst tre kommuner og en region til at camouflere svindlen.

Efter svindelsagen

Satspuljepartierne mistænkte i 2018, at nogle tilskudsmodtagere ikke havde fået hele det beløb, de havde krav på. Derfor ville de tilbageføre midlerne, men vidste ikke, hvem der manglede dem.

Derfor bad Socialstyrelsen seks kommuner og to regioner om dokumentation fra projekter, hvor de måske havde et tilgodehavende. 

De fleste af dem manglede ikke pengene, fordi de havde brugt mindre end bevilget. Til gengæld viser dokumentationen, at de formentlig har været led i Brittas svindel. Ifølge anklageskriftet er hun nemlig tiltalt for at overføre beløb, der er nøjagtig magen til dem, kommunerne havde i mindreforbrug.

I alt skal hun ved hjælp af to metoder have omdirigeret mindst 3.113.570 kr. fra syv kommunale eller regionale projekter til sig selv siden 2013.

Penge, der angiveligt stammer fra overskuddet i projekter i Fredericia, Syddanmark, Næstved, Holstebro, Jammerbugt, Nyborg og Roskilde.

Og det er bare dem, kommunen.dk har kunnet identificere.  

Det ene smuthul
Tilbage i slutningen af november 2013 modtog en medarbejder i Fredericia en mail fra Britta Nielsen.

Hun rykkede for en faktura på et projekt, fordi Servicestyrelsen, hvor hun arbejdede dengang, ville overgå til nyt it-system og derfor ville lukke tidligere for udbetalinger end normalt.

'I henhold til vores administrative system resterer der stadig en udbetaling på 649.800 kr., som kommunen skal indsende faktura på', skrev hun.

Men kommunen sendte aldrig fakturaen.

Ifølge Tommy Abildgaard kom projektet senere i gang end forventet, og derfor var det ikke muligt at bruge de tildelte midler inden for projektets tidsramme, som lovgivning siger, at man skal.

I marts 2014, et halvt år efter at Britta Nielsen kontaktede medarbejderen, tikker der ifølge anklageskriftet en overførsel ind på hendes egen konto i Danske Bank. Den lyder på 649.800 kr.

kommunen.dk’s gennemgang af aktindsigterne fra Socialstyrelsen og i anklageskriftet viser, at hun formentlig tog resten af pengene til sig selv, hvis kommuner ikke fakturerede for hele det bevilgede tilskud.

Samme år ser det ud til, at hun brugte den metode på tre projekter. Udover Fredericias projekt tilhørte et af dem Region Syddanmark. Beløbet lød her på 688.244 kr.

Også her var en forsinket projektstart skyld i et mindreforbrug, og derfor fakturerede regionen ikke for den sidste rate. Den skulle være udbetalt i december 2013, men endte formentlig også på Brittas konto i marts 2014.

I Holstebro stod man med et næsten dobbelt så stort mindreforbrug som i Syddanmark, da et projekt sluttede. Helt præcist 1.109.192,22 kr.

Hvert år bad kommunen om at få udbetalt under halvdelen af, hvad de var tildelt, fordi de havde brugt mindre end ventet. Men ifølge kommunen kunne bevillingen overføres fra år til år, så restbeløbet opstod først, da den endelige opgørelse blev lavet efter projektets slutning. 

Omkring et halvt år senere er Britta Nielsen tiltalt for at overføre to beløb til sig selv: Et på 630.000,5 og et på 479.191,72 kr. Tilsammen 1.109.192,22 kr.

Lige præcis det beløb, som blev i overskud i Holstebro.

 Det er efter alt at dømme det, der har været fremgangsmåden, når vi nu også kan se, at beløbene stemmer med anklageskriftet.

Fællestræk
Det er et fælles mønster, at Britta Nielsen tog af uforbrugte midler, konstaterer Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

Han har gennemgået kommunen.dk’s aktindsigter og har tidligere set en lang række af sagens bilag, som primært journalister har sendt til ham.

- Det er efter alt at dømme det, der har været fremgangsmåden, når vi nu også kan se, at beløbene stemmer med anklageskriftet, siger han.

Per Nikolaj Bukh spotter to modeller, hvor Britta Nielsen har kunnet snuppe et mindreforbrug: Den som har været brugt i Fredericia, Syddanmark og Holstebro, hvor en kommune eller region fakturerer for sit forbrug, men ikke sender faktura på hele det bevilgede beløb.

Og den, hvor der forudbetales aconto, justeres efter budget og eventuelt skal betales tilbage efterfølgende.

Model A og model B, kalder han dem.

Det andet smuthul
Britta Nielsen brugte formentlig model B i Næstved. I foråret 2015 skrev hun nemlig til en medarbejder om projektet ‘Isolerede sindslidende i egen bolig’.

Her blev kommunen bevilget 1.124.966 kr. over tre år. Men en af de fire medarbejdere på projektet blev syg, og derfor var der et mindreforbrug i de første to år.

Samlet set brugte Næstved 251.739 kr. mindre end forventet, og derfor bad de om at få lov til at bruge en lille del af de penge på en løn-bonus til de tre resterende medarbejdere.

Det kunne de ikke få lov til ifølge Britta Nielsen. Til gengæld gav hun lov til at videreføre mindreforbruget til projektets sidste år.

Men da hun kunne se, at kommunen allerede her var bevilget knap 500.000 kr., ville de have alt for mange midler til rådighed, hvis hun lagde videreførslen oveni.

Derfor stoppede hun udbetalingen af projektets to sidste rater på tilsammen 239.994 kr. De ville alligevel skulle betales tilbage, skrev hun.

Ifølge anklageskriftet overfører hun et matchende beløb til sig selv den 5. oktober 2015: En overførsel på 119.994 kr. og 120.000 kr.

I alt lige præcis 239.994 kr.

De to metoder
Udbetalingsmåden i Næstved adskiller sig på den måde fra de tre tidligere projekters. Det er en vigtig skelnen ifølge Per Nikolaj Bukh.

Svindel-modellerne varierer nemlig efter de forskellige måder, som pengene blev udbetalt gennem perioden 2011 til 2017 fra tilskudsadministrationen, hvor Britta Nielsen arbejdede. Den flyttede blandt andet undervejs fra en styrelse til et ministeriums departement og tilbage igen.

- Men det kan også bare være fordi indholdet i projekterne er forskelligt, siger han.

De første år betalte tilskudsadministrationen pr. regning, mens den i de senere år betalte rater forud. Derfor opstod de overskydende beløb på forskellige tidspunkter i projekterne.

Nedskrev bevilling
I projektet 'Akuttilbud' i Jammerbugt blev pengene ligesom i Næstved udbetalt aconto forud hvert år.

Jammerbugt Kommune har ikke været i stand til at finde alle papirer i sagen, men de fundne korrespondancer viser, at projektet hvert år var bevilget et tilskud på 950.000 kr., men at der i 2017 kun blev udbetalt 661.450 kr. Beløbet var altså blevet nedskrevet med 288.550 kr. 

Det skete efter, at Britta den 9. december 2015 skrev til den daværende leder af akuttilbuddet, at hun ikke kunne åbne budgettet for 2016 og 2017. Hun bad ham derfor sende det igen.

Samtidig skrev hun, at hun vedhæftede en erklæring om fornyelse af tilsagn, da it-systemet ville lukke ned den 18. december 2015 og først åbne igen 10. januar 2016.

Samme dag sendte han budget for 2016 og 2017 og en anmodning om fornyet tilsagn. Britta Nielsen skrev, at han ikke skulle foretage sig mere, fordi de nye tilsagn ville blive meddelt, når finansloven for 2016 blev godkendt.

Et par måneder efter, den 13. januar 2016, er hun tiltalt for at overføre præcis 288.550 kr. til sig selv.

   Det har ikke været genialt, det har bare været grundigt.

Sagsbehandlere kom i vejen
For at have succes i begge modeller skulle Britta Nielsen få styrelsen til at tro, at kommunen havde fået pengene, og så skulle hun lykkes med at overføre dem til sig selv, vurderer Per Nikolaj Bukh.

- Hun skulle jo lykkes med to ting på én gang og sørge for, at der var et bilag. Så måtte hun enten opfinde et nyt eller forfalske et. Hvis der ikke kom en faktura, måtte hun lave den, siger han.

Derfor var model A nemmere at håndtere end model B, vurderer han.

- Hun kunne ændre i og tilføje bilag, men hun kunne ikke få dem til at forsvinde. Så bliver det suspekt, og så er det nemmere, hvis kommunen helt undlader at sende en faktura som i Fredericia og Syddanmark.

Det gik tilsyneladende fint, indtil et par ihærdige bogholdere i Roskilde og Nyborg sidste år kom i vejen. De to sidste beløb, der fremgår af anklageskriftet, stammer angiveligt fra de to kommuner.

Bogholderne undrede sig over, at de manglede henholdsvis 69.047 kr. og 68.743 kr.

De to var så vedholdende, at de med hjælp fra Socialstyrelsen fik opklaret, at de to beløb var gået til Brittas konto i Danske Bank. Så rullede svindelsagen. Hele vejen til retssalen.

- Det var jo uhyggeligt enkelt i virkeligheden. Hun har bare fundet en løgn og tilpasset den til omstændighederne. Sandheden er nemmere at håndtere, løgnen skal systematisk gennemføres. Det kræver en bogholders præcision, siger Per Nikolaj Bukh.

At noget så enkelt angiveligt kunne fungere for Britta Nielsen over mange år og mange projekter, skyldes svigt i kontrolmiljøet, forklarer han.

- Der har været rigtig stor risiko for, at hun glemte, hvad hun egentlig har sagt, hvilke bilag der er hendes egne, hvilke der er falske, og hvad der er rettet op og rettet ned. Det er på sin vis noget af det mest uforståelige, at hun har kunnet holde styr på det. Det har ikke været genialt, det har bare været grundigt, siger han.

I alt er Anna Britta Troelsgaard Nielsen tiltalt for uberettiget at have overført 115.166.628 kr. via 298 overførsler til sig selv. Sagen om hendes formodede bedrageri starter i Københavns Byret den 24. oktober.

Overblik

2014: Fredericia Kommune

Fik et samlet projekttilskud på 1.961.400 kr. over tre år. Hvert år i december skulle kommunen sende faktura til Servicestyrelsen for at få dem udbetalt bagudrettet.

Fredericia sendte ikke faktura på den sidste rate på 649.800 kr. i 2013.

Britta Nielsen er tiltalt for at have overført 649.800 kr. i marts 2014.


2014: Region Syddanmark

Fik en samlet bevilling på 2.068.526 kr. over tre år. Hvert år i december skulle regionen sende faktura til Servicestyrelsen. Syddanmark sendte ikke faktura på den sidste rate på 688.244 kr. i 2013. 

Britta Nielsen er tiltalt for at have overført 688.244 kr. i marts 2014.


2014: Holstebro Kommune

Fik et samlet projekttilskud på 1.955.110 kr. over tre år. Hvert år i december skulle kommunen sende faktura til Servicestyrelsen. Holstebro brugte 1.109.192 kr. mindre end bevilget. 

Britta Nielsen er tiltalt for at lave to overførsler i juli 2014, en på 630.000 kr. og en på 479.191,72 kr. Tilsammen 1.109.192 kr.


2015: Næstved Kommune

Fik en samlet bevilling på 1.124.966 kr. over tre år. Pengene skulle udbetales forudrettet og kvartalsvis. Britta Nielsen godkendte, at Næstved fik overført mindreforbrug fra de to første år til det sidste år. Samtidig stoppede hun udbetalingen af projektets sidste to rater på i alt 239.994 kr. 

Hun er tiltalt for at have overført matchende to beløb til sig selv den 5. oktober 2015.


2016: Jammerbugt Kommune

Kommunen har ikke været i stand til at finde alle papirer i sagen, men de fundne papirer viser, at projektet hvert år var bevilget et tilskud på 950.000 kr., men at der i 2017 kun blev udbetalt 661.4550 kr. Beløbet var altså blevet nedskrevet med 288.550 kr. 

Britta Nielsen er tiltalt for at have overført 288.550 kr. til sig selv den 13. januar 2016.


2017: Roskilde Kommune

Fik en samlet bevilling på 3.087.500 kr. over tre år. Beløbene blev som udgangspunkt forudbetalt i en årlig rate. Britta Nielsen skrev den 9. november 2017 til kommunen, at det sidste beløb skulle fratrækkes 69.047 kr., som var tilovers fra bevillingen året før. 

Britta Nielsen er tiltalt for at have overført 69.047 kr. den 14. november 2017.


2018: Nyborg Kommune

Fik et samlet projekttilskud for tre år på 3.083.480 kr. Det skulle forududbetales månedligt. I 2016 fik Nyborg overført 68.743 kr. mindre end bevilget. 

Britta Nielsen er tiltalt for at have overført 68.743 kr. i januar 2018. 

kommunen.dk har i forbindelse med artiklen kontaktet SØIK, i daglig tale bagmandspolitiet, for at høre, om efterforskernes udlægning af kommunernes rolle svarer til kommunen.dk's gennemgang. Det har de ingen kommentarer til.

Social & sundhed


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57