Private kursusudbydere kræver lige vilkår

Offentlig lederuddannelse på diplomniveau åbnede op for private udbydere i efteråret 2009. I dag føler de private sig efterladt med en lang næse. De mener, at konkurrenceforvridende støtte holder dem uden for markedet.

tema: uddannelse

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Private firmaer jublede ved udsigten til frit valg på lederuddannelser mellem private og offentlige kursusudbydere. I dag sætter de store spørgsmålstegn ved friheden i det frie valg. De mener, at statsstøtte til det oprindelige tilbud, diplomuddannelse i ledelse (DIL), forvrider konkurrencen, så kommunerne naturligt fravælger det nye tilbud, hvor private kan byde ind med kurser, kaldet den offentlige lederuddannelse (DOL).

COK er den største enkeltudbyder på DOL, og direktør Jens Hornemann vurderer, at priserne på tilbuddene fra DIL typisk ligger 20-30 procent under kursuspriserne fra de private. KL har lavet en beregning, der viser, at Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) kan barbere op til to tredjedele af prisen på en DIL-uddannelse.

”Uanset hvor meget vi spræller, så kan vi simpelthen ikke konkurrere med de priser, og når en kommune går rent efter pris, så har de næsten valgt på forhånd,” siger han.

Mål om kvalitet

Ifølge tal fra KL, så er der i dag 21 kommuner, der har valgt en ren DOL, som KL står bag sammen med Danske Regioner. 63 kommuner har valgt en ren DIL med professionshøjskolerne som udbydere, mens 14 har valgt at kombinere kurser fra DIL og DOL.

DOL-uddannelsen udspringer af regeringens kvalitetsreform og trepartsforhandlingerne i 2007. Her fik offentlige institutions- og afdelingsledere ret til en lederuddannelse på diplomniveau, og grundstenen til DOL blev grundlagt, fordi man ønskede større fleksibilitet, højere kvalitet og en uddannelse målrettet de offentlige ledere. 

En af vejene til målet var at åbne op for privat konkurrence, da kun offentlige uddannelsesinstitutioner kan udbyde på DIL’en. Men ulige vilkår bremser reelt de fine tanker, mener Jens Hornemann.

”I realiteten har man trukket tæppet væk under det initiativ, som man (staten, red.) selv søsatte for at give private mulighed for at være med. Det er ikke tænkt igennem, og det synes jeg er kritisk,” siger han.

Rent til grin

Hos DI nikker man genkendende til den udlægning. DI repræsenterer omkring to tredjedele af de private kursusudbydere, der er certificerede til DOL, og DI har spurgt dem ind til udbyttet af deres anstrengelser. Blandt 14 private kursusudbydere har kun tre afholdt kurser under DOL siden starten af ordningen sidste år.

”Det er jo rent til grin,” konstaterer konsulent Kirsten Alkjærsig, DI Videnrådgiverne.

”Nu har ordningen med DOL været i gang i over et år, og nu har vi sort på hvidt, at den ikke virker,” siger hun.

De private leverandører bliver yderligere ramt af, at de offentlige uddannelsesinstitutioner får taxametertilskud per antal studerende. Omkring 80 procent af de private kursusudbydere er gået sammen i en forening for at tale med én samlet og stærkere stemme. 

I november mødes de med Certificeringsrådet, der hører under Undervisningsministeriet. Her vil de ulige vilkår blive nævnt endnu engang. KL og DI bakker op om at få de to uddannelser økonomisk ligestillet. 

”Det er helt afgørende at ligestille vilkårene for de to uddannelser. Det kan gøres ved, at SVU og taxametertilskuddet knyttes til indholdet og kvaliteten af uddannelserne – og ikke om kursusudbyderne er en privat virksomhed eller en offentlig institution,” siger Kirsten Alkjærsig.

Private giver op

Men mange virksomheder er ved at miste troen på en ligestilling og reel konkurrence, fortæller Bent Engelbrecht, der er direktør for Ankerhus A/S og formand for foreningen af DOL-leverandører.

”De private udbydere er meget skuffede og frustrerede, fordi de ikke har fået den reelle konkurrencemulighed, som de havde håbet. Nu har flere meldt fra. De tror ikke på det,” forklarer Bent Engelbrecht.

Erik Knudsen er rektor på professionshøjskolen University College Lillebælt og formand for Rektorkollegiets uddannelsesudvalg. 

Han mener, at alle samlet havde vundet mest på samarbejde om det eksisterende uddannelsestilbud.

”Man havde fået mest kvalitet for pengene, hvis man i stedet for at konkurrere om det havde lavet et samarbejde, som vi gør på alle mulige andre områder omkring efteruddannelse, og hvorfor skulle det ikke lige kunne fungere på en lederuddannelse,” spørger Erik Knudsen.

Større fleksibilitet

I Finansministeriet afviser afdelingsleder Elisabeth Hvas, at der er penge på trapperne til de private kursusudbydere. Hun mener, at DOL’en har bidraget til at opnå de formål, som var hele tanken bag den i 2007. 

”Der er skabt større fleksibilitet, der er blevet lavet et mere gennemskueligt marked for de studerende og arbejdsgiverne, og vi kan allerede se, at lederuddannelsen har fået et kvalitetsløft,” siger Elisabeth Hvas.

I statsministerens tale ved Folketingets åbning kom Lars Løkke  Rasmussen (V) ind på at nedsætte satsen for Statens Voksenuddannelsesstøtte med 20 procent samt at forkorte støtteperioden.

KL afviser, at det vil få den store betydning i praksis, og DI ser kun med en vis glæde på forslaget.

”Hvis SVU-midlerne bliver sat ned, så vil konkurrenceforvridningen alt andet lige blive en anelse mindre, men det er småbeløb, så der vil stadig være en del konkurrenceforvridning i det,” siger Kirsten Alkjærsig.

 

HR & uddannelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet