Mange nyvalgte kommunalpolitikere bliver overraskede over den mængde møder, opgaver og ikke mindst papirer (i elektronisk form), de skal håndtere indenfor de få timer, de har til rådighed til det politiske arbejde. Så overraskede, at de føler, at deres påvirknings- og indflydelsesmuligheder er stækkede og måske ligefrem ikke til stede. Det medfører en naturlig frustration, der nogle gange kommer til udtryk i, at et kommunalbestyrelsesmedlem så at sige ”tager sagen i egen hånd” og involverer sig meget direkte i konkrete beslutninger.

Fra blandt andet Kommunens interview med flere kommunale chefer ved vi:

• At flere oplever, at kommunalbestyrelsesmedlemmer går henover hovedet på de kommunale chefer og henvender sig direkte til ansatte i enkeltsager på de kommunale institutioner – nogle gange også i sager, hvor der tidligere er truffet en politisk beslutning.
• At flere kommunale chefer oplever, at kommunalbestyrelsesmedlemmer i dialog med de ansatte underkender driftsmæssige beslutninger truffet af chefen.
• At flere kommunale chefer bliver bedt om at hjælpe kommunalbestyrelsesmedlemmet/formanden for et stående udvalg med talepapirer, læserbreve og så videre.

Hvorfor?

Af mange årsager er denne meget konkrete ageren ikke hensigtsmæssigt. Ikke fordi kommunalbestyrelsesmedlemmet ikke må blande sig, men fordi en så konkret involvering underminerer chefens ledelseseffektivitet, forvirrer medarbejderne, medfører et dårligt arbejdsmiljø og dermed i sidste ende forringer de kommunale ydelser. Men det kan også bringe det kommunalbestyrelsesmedlem, der vælger denne fremgangsmåde, i en efterfølgende vanskelig og belastende situation.

Et kommunalbestyrelsesmedlem, der involverer sig i en personsag og retter direkte henvendelse til den eller de ansatte, der varetager sagsbehandlingen, løber også en risiko for at foretage sig noget ulovligt.

Et kommunalbestyrelsesmedlem, der involverer sig tæt og konkret i en konflikt på en institution, der efterfølgende medfører en afskedigelse af for eksempel en leder, løber en risiko for at påføre kommunen en ekstraomkostning, hvis lederens faglige organisation kan påberåbe sig at kommunalbestyrelsesmedlemmets involvering har været medvirkende til den efterfølgende afskedigelse af lederen.

Situationen kan også blive meget ugunstig, hvis et kommunalbestyrelsesmedlem bliver taget til indtægt for en driftsmæssig beslutning på en institution – især hvis denne beslutning ikke er i overensstemmelse med en tidligere politisk truffet beslutning.

Denne meget konkrete involvering i den kommunale drift er altså ikke hensigtsmæssig, men det sker alligevel hver eneste dag, og det centrale spørgsmål er: Hvorfor?

Hvad gør jeg, hvis ..?

Vore kommunalbestyrelsesmedlemmer skal helt overordnet:

• Udstikke retningen for kommunens udvikling. Det sker i kommuneplanen og de forskellige politikker og så videre.
• Udstikke rammerne. Det sker i budgettet.
• Etablere dialog med borgere og erhvervsliv om kommunens udvikling.
• Konkretisere den overordnede retning og de overordnede rammer.

Men en sådan beskrivelse af de kommunalpolitiske opgaver efterlader meget lidt plads til de ideer og synspunkter, det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem har. Når en del kommunalbestyrelsesmedlemmer ”kommer til at involvere sig i driftsspørgsmål” skyldes det den helt naturlige trang til at udøve indflydelse. Og i et stort komplekst system, som den kommunale organisation er, kan det være svært at finde muligheder for at udøve indflydelse.

Det centrale spørgsmål er: Hvad gør jeg ...

• hvis jeg gerne vil have en drøftelse af arbejdsforholdene på daginstitution Y?
• hvis jeg ønsker en drøftelse om en ny skolestruktur?
• når jeg nu for 10. gang har hørt, at lederen på plejecenteret er helt umulig?

Det er naturligvis umuligt at give helt færdige svar på disse spørgsmål. Det afhænger af den lokale kultur i den enkelte kommune. Men her kommer alligevel nogle bud.

Arbejdsforholdene: Hvis du sidder i det relevante udvalg, så spørg uformelt. Bed eventuelt om, at administrationen til næste udvalgsmøde forbereder en nærmere redegørelse. Hvis du ikke sidder i udvalget og der heller ikke er nogen fra dit parti, der gør det, så spørg uformelt udenfor dagsordenen på byrådsmødet.

Skolestruktur: Du kan bede om at få forslaget optaget på byrådets dagsorden til det kommende møde, eller du kan vælge at lade forslaget afvente den kommende budgetlægning og her stille det som forslag.

Plejehjemslederen: Du kan henvende dig til borgmesteren og høre, om ”der er noget om snakken”. Og er der det, må det følges op ledelsesmæssigt, og du har naturligvis krav på at blive holdt orienteret herom.

Spørg og stil forslag

Mange synes, at det mest spændende i kommunalpolitik er konkretiseringen af de overordnede rammer, men det er også her, risikoen for at blive ”fedtet” ind i de konkrete beslutninger ligger. Man kan komme til at gøre noget, der er på kanten af det lovlige, man kan komme til at underminere ledelsen, man kan komme i strid modvind i byrådet og så videre.

De gode råd er derfor, når man gerne vil udøve indflydelse:

• Brug din ret til at få en sag på byrådets dagsorden
• Spørg uformelt på udvalgsmøder – følg eventuelt op med at bede om notat.
• Brug i det hele taget din ret til at stille spørgsmål og få oplysninger.
• Stil forslag.

Og husk:

• Armslængdeprincippet – så længe man ikke har fingre i sagen, kan den ikke klæbe ved, og du kan stadigvæk betragte den nogenlunde objektivt.
• Du er medlem af kommunalbestyrelsen, og kommunalbestyrelsens opgave er overordnet og ikke fokuseret på driften.
• Du forventes at blande dig og tage initiativ til en fortsat udvikling af din kommune.