Politik fra rødderne

Raketvidenskab og heksekunst

Swap-aftaler, lån i fremmed valuta og kommunale strategier i en økonomisk verdensorden under forandring kom i fokus på seminar om finansiel risikoledelse.

 økonomi

Af Thea Storm Pedersen | [email protected]

Verden er netop nu ved at få pusten oven på finanskrisen, reparere skaderne og begyndt at se fremad.

Men selv om tiden er en anden, er det ikke tid til panik. Det mener eksperter fra Danske Bank, som på et seminar om finansiel risikoledelse i den kommunale sektor sætter fokus på kommunernes situation og fortæller om en virkelighed, hvor låneoptag, swap-aftaler og overskudsinvesteringer ikke er fy-ord, så længe de bliver set i et langsigtet perspektiv og ud fra en professionel vurdering af risici. 

Lars Norup, underdirektør i Danske Bank, understreger, at det mest risikable ofte viser sig at være, når man ingenting gør.

”Ikke at gøre noget, ikke at vide, at man rent faktisk har en risiko, det er det allerfarligste. Det er ligesom at køre på motorvejen, samtidig med at man sover,” siger han. 

Det bekræfter Furesøs kommunaldirektør Michael Schrøder, som om nogen har skullet se store udfordringer i øjnene. Hans erfaring er, at det er fornuftigt at føre en aktiv finansiel politik, så længe det sker med omtanke. 

”Dilemmaet er imidlertid, at det mest sikre ikke altid er det mest økonomisk fornuftige. Men det mest økonomisk fornuftige er omvendt heller ikke altid det mest politisk ønskværdige,” konstaterer Michael Schrøder.   

Helt køligt

I Furesø spiller arven efter Brixtofte stadig en stor rolle, og Michael Schrøder fortæller om aftalekravet til Furesø, som går ud på, at kommunen skal omlægge lån og sænke renteudgiften for intet mindre end 400 millioner. 

”Det betyder, at vi skal spekulere imod markedet, for der er kun gevinst, hvis vi er heldigere eller dygtigere end de andre aktører på markedet. I det perspektiv kan det sammenlignes med en blanding af raketvidenskab og heksekunst, som jo ikke lige er en kommunal kernekompetence” siger Michael Schrøder. 

Furesø besluttede at omlægge til lån med variabel rente gennem de meget omdiskuterede swap-aftaler, som skal holde renteudgifterne nede. Swap-aftalerne giver blandt andet kommunen mulighed for at få en delvist fast rente, hvor banken dækker den svingende rente på de variable lån. 

Aftalerne giver dog en betydelig budgetusikkerhed, og problemet er, at kommunens økonomi lige nu ikke er stærk nok til at klare de omkostninger, der følger med udsving i den variable rente. 

Derudover er renten faldet, siden kommunen indgik swap-aftalerne, men det bekymrer ikke kommunaldirektøren, som ser kommunens finansieringsstrategi i et langsigtet perspektiv:

”Vores analyser viser, at det over tid er mere hensigtsmæssig med en variabel rente end en fast. Jeg tager det helt køligt, for strategien løber over en tiårig periode, og analyserne viser, at der er lavere omkostninger ved en variabel rente end ved en fast,” siger han. Indtil videre har kommunen hentet 278 millioner ind ud af de 400. 

Dobbelt dip

Et andet punkt på dagsordenen er kommunernes lån i fremmed valuta. Lars Brixler, chief dealer i Danske Bank, argumenterer i sit oplæg for, at hvis en kommunes finansielle politik åbner mulighed for det, kan det bedst betale sig at sprede risikoen ved at have lån i flere valutaer. 

”Der vil typisk kunne opnås en mere hensigtsmæssig sammenhæng mellem rente og risiko, hvis finansieringen optages i flere forskellige valutaer,” siger Lars Brixler.

Om den periode, vi nu går ind i, fremover skal benævnes ’The Great Struggle’, ’The Great Reform’ eller ’Den Store Omelet’, hvor alt er rodet sammen, og intet er sikkert, kan der kun gisnes om. Det mener seniorøkonom i Danske Bank Frank Øland, som starter formiddagens seminar med et blik ud i verden, hvor USA taber terræn, mens Asien stormer frem. 

Men selv om fremtiden er svær at spå om, så er der en ting, Frank Øland tør sige med sikkerhed: Tiden efter finanskrisen kommer ikke til at ligne tiden før. 

”Meget tyder på, at vi fremover skal vænne os til en periode med en ’New Normal’, hvor hjulene ikke rigtig drejer så hurtigt, som mange ellers håber. De fleste lande skal stramme op på økonomien, og det kan føre til en lang periode med lav vækst,” siger Frank Øland. 

Ifølge Danske Bank er der 25 procents sandsynlighed for, at scenariet ’New Normal’ bliver en realitet, mens risikoen for, at der kommer et såkaldt dobbelt dip, altså endnu en nedtur i hælene på finanskrisen, ligger på små fem procent. 

En finansiel risikopolitik er en del af det samlede overblik, en kommune har over de finansielle risici. En politik på området er med til at skabe rammerne for de finansielle beslutninger, sikre gennemsigtighed og skabe tryghed for beslutningstagerne i kommunen.  

Seminaret om finansiel risikoledelse i den kommunale sektor blev holdt i Danske Banks lokaler i Odense og var arrangeret af PRIMO og Danske Bank i samarbejde med KOMDIR og Økonomidirektørforeningen.

 

Organisation & ledelse

Økonomi


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57