Billede
Gladsaxes børne- og kulturdirektør, Thomas Berlin Hovmand, kickstartede diskussionen om kommunernes data med et forslag til frikommuneforsøg, som anvendte og sammenkørte data fra flere forvaltningsområder for at opspore udsatte børn tidligere.
Gladsaxe Kommune

Politikerne har ikke set betydningen af datadrevet ledelse endnu

Flere kommuner arbejder med datadrevet ledelse, men kun få byråd har taget stilling til, hvordan kommunerne skal anvende data og hvorfor.

drevet af data

Af Maria Steno  | [email protected]

Kommunerne ligger inde med millioner af data om deres borgere, og mange kommuner ansætter datachefer, datakonsulenter og dataanalytikere, som skal gøre flere data tilgængelige og anvendelige i den kommunale beslutningsproces. 

Men hvor meget og hvordan, man skal udnytte dataressourcerne har man langt fra ført til ende, faktisk er det svært nok for kommunerne bare at følge med.

- Diskussionen om prioritering og anvendelsen af data i offentlige ledelse er ikke ny. Det nye er mængden af data og den hastighed, hvormed kommunerne kan analysere data. Lige nu er mulighederne større end kommunerne kan følge med til.

Sådan lyder det fra Kenneth Kristensen, der  er tidligere kommunaldirektør i Dragør og direktør i København, Hørsholm og Halsnæs kommuner. I dag er han rådgiver og ph.d.-studerende med fokus på topledelse af digital omstilling. Hans mission er at åbne øjnene for den digitale ledelsesopgave i kommunerne.

  Der er en træghed menneskeligt, som forsinker de tekniske løsninger. Mange politikere ved ikke, hvad der foregår, og de har måske ikke kompetencerne eller forudsætningerne for at sætte sig ind det.

Det er først inden for de sidste år, at de kommunale topledere er begyndt at få viden og kompetencer inden for digitalisering og data-ledelse. Før var det delegeret til it-chefen og ikke noget, direktionen brugte energi på. Det er ved at ændre sig, og datadrevet eller datainformeret ledelse er et af de vigtige temaer, forklarer Kenneth Kristensen. 

Ideen er, at kommunerne gennem digitalisering kan samle, analysere og anvende flere data som et ledelsesredskab til at træffe bedre beslutninger og levere enten bedre eller billigere service til borgerne. Potentialet i at anvende data som ledelsesredskab er enormt og kan påvirke både legitimiteten bag de politiske beslutninger og den service, borgerne får. Alligevel er datadrevet ledelse stort set gået under den politiske radar. Det er et problem, mener den nyslåede forsker.

Politisk fravær

Kenneth Kristensen er bekymret over det, han oplever som påfaldende lidt politisk interesse for digitalisering og anvendelse af data som ledelsesredskab, men det undrer ham ikke. 

- Der er en træghed menneskeligt, som forsinker de tekniske løsninger. Mange politikere ved ikke, hvad der foregår, og de har måske ikke kompetencerne eller forudsætningerne for at sætte sig ind det. Vi har ikke fået den politiske debat endnu om betydningen af den øgede digitalisering og anvendelse af data i kommunerne, og det kan vi ikke bebrejde politikerne. Det er et ledelsesansvar at lægge dilemmaerne og mulighederne i datainformeret ledelse frem for politikerne på en måde, så de bliver inddraget i de politiske og etiske spørgsmål og ikke de tekniske. Den balance er kommunerne først ved at finde nu, data og digitalisering er på måder stadig er et nyt politikområde for både ledelse og politikere.

Kenneth Kristensens bud er, at debatten først for alvor kommer, når det bliver konkret, og ledelsen præsenterer politikerne for problemstillinger omkring anvendelsen og brugen af data til et specifikt spørgsmål i hjemmeplejen eller skolen. 

 Vi har ikke fået den politiske debat endnu om betydningen af den øgede digitalisering og anvendelse af data i kommunerne, og det kan vi ikke bebrejde politikerne. 

Det er fx teknisk muligt at samkøre data fra de tidligere nationale test og trivselsmålinger med klassestørrelsen, men det er et politisk spørgsmål, om den viden er interessant, og hvordan den skal bruges. Samme opfattelse har Thomas Berlin Hovmand, som er børne- og kulturdirektør i Gladsaxe Kommune.

Gladsaxe-modellen

Gladsaxe Kommune var en af de første kommuner, som investerede og eksperimenterede med datainformeret ledelse. I dag har direktionen blandt andet et digitalt ledelsescockpit, hvor de dagligt forholder sig til de mest centrale nøgletal i kommunens strategi og arbejde med Verdensmålene. Mange af tallene får direktion i realtid, fordi systemet er bygget til at samle data fra kommunens mange fagsystemer. Det gælder fx medarbejdernes sygefravær. 

- Vi samler og analyserer data på tværs af kommunen og har et hold af interne data specialister, som samarbejder med de faglige analytikere fra de forskellige forvaltninger om at få bedre og mere brugbar data, fortæller Thomas Berlin Hovmand. 

Kommunen har valgt en decentral tilgang til datadrevet ledelse, hvor nye analyser og redskaber baseres på nysgerrighed og efterspørgsel på data fra kommunens ledere. 

Hvad er datadrevet ledelse?

Datadrevet ledelse er brugen af data som grundlag for at tage bedre beslutninger med henblik på at levere en bedre eller billigere service til borgerne.

Datadrevet ledelse bliver også omtalt som datainformeret ledelse for at understrege ledelsens ansvar for anvendelsen af data og for de efterfølgende beslutninger.

Det er især anvendelsen af data, som adskiller datainformeret ledelse fra målinger og KPI'er i New Public Management. Datainformeret ledelse fokuserer på læring, mens New Public Management især ser data som et middel til at måle og kontrollere om bestemte mål er opnået. Balancen er hårfin, og datainformeret ledelse kan nemt tippe mod New Public Management, hvis adgangen til data får ledere og politikere til at lave for mange mål og målinger eller tillægge data afgørende betydning selv om de kun dækker en del af det samlede målbillede.

Et eksempel på det er, at jobcentret har fået redskab til at se i hvilke branche og i hvilke virksomheder, det næste ledige job sandsynligvis vil dukke op. Det er baseret på nationale data, som kommunen har bearbejdet for at gøre dem anvendelige for den enkelte sagsbehandler. Det er den type eksempler, som skaber efterspørgsel på mere og bedre data internt i kommunen, og som driver udviklikligen frem.

Et andet mere kendt eksempel er Gladsaxes frikommune forslag fra 2017 om at anvende kommunens mange forskellige data til tidlig opsporing af udsatte børn. Ideen var at sammenholde risikofaktorer fra kommunens forskellige afdelinger for tidligt at identificere og hjælpe udsatte børn. Kommunen fik afslag på frikommuneprojektet, men projektet satte gang i en række etiske overvejelser og en debat om grænser og begrænsninger for datadrevet ledelse, som kommunen har lært en masse af.  

Alligevel er Thomas Berlin Hovmand glad for, at vi ikke skal tale tidlig opsporing i dag, for datainformeret ledelse er så meget mere end det i Gladsaxe Kommune. 

- Vi har været ude at afsøge nogle grænser med projektet om tidlig opsporing, men vi har først og fremmest prøvet os frem baseret på de behov de faglige leder ser for bedre data. Det er blevet en arbejdsform og metode, som går på tværs af kommunens forvaltningsområder og som rækker langt udover det enkelte projekt. Min drøm er, at vi på sigt vil kunne give borgerne en langt mere individualiseret og skræddersyet service, når vi får bedre data på, hvad der virker og ikke virker i kommunens indsats, siger Thomas Hovmand Berlin. 

Skærmbillede 2020-09-09 kl. 11.53.25 Uddrag af direktionens ledelsescockpit i Gladsaxe Kommune. De fleste data bliver opdateret i realtid og trækker data direkte fra kommunens fagsystemer. Screenshot.

 

Ændrer politisk arbejdsform

Politikerne har bakket arbejdet og investeringen i datadrevet ledelse op, men de har ikke været styrende i processen indtil videre, det er vokset frem decentralt. Det er først nu politikerne selv får adgang til maskinrummet. De vil fra efteråret få deres eget politiker cockpit med realtidsdata på kommunens strategi og data fra andre områder, som politikerne har udvist særlig interesse for. Det er for eksempel sygefravær og status for anlægsprojekternes færdiggørelse og økonomi. 

- Politikerne vil få flere data og mere viden stillet til rådighed, forklarer Thomas Berlin Hovmand.

- Vi ved ikke endnu, hvilke nye indsigter og indsatser, det vil medføre, og hvordan det vil påvirke den politiske beslutningsproces, når politikerne får adgang til data samtidig med os i forvaltningen, siger Thomas Berlin Hovmand ærligt. Det er en ny måde at arbejde på.

Direktøren forklarer, at selvom Gladsaxe var blandt de første til at arbejde med datadrevet ledelse, så er den politiske involvering og debat kun lige begyndt. Det er stadig nyt, men alligevel tøver Thomas Berlin Hovmand ikke med at opfordre andre kommuner til følge samme vej. 

- Kommunerne kan ikke nøjes med at kopiere en algoritme fra en anden kommune, de er nødt til at få erfaringerne selv og tage debatten om anvendelsen af data som ledelsesredskab i netop deres kommune.

Kom i gang med datadrevet ledelse

Gladsaxe var en af de første kommuner til at investere i datadrevet ledelse. Thomas Berlin Hovmand, direktør i Gladsaxe Kommune, har stået i spidsen for projektet og deler sine erfaringer og anbefalinger til de kommuner, som  skal til at gå i gang:

  • Start forfra: Det er vigtigt at gøre sig sine egne erfaringer i kommunen og give plads til at eksperimentere. Vi brugte ikke tid på en stor forkromet strategi i Gladsaxe, men valgte et par pilotprojekter til at starte med, og så blev vi klogere undervejs.
  • Invester i kompetencer: Det er væsentligt, at kommunen bliver dygtigere til selv at forstå, bruge og anvende data. Derfor råder jeg til at ansætte de nødvendige kompetencer inhouse. I Gladsaxe ansatte vi fra starten tre dygtige og nyuddannede dataspecialister, som var fulde af energi og entusiasme.
  • Mærk det på egen krop: Vi kan fortælle, hvilke it-programmer vi har haft gode erfaringer med undervejs, og vi kan fortælle om spektret af dilemmaer, som vi er stødt på i processen med at samle og analysere data, men andre kommuner kan ikke kopiere vores løsning og algoritme en-til-en. De er nødt til selv at tage stilling og få diskussionen af dilemmaerne i deres kommune.
  • Tværgående organisering: Der er brug for at arbejde på tværs af kommunen for at finde nye tilgange til data og udvikle bedre analyser på tværs. Derfor har vi samlet vores analytikere på tværs af forvaltningsområder et par dage om ugen sammen med vores dataspecialister.
  • Ledelse fra toppen: Det er helt afgørende, at arbejdet med data er forankret i direktionen - dels er der en række etiske og ledelsesmæssige dilemmaer, men der er også behov for en løbende prioritering af ressourcer. Så ledelsesopgaven er både strategisk og operationel.

Organisation & ledelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet