Af Maria Steno
 | Selvstændig kommunikationsrådgiver og tidligere kommunalpolitiker
Billede

Skulderklap skal ramme nogen i hjertekulen

Politikere kan med enkle midler og omtanke bruge anerkendelse til at motivere og vise nye veje, skriver Maria Steno.

synspunkt

   Pointen er, at den rituelle afslutning på budgetforløbet med politikerens tak til forvaltningen ikke skal kunne genbruges næste år eller kopieres i nabokommunen. Politikeren skal finde netop det, der er værd at anerkende i årets budgetproces.


'Stor ros til forvaltningen …'

Sådan vil landets kommunalpolitikere afslutte en række budgettaler i de kommende måneder. Flere læsere vil formentlig genkende den lidt rituelle formulering. For lokalpolitikerne ser det i høj grad som deres opgave at belønne forvaltningens indsats med anerkendelse.

Leder af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse ved Aarhus Universitet professor Lotte Bøgh Andersen har sammen med en række forskerkolleger vist, at kommunalpolitikere og særligt borgmestre anvender verbal anerkendelse som ledelsesredskab over for forvaltningen. Ifølge forskerne er især den store gruppe af livserfarne og ekstroverte kommunalpolitikere aktive med rosen. Derudover kan data fortælle, at jo mere usikker kommunaldirektøren er, des mere støtter politikerne ved at vise opbakning gennem verbal anerkendelse. 

Ros viser vej
Med andre ord er verbal anerkendelse noget, der falder politikere naturligt, og som de formentlig sjældent spekulerer over meningen med. Jeg spurgte derfor forleden en dygtig kommunaldirektør, hvad politikernes ros betyder.

'Den er ikke vigtig for mig personligt, jeg leder mig selv,' lød den umiddelbare reaktion, for denne kommunaldirektør var den selvsikre type. 'Men jeg bruger det som et ledelsesredskab og giver rosen videre, når politikerne anerkender mine chefer og medarbejdere for deres indsats i en konkret sag. Det er guld værd for mig i min ledelse og mit arbejde med at implementere de politiske beslutninger'.

Den pointe er interessant, fordi politikernes verbale anerkendelse dermed ikke kun har betydning for den direkte relation til direktionen, men måske endnu mere for videreformidlingen til de øvrige chefer og medarbejdere.

Det stiller større krav til kvaliteten af politikernes verbale anerkendelse, hvis den skal virke som et politisk ledelsesredskab. For verbal anerkendelse kan, når den bliver brugt bedst, både motivere her og nu og sætte retning for chefer og medarbejderes indsats og adfærd fremover. 

Tre krav til effekt
Derfor understreger den ene efter den anden med lidt forskellige nuancer og ordvalg, at verbal anerkendelse og ros for at virke som ledelsesredskab skal være:

1. Ærlig; den må ikke virke manipulerende eller falsk.

2. Væsentlig; den skal fremhæve noget, den roste medarbejder finder relevant. Ellers kan den virke modsat.

3. Vedkommende; jo mere konkret og helst også aktuel, des større indtryk vil rosen gøre.

Hvis budgettalerne også i år slutter med '.... en stor tak til forvaltningen for deres store arbejde med budgettet - under meget svære arbejdsvilkår ...', ja, så vil det næppe gøre det helt store indtryk på medarbejderne, når takken næste dag videreformidles til dem.

Dermed har politikeren forpasset en mulighed for at lede gennem verbal anerkendelse. 

Ok at gøre forskel
Problemet med politikerens hilsen til forvaltningen er, at den er uadresseret, ukonkret og bagudrettet. Den skal være det modsatte. Rosen skal henvende sig direkte til de chefer og medarbejdere, som politikeren ønsker at anerkende og fremhæve en konkret indsats, som politikeren ønsker at fremme.

Vær ikke bange for at fremhæve nogle ansatte eller afdelinger i kommunen frem for andre. Hvis man roser alle på en gang, rammer rosen næppe nogen i hjertekulen. Den mere generelle daglige anerkendelse af medarbejderne er direktionens og chefernes opgave.

Jeg vover derfor et eksempel på en alternativ afslutning til budgettalen: 'Til sidst vil jeg gerne fremhæve den store iderigdom i personaleafdelingen og MED-organisationen, som har været afgørende for, at vi i budgetprocessen har fået så mange forskellige løsninger på kommunens stigende sygefravær frem. Budgettet indeholder derfor en ny model, som alle parter tror kan reducere sygefraværet de næste år. Den proces har være forbilledlig. Tusind tak for at have modet til at se nye veje'. 

I din kommune er det måske noget andet, der er værd at fremhæve. Det kan for eksempel være, at budgettet er baseret på en grunding ejendomsanalyse, eller at der er udtænkt en ny struktur i hjemmeplejen. 

Pointen er, at den rituelle afslutning på budgetforløbet med politikerens tak til forvaltningen ikke skal kunne genbruges næste år eller kopieres i nabokommunen. Politikeren skal finde netop det, der er værd at anerkende i årets budgetproces.

Så de både anerkender forvaltningen, men også sætter en politisk retning. 

Forskning der henvises til:

Lotte Bøgh Andersen, Stefan Boye, Martin Bækgaard, Christian Bøtcher Jacobsen, Asbjørn Sonne Nørgaard: Politisk og administrativ ledelse, Djøf Forlag 2019

Blog

Kommunikation

Organisation & ledelse

Politikerliv

Tema: Strategi

Tilmeld dig nyhedsbrevet