"Vi har glemt, hvem systemet er skabt for"

Store dele af den offentlige sektor og politikerne har glemt, hvem velfærdsstaten er skabt for at servicere, siger to private erhvervsdrivende fra regeringens nyoprettede innovationspanel. De opfordrer til lokale løsninger og flere eksperimenter.

innovation

Af Peter Christian Nielsen | [email protected]

Regeringen har sammen med regionerne og en række faglige organisationer oprettet Center for Offentlig Innovation. Den tidligere socialdemokratiske erhvervs-, justits- og finansminister Pia Gjellerup er sat i spidsen for foretagendet, hvor et innovationspanel bestående af eksperter fra den offentlige og private sektor skal komme med ideer og udspil til, hvordan velfærdsstaten kan udvikles og innoveres.

Flere af panelets medlemmer fra det private erhvervsliv mener, at det offentlige skal tilbage til et mere borgernært fokus.

- Det er pisseprovokerende at sige til folk, som arbejder i den offentlige sektor, men jeg mener, at systemet skal have mere øje for mennesker. Vi er kommet til at skabe systemer der står i vejen for menneskeligheden, siger Thomas Hammer-Jakobsen, ledende partner i Copenhagen Living Lab.

Han mener, at regeringens folkeskolereform er et godt eksempel på politik, hvor magthaverne tænker mest på læseplaner og PISA-test, men glemmer dem, som reformen egentlig berører:

- Der er en utrolig uoptagethed i forhold til eleverne. Ingen har spurgt børnene, hvordan de egentlig lærer bedst. Den grundlæggende opmærksomhed omkring mennesket er forsvundet.

Fat mod
Kommunerne, regionerne og statsadministrationen skal i langt højere grad arbejde sammen for at skabe løsninger for og i samarbejde med borgerne. Det mener Line Groes, direktør i innovationsbureauet IS IT A BIRD.

- Der er en tendens mange steder i det offentlige til, at man glemmer, hvem man er sat i verden for at tjene. Jeg har selv været i et ministerium. Sådan et sted bliver de interne processer ofte vigtigere end alt andet. Man glemmer, hvem man skal skabe værdi for. Man glemmer det ædlere, større formål, siger Line Groes og tilføjer:

- I ministerierne har man en idé om, at man selv skal finde alle løsninger. Måske skal man i højere grad invitere flere parter med ind i ideudviklingen.

Thomas Hammer-Jakobsen mener, at der skal åbnes op for, at det offentlige i langt højere grad leverer individuelle velfærdsløsninger, som varierer fra borger til borger.

- Problemet med den universelle adgang er, at vi tror, at alle skal behandles ens. Vi blander vores finansieringsmodeller sammen med den universelle adgang. Det ender med ikke at være godt for nogen. Ydelserne skal tilpasses den enkelte borger, siger han og tilføjer:

- Vi er rige nok til, at vi kan bruge nogle af vores forbrugsmidler på velfærd. Nogle mennesker har lyst til at købe mere velfærd selv, mens andre måske frivilligt fravælger noget. For mig er velfærd noget, vi gør for hinanden.

Thomas Hammer-Jakobsen mener, at det har skabt mistillid mellem politikere og vælgere, at ‘velfærd er blevet til et masseproduceret produkt’.

- Vi skal gøre det muligt for mennesker at engagere sig i at løse de lokale udfordringer med at levere velfærd. Politikerne skal måske også væk fra at tro, at de selv skal skabe alle løsninger. Det må gerne være forskelligt at bo i Skagen eller Valby.

Line Groes er enig i, at politikere skal være bedre til at give plads til lokale løsninger og mindre optagne af at levere et standardiseret velfærdsprodukt, som er ens i hele landet.

- Man skal være nysgerrig. Man skal turde stille åbne spørgsmål som: ‘Hvad er det for former, som borgerne ønsker?’ Jeg tror, at det skal ske i mere uformelle sammenhænge og ikke ved flere offentlige høringer. Men overordnet kan man godt undre sig over, hvorfor kommunerne ikke gør mere brug af crowdsourcing, siger hun.

Line Groes mener, at ledere og medarbejdere i det offentlige skal give plads til velfærdseksperimenter, hvor alt ikke på forhånd er målt og vejet i bedste New Public Management-stil.

- Man skal turde gøre noget, som ikke er dokumenteret. Det, som er meget svært med innovation, er, at dokumentationen ofte ikke eksisterer. Hvis der altid skal være dokumentation, så vil der aldrig ske noget nyt. Så vil man hele tiden være på bagkant. Løsninger til fremtiden kræver mod.

Kommunikation

Organisation & ledelse

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet