Politik fra rødderne
Christian Christensen har siden 2014 været ansat i et af Helsingør Kommunes sociale tilbud til psykisk sårbare borgere, og de personlige erfaringer er hans kernekompetence. Han er nemlig en såkaldt peer-medarbejder – en ansat, der har trådt de samme sko som de borgere, han skal støtte og hjælpe.
Foto: Tine Sletting.

Peers giver håb til både mennesker og organisationer

Når tidligere brugere af psykiatrien ansættes på botilbud og sengeafsnit som støttepersoner for psykisk sårbare, giver det mening både for patienterne, de tidligere psykiatribrugere og for fagpersonalet på arbejdspladsen. Det viser en evaluering af fire-årigt projekt med peer-støtte foretaget af Socialstyrelsen.

 håb

Af Astrid Skov Andersen | [email protected]

Lige nu er der fri adgang til kommunen.dks artikler, blogs og kronikker i forbindelse med valgperioden.
God fornøjelse, vi håber, du sætter pris på det :)

De seneste år har der været en stigende interesse for brugen af såkaldte peer-medarbejdere i psykiatrien; personer, der har personlige erfaringer med psykiske lidelser og behandling i det psykiatriske system.

Siden 2014 har tre projekter udviklet og afprøvet seks forskellige modeller for peer-støtte i den regionale og kommunale psykiatri. Projektet er nu afsluttet, og en evaluering foretaget af Socialstyrelsen viser, at peer-støtte for alle parter forbindes med håb. Håb om, at patienter med psykiske lidelser kan komme sig.

Modtagere af peer-støtte oplever et bedre socialt netværk og større forbundethed med andre. Stigmatiseringen bliver mindre, og de oplever større åbenhed i forhold til at tale om og forholde sig til psykiske vanskeligheder.

Giverne af peer-støtte oplever afstigmatisering i forhold til deres psykiske vanskeligheder og et generelt løft i kompetencer, ikke mindst i forhold til arbejdsmarkedet, som nogle af dem har haft begrænset tilknytning til.

- Da jeg blev psykisk syg, mistede jeg min identitet fuldstændig, og den er kommet igen, fordi jeg føler mig kompetent i det jeg gør, lyder det fra en peer-medarbejder i evalueringen.

  Faktisk kan det også give håb i personalegruppen, fordi vi jo også ser nogle, der kommer videre, og at det hjælper, det vi gør. 

Håb i personalegruppen
De hospitaler, botilbud og arbejdspladser, der har ansat peer-støtter, oplever, at arbejdspladsen bliver bedre til at understøtte recovery.

- Faktisk kan det også give håb i personalegruppen, fordi vi jo også ser nogle, der kommer videre, og at det hjælper, det vi gør. Men det er lidt mere troværdigt, når det er en levende person, der kommer, og ikke bare en fortalt historie, siger en medarbejder fra Region Sjælland i et interview i forbindelse med evalueringen.

Medarbejdere og ledelse får en forståelse for borgerens perspektiv, og skellet mellem borgere og behandlingssystem reduceres. Sprogbrugen er blevet anderledes, og det lader til, at mødet med den enkelte borger i mange tilfælde har ændret karakter i mere positiv og ligeværdig retning.

Evalueringen bygger på spørgeskemaundersøgelser, arbejdspladsbesøg og fokusgruppeinterview med de tre projekter.

De tre partnerskaber består af:

  • Region Midt, Aarhus Kommune, Viborg Kommune, Randers Kommune samt SIND ved SINDs Pårørenderådgivning
  • Region Hovedstaden, Københavns Kommune, Rudersdal Kommune, Helsingør Kommune, Det Sociale Netværk samt Psykiatriforeningernes fællesråd i Region Hovedstaden
  • Psykiatrien Region Sjælland, Roskilde Kommune samt SIND Roskilde og Lejre.

Projektet er finansieret af satspuljeaftalen for 2014 og igangsat af Socialstyrelsen i et samarbejde med Sundhedsstyrelsen.

Bevist sit værd
Projektet udløb i juni 2018, og evalueringen markerer afslutningen af projektet. Ifølge Klavs Serup Rasmussen, der har været projektleder for peer-projektet i Region Hovedstaden, slutter brugen af peers i psykiatrien ikke med projektets udløb. De peers, der var i Region Hovedstaden i projektperioden, bliver videreført med samme timetal.

- Jeg ser evalueringen som et super vigtigt fundament for at arbejde videre med brugen af peers i Danmark. Man har dokumenteret, hvad peers kan, og det har bevist sit værd, siger han.

Peer-netværket, som er en medlemsorganisation, der arbejder med at udbrede og kvalificere det peer-faglige arbejde i Danmark, forlænges og kører videre med satspuljemidler indtil 2020.

I Region Midtjylland er der over de sidste tre år afprøvet to modeller for peer-støtte; peer-guide modellen og recovery-skoler. Recovery-skolerne overgår til egentlig drift i både Aarhus, Viborg og Randers ved projektets ophør. Udover at udbyde gratis kurser om recovery, fortsætter recovery-skolerne også med at udbyde peer-uddannelsen, som har vist sig at være et væsentligt fundament for at kunne udføre peer-arbejde.

Det er endnu i en afklaringsfase, hvorvidt peer-guide modellen videreføres, men det er tydeligt, at peer-guide modellen har bidraget til at udbrede kendskabet til peer-arbejde, således at mange stationære såvel som ambulante psykiatriske afdelinger nu ansætter peer-medarbejdere på afdelingerne, fordi de kan se værdien af det arbejde, som peer-medarbejderne udfører – både for patienter og personale, lyder det fra peer-projektgruppen i Region Midtjylland. 

Seks peer-modeller

Der er afprøvet seks modeller for inddragelse af peers i de tre projekter: 

Model 1 - Region Hovedstaden:  Individuel og gruppebaseret peer-støtte

Peer-støttegivere ansættes som lønnede medarbejdere i psykosociale tilbud i kommuner som eksempelvis botilbud, aktivitetstilbud, visitationsenheder og akuttilbud eller i distriktspsykiatriske tilbud i regionen.

Model 2 - Region Hovedstaden: Bro til hverdagslivet
Frivillige peer-støttegivere er forankret i frivilligcenter eller frivillig organisation og hjælper via følgeskab og brobygning borgere, som oplever ensomhed og isolation grundet psykiske vanskeligheder, ud i civilsamfundet.

Model 3 - Region Midt: Peer-guide
Peer-guiderne er uddannede, frivillige guider og tilknyttet SIND’s pårørenderådgivning og fungerer som støtter i overgangen mellem regionspsykiatrien og kommunale indsatser. Guide og borger mødes i civilsamfundet og skal lette overgangen til et hverdagsliv og give håb for borgeren.

Model 4 - Region Midt: Recoveryskoler
Kurser på recoveryskolerne baserer sig på ligeværdighed, erfaringsudveksling og fælles læring mellem mennesker med forskellige baggrunde og perspektiver. Målgruppen er borgere over 18 år, som er eller har været psykisk sårbare, samt pårørende til psykisk sårbare og medarbejdere, som til daglig arbejder inden for behandlings- eller socialpsykiatrien.

Model 5 - Region Sjælland: Peers som Brobyggere
Den primære målgruppe er indlagte patienter eller patienter i distriktspsykiatrien. Peer-støtten kan gøre en forskel i forhold til patienternes vilje til at arbejde med egen recovery under indlæggelse og i forbindelse med forløb i distriktspsykiatrien samt  inspirere patienten til at samarbejde med behandlere, socialrådgivere, misbrugsbehandlere og civilsamfundsaktører.

Model 6 - Region Sjælland: Akademiet for Recovery og Kompetenceudvikling
Formålet med ARK er at tilbyde kurser, der tager afsæt i læringsbaseret recovery, hvor fokus er på håb, realisering af ressourcer, forståelse for egne og andres udfordringer, opbyggelse af selvværd samt fokus på at styrke familieliv, netværksdannelse, arbejde, uddannelse og økonomi. Alle kurser henvender sig til borgere med psykiske vanskeligheder, medarbejdere og studerende i region og kommuner samt pårørende og netværk.

Kilde: Socialstyrelsen.dk (læs hele beskrivelsen af peer-modellerne)

Arbejdsmarked

Social & sundhed


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57