Der er stort fokus på folkeskolens økonomi for tiden. Senest har Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg afholdt en åben høring om emnet, og flere og flere kommuner har fået øjnene op for, at det er en problemstilling, der kræver akutte løsninger.

Centralt i debatten står det faktum, at hver fjerde krone i folkeskolens budget går til de syv pct. af eleverne, der modtager et specialtilbud. Et tal, der kun ser ud til at vokse i fremtiden, hvis der ikke sættes ind.

Stigningen i udgifter til specialområdet efterlader det almene skoletilbud mere og mere økonomisk sårbart. Og det igangsætter en negativ spiral, hvor lærerne i landets klasseværelser får sværere og sværere ved at gribe små problemer, inden de vokser sig store. Og så falder endnu flere elever fra og må henvises til de dyre specialtilbud.  

I knap 9 ud af 10 klasser sidder der elever, der ikke får den nødvendige støtte. Og i hovedparten af klasserne sidder der en eller flere elever og venter på hjælp fra PPR, psykiatrisk udredning eller lignende. Det er derfor helt klart, at der må gøres noget.

Flere forældre og flere lærere vælger folkeskolen fra. Flere elever består ikke dansk eller matematik. Flere elever er i mistrivsel. Samfundsudgifterne til tabt arbejdsfortjeneste til forældre, der må gå derhjemme med børnene, stiger og stiger – og de menneskelige omkostninger er enorme, som den nye DR-dokumentar ”Skolens tabte børn” tydeligt viser. 43.000 unge står uden job og uddannelse – mange af dem med en svær skolegang i bagagen. 

Overgangsinvesteringer er en vigtig del af løsningen

Skal den negative spiral vendes til en positiv spiral, er der i den grad brug for en massiv økonomisk investering i folkeskolens almenområde. Hvor visionære politikere træder frem og sikrer folkeskolen en bæredygtig og holdbar økonomi.

Ideen med overgangsinvesteringer til folkeskolen er, at de ganske vist for en tid er en udgift, men at de gennem nedbringelse af udgifter til specialområdet vil betale sig på sigt – både menneskeligt og økonomisk.

Økonomisk, fordi vi ved, at en god skolegang er afgørende for ens videre muligheder i livet. Men også menneskeligt for den elev og de familier, der i dag er fanget i en skole, der ikke møder deres behov. 

Overgangsinvesteringerne skal ikke bare gå til at lukke de huller, der allerede findes i folkeskolens økonomi. De skal gå til alt det, vi ved der skal til for, at den almene folkeskole med succes kan rumme flere elever: flere timer med to lærere, bedre mulighed for holddeling og flere specialpædagogiske kompetencer ind i klasseværelserne og meget mere. Kun sådan kan vi vende den negative spiral til en positiv én. Og det er helt afgørende for at skabe en folkeskole med overskud, som både lærere, elever og forældre bakker op om, og som kan være en samfundsbærende institution også i fremtiden.   

Det koster penge på den korte bane. Men på den lange bane er det meget dyrere at lade stå til.