Private overtager mere og mere omsorg i Sverige

Mens diskussionen har raset herhjemme, om private pædagoger skal opdrage børn og private hjemmehjælpere vaske de ældre, så har kommunerne i Sverige overladt flere og flere af deres omsorgsydelser til private firmaer.

Det viser en ny undersøgelse fra erhvervsorganisationen Svenskt Näringsliv, der blev offentliggjort i januar. Fra 2005 til 2009 er de private vokset inden for børne- og ældrepleje, samt uddannelsesområdet. Sammen med familiepleje er det også disse områder, hvor private i 2009 stod stærkest.

”Tallene bekræfter faktisk det, som vi forventede, men ikke har set tal på. Sverige bruger de private en del på de bløde områder, mens de ligger noget lavere, når det kommer til områder som affaldshåndtering og infrastruktur, hvor danske kommuner bruger private meget,” siger Ole Helby Petersen fra AKF, der forsker i konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor.

Set over ni forskellige områder er de privates andel af de kommunale aktiviteter i Sverige samlet vokset med tre procentpoint over de fem år.

Mange udbud i Norge

Tallene fra undersøgelsen kan ikke direkte sammenlignes med tallet for konkurrenceudsættelse i Danmark, men EU-Kommissionen har en række tabeller, som forsøger at skabe et overblik over omfanget af udbud i medlemslandene. Tallene indikerer store ligheder mellem Danmark og Sverige.

”De viser overordnet, at Danmark og Sverige sådan set ligger meget på niveau i forhold til, hvor meget vi udbyder af forskellige opgaver i EU,” siger Ole Helby Petersen.

Det bekræftes ligeledes af tal fra Udbudsvagten, som blev lavet til årskonferencen for Foreningen af offentlige indkøbere, IKA, i februar i år. Ifølge denne opgørelse annoncerede Danmark 4.185 udbud i EU i 2009, mens tallet for Sveriges vedkommende var 4.265.

Talmaterialet viser også, at Danmark og Norge havde cirka lige mange udbud i EU i 2010, mens der er betydelig forskel på antallet af nationale udbud. Danmark annoncerede omkring 4.000, mens Norge lå på 9.400 udbud. En del af forklaringen er, at der er 430 kommuner i Norge, men der er også mere tradition for at lave små udbud, oplever senior manager Tobias Bøggild-Povlsen i Ernst & Young, der indtil januar i år arbejdede en årrække i Norge for samme rådgivningsfirma.

”Min oplevelse var, at de har en helt anden tradition for at udbyde små opgaver, mens man i Danmark har langt mere netværkssalg og direkte anskaffelser, når det er under tærskelværdierne,” fortæller Tobias Bøggild-Povlsen.

Regler bremser udvikling

Han har primært beskæftiget sig med konsulenttjenester, men her oplever han stor velvilje til konkurrenceudsættelse i de norske kommuner.

”I forhold til eksempelvis it- og implementeringstjenester har man en ret stærk tradition for at udbyde, og selve det at få rådgivning på kundesiden sender de også ofte i udbud, hvilket ikke er så typisk i Danmark,” siger han.

I de norske kommuner har man også en del erfaring med at gå i udbud med områder som børnehaver, omsorg og rengøring, fortæller indkøbschef i amtet Nordland, Dagfinn Sivertsen, der også er leder af foreningen NIMA’s Offentlige Komité. NIMA er IKA’s norske søsterorganisation.

Dagfinn Sivertsen gennemfører også udbud for kommuner, men han har helt generelt privatiseret mindre de sidste par år.

”For nogle år siden var det populært at gå ud og privatisere en del af de tjenester, som vi udførte, men det er der vældig lidt af i dag, fordi det er blevet vanskeligere at gennemføre konkurrencen,” fortæller han.
Blandt årsagerne er mere detaljerede regler og flere klagesager. Selv om Norge ikke er medlem af EU, så har de implementeret reglerne om udbud på lige fod med de øvrige EU-lande på grund af det såkaldte EØS-samarbejde.

Frit valg af pleje

Privates større andel af opgaver i Sverige skyldes primært et meget stort fokus fra den nye borgerlige regering, som trådte til i 2006.

”Det nye med denne regering er, at den har sat de her spørgsmål meget højt på dagsordenen og understreget vigtigheden med valgfrihed for det svenske folk,” siger Birgitta Laurent, ekspert i konkurrence og offentlige indkøb ved Svenskt Näringsliv.

De offentlige indkøb er dog ikke den primære årsag til stigningen. Langt hovedparten af stigningen skyldes, at svenskerne på mange områder kan vælge mellem ydelser fra offentlige og private. Blandt tiltagene fra regeringen er en lov, som opfordrer kommuner til at give pensionister frit valg mellem private udførende og kommunen til at få hjælp til eksempelvis rengøring og madlavning. Kommunerne har kunnet søge penge til at forberede indførelsen af et system med valgfrihed, og det har 212 ud af 290 kommuner benyttet sig af.

Alle har dog ikke indført valgfriheden endnu. Samtidigt er svenskerne i stigende grad begyndt at benytte sig af et mangeårigt tilbud om frit valg på børneområdet. Flere og flere melder deres børn i privat drevne børnehaver og skoler. Det koster ikke forældrene ekstra. De private skoler får samme beløb per elev og konkurrerer kun om kvaliteten. Da undersøgelsen gik til 2009, er stigningen formentligt højere i dag, og Birgitta Laurent forventer, at det ikke er slut endnu. Heller ikke for egentlig konkurrenceudsættelse af flere indkøb.

Forskelle bliver mindre

De kommunale indkøbere i Sverige beholder stadig i høj grad infrastruktur i form af fysisk og teknisk planlægning, samt parkering, gader og parker for sig selv. I 2009 stod private kun for 6,5 procent af disse aktiviteter. I Danmark er billedet ganske anderledes.

Ifølge Ole Helby Petersen viser konkurrenceudsættelsen i de nordiske lande, at forskellene på udbud af områder i høj grad er historisk betingede.

”Der er simpelthen bare nogle traditioner for at gøre det forskelligt, men man kan måske også trække det endnu længere og sige, at hvis man ser på det lidt mere overordnet, så viser det også, at der ikke er noget, som taler for, at man ikke kan udbyde andre ting, end man gør i dag,” siger han.

Forskellene er allerede ved at blive udvisket. Danmark har større tradition for konkurrenceudsættelse af de tekniske områder, men her anes der ligeledes en fremgang på visse områder i Sverige. En af kategorierne dækker energi, vand og affaldshåndtering, og her har private overtaget flere opgaver, svarende til en stigning på 2,7 procentpoint fra 2005 til 2009.

”Denne stigning tror jeg også har noget at gøre med, at der er kommet nye politikere rundt omkring i kommunerne, som finder de her ting vigtige. Så det kan være af ideologiske årsager, men generelt, når økonomien er stram, så er der også flere, der vil prøve at se, om private firmaer kan gøre det billigere for dem,” siger Birgitta Laurent.

Herhjemme er det snart ikke længere en diskussion, om private pædagoger skal passe vores børn og private hjemmehjælpere vaske de ældre.

I et nyt udspil fra regeringen lægger de op til, at kommunerne skal tvinges til at udbyde 20 procent af hjemmeplejen til private firmaer.

En ny undersøgelse fra KL viser, at 16 procent af kommunerne allerede i 2010 besluttede at konkurrenceudsætte områder som ældre- og plejecentre, daginstitutioner og sociale institutioner. Næsten en tredjedel overvejer netop nu at gøre det.