Danmark står midt i store demografiske forskydninger. Mange kommuner vil i de kommende år opleve færre børn og unge – og flere ældre borgere. Det vil sætte de kommunale kultur- og fritidstilbud under pres.

Kommunerne må derfor udvikle langsigtede strategier, der sikrer rigtig prioritering af de sparsomme kommunale kulturbudgetter og samtidig sætte skub i udvikling af tilbud, der både kan tiltrække de unge, der bliver stadig færre og engagere den voksende gruppe af frivillige ældre. Alternativet kan blive fejlinvesteringer og stille afvikling af tilbud, foreninger og institutioner, der har mistet deres relevans.

To nye målgrupper kræver nye greb

Idrættens Analyseinstituts rapport Danskernes motions- og sportsvaner viser, at 82 pct. af børn i alderen 7–15 år er aktive i foreninger, mens tallet blandt voksne kun er 41 pct. Samtidig vælger især unge voksne i stigende grad selvorganiserede aktiviteter frem for de traditionelle foreningsfællesskaber. Et tilsvarende mønster ses i musik- og kulturskolerne, hvor deltagelsen falder markant blandt de 15–19-årige. 

De unge ligger imidlertid ikke på sofaen. De er interesserede. Understøttet af digitale platforme organiserer de sig med et stærkt drive. Blandt andet i Skjern, hvor unge har etableret et spillested på Remisen. Og i de kommende tre år (2025-2028) støtter Nordea fonden fx Ung Kult IVÆRK, til at skabe kreative fællesskaber for unge over hele landet i samarbejde med en række kommuner.

Lokale løbefællesskaber udfolder sig i hele landet og idrætsfaciliteter benyttes af selvorganiserede grupper. De mødes også af mange krav. Det kan være med krav om etablering af brand- og flugtveje i kommunalt ejede bygninger, som de vil indrette til klatring. Det kan også være med krav om stiftelse af en forening for at få adgang til at benytte de kommunale idrætsfaciliteter. Der er inspiration og viden at hente om, hvad der kvæler, og hvad der understøtter et stærkt drive. 

Den voksende ældregruppe kræver også nye greb. Flere ældre engagerer sig som frivillige i foreninger og i tilknytning til kulturinstitutioner. De kan bidrage med ressourcer, der kan styrke kvaliteten og udviklingen af tilbuddene. Men det kan også gå galt, så de frivillige mister interessen og ikke oplever, at deres rolle er afklaret.

Der skal altså arbejdes lige så meget med gruppen af ældre som med gruppen af unge: Hvilke kompetencer skal de frivillige have? Hvordan klædes de professionelle på til at samarbejde med frivillige? Hvordan afstemmes roller og ansvar, så indsatsen bliver bæredygtig?

Kultur er afgørende for livskvalitet

Kultur, fritid og idræt spiller en central rolle for vores livskvalitet – på tværs af aldersgrupper. Alligevel fylder området forsvindende lidt i kommunalvalgkampene. Det er en forpasset mulighed, for de demografiske ændringer vil uundgåeligt påvirke kommunernes kulturtilbud.

Udviklingen har været i gang et stykke tid. Bevægelsen og udviklingen af tilbud til nye målgrupper er i gang. Men det er for spredt og det skal tænkes sammen. Fordi forskydningerne er store, kræver det omstilling og udvikling. Derfor skal kommunalbestyrelserne tage roret. 

Et nyt byråd bør derfor prioritere en kulturpolitisk debat og følge den op med en langsigtet strategi. En strategi, som skal være baseret på befolkningsfremskrivninger og udviklingsscenarier. Det skaber mulighed for, at eksisterende kapacitet udnyttes bedst, at investeringer matcher borgernes fremadrettede behov, og at der skabes klare retning for støtte til foreningernes og kulturinstitutionernes arbejde med udvikling af tilbud, og at kommunerne bedre vil kunne støtte det selvgroede engagement og drive.

Hvis kommunerne vil have kulturtilbud, der også i fremtiden bidrager til hverdagsliv og fællesskab, kræver det, at vi tør gentænke rammerne. Kultur bør ses som en del af svaret på, hvordan vi skaber livskvalitet gennem hele livet – fra de yngste til de ældste borgere.