Kommunernes budgetter for 2026 er nu på plads, og selvom der har været ideologiske kampe, uenigheder om prioriteringer og partier, der har forladt forhandlingslokalerne, så er de brede budgetforlig stadig udbredt.

Et gennemgående tema i forligsteksterne og udtalelser fra politikerne er et ønske om at holde valgkampen ude af budgetforhandlingerne.

Med KV25 ventende rundt om hjørnet, tyder det også på, at enigheden i landets byråd og kommunalbestyrelser har været et mulehår større end sidste år.

Efter årets forhandlinger endte 48 kommuner med et forlig med fuld opbakning, og kun fire kommuner havde under to tredjedele af byrådsmedlemmerne bag aftalen.

Sidste år var der 10 kommuner, som kun havde to tredjedele medlemmer med i aftalen, og 47 kommuner havde et helt enigt byråd bag aftalen.

Der er en rigtig god grund til, at der er en generel tendens til at indgå brede forlig, forklarer Eva Sørensen, som er professor og kommunalforsker på Roskilde Universitet.

Et snævert forlig betyder nemlig, at borgmesteren og forligspartierne får en masse bøvl og ballade med oppositionen gennem året, hvilket kan føre til mere utilfredse borgere.

- Politikerne har rigeligt at se til med at holde borgerne i skak, og når man så har en opposition, der hælder benzin på bålet, kan konflikten med borgerne blive meget større, forklarer hun.

Et bredt forlig betyder modsat, at partierne kan stå sammen, når borgerne udfordrer deres lokale politikere – dog med den ene bagside, at flertallet bliver nødt til at give sig lidt mere på nogle områder.

Alle skal lægge hånden på kogepladen

Med et kommunalvalg rundt om hjørnet er det kun endnu mere naturligt, at flertallet og ikke mindst borgmestrene arbejder for de brede forlig, da oppositionen ellers kan være fristet til at politisere budgetforhandlingerne.

- Nogle partier kan se forhandlingerne som deres chance for at rigtig tage fat og stille nogle krav, som kan være svære for borgmesteren at indfri, siger Eva Sørensen og forklarer, at der samtidig er en stærk bevægelse mod politiseringen.

Borgmesteren er derfor utrolig interesseret i, at forhandlingerne ikke bliver politiseret for meget, og at der ikke åbnes en flanke for oppositionen, forklarer hun.

- Borgmesteren skal have så mange partier som muligt til at lægge hånden på kogepladen på det her budget, så det ikke bliver en del af valgkampen.

Det er let at angribe budgettet og dermed den siddende borgmester, fordi der altid er for lidt penge til alting, forklarer Eva Sørensen.

- Det gælder altså om at få alle med ind og tage ansvar for budgettet.

Frederiksbergs borgmester Michael Vindfeldt (S) fik samlet hele kommunalbestyrelsen om budgetaftalen, og han ser det som en kæmpe fordel at kunne få alle partier med i forliget i et valgår.

- Vi var været meget optaget af, at alle partier kunne se sig selv i et godt budgetforlig, for lige om lidt skal vi ind i en valgkamp, hvor vi kommer til at være uenige om en masse ting, men når røgen har lagt sig, og den nye kommunalbestyrelse er konstitueret, har man noget at være enige om og samarbejde om – nemlig budgettet, siger han og fastslår:

- Og det, tror jeg, giver basis for det bedste brede samarbejde.

Frederiksberg har tradition for de brede budgetforlig, men sidste år da slaget om budget 2025 skulle stå, endte det med, at De Konservative stod udenfor og dermed stod kun 62 procent af kommunalbestyrelsesmedlemmerne bag forliget.

Ifølge Michael Vindfeldt var det en ideologisk konflikt, som ikke kunne løses – De Konservative ønskede et byggestop for almene boliger, og det ville Socialdemokratiet ikke gå med til.

Fra Socialdemokratiets side var der ingen bagtanker eller forsøg på at stille sig bedre i forhold til et kommende valg.

- Jeg tror på, at jo flere inputs man får fra forskellige vinkler, jo bedre. Politik er bedst, når det er bredt, men også når det er over midten. Det er min tilgang som borgmester, og det er også det, alle fire budgetforlig har været, siger Michael Vindfeldt.

Forhandlinger i plenum

Langt fra Frederiksberg i det nordlige Vestjylland har Holstebros borgmester H.C. Østerby (V) været med til at lave sit sidste, brede budgetforlig.

Selvom borgmesteren ikke genopstiller til KV25, har det været vigtigt for ham at give det kommende byråd et godt udgangspunkt.

- Vi står i en svær situation økonomisk, fordi vi mister ret mange millioner på udligningen, og derfor har det været vigtigt for mig, at vi alle står bag aftalen, og at budgettet er holdbart, siger han og tilføjer:

- Vi skal gøre, hvad der er bedst for Holstebro Kommune, og jeg tror på, at en bred aftale giver det bedste udgangspunkt.

Og H.C. Østerby ved en ting eller to om at lave brede budgetforlig. Ud af de 16 år, han har siddet som borgmester i Holstebro, har han i 14 af årene fået alle partier med i forliget. 

Han mener, at en del af succesen kommer af, at han altid har været opmærksom på at onboarde nye byrådsmedlemmer for at sikre et godt samarbejde på tværs af partierne.

Derudover har hvert af de seks partier et sæde i økonomiudvalget.

- Det er en kæmpe styrke, fordi alle er med ved bordet, når økonomien drøftes. Det kan godt være, at alle ikke er enige, men der er ingen overraskelser, og alle har den samme viden, forklarer han.

H.C. Østerby er ikke alene om at se en styrke i, at alle sidder med om bordet sammen. I Fredericia Kommune har Venstres borgmesterkandidat Peder Tind  et stærkt ønske om mere åbenhed – noget han vil indføre, hvis han får borgmesterposten efter valget.

- Vi mener, at budgettet skal forhandles i plenum, så alle partier hører alle forhandlinger og forslag, for så kan alle danne deres mening på den baggrund, forklarer han.

Ifølge ham var det netop mangel på åbenhed, der gjorde, at samtlige partier, undtagen Socialdemokratiet med borgmester Christian Bro, lavede et to-årigt budget i efteråret 2024.

- Sidste år gik alle partier fra forhandlingerne med borgmesteren og havde en oplevelse af, at Socialdemokratiet forsøgte at spille partierne ud mod hinanden. Når alle ikke har været i rummet på samme tid, er det svært at danne sig overblik over, hvad der er blevet sagt, siger Peder Tind.

Kan man vippe borgmesteren af pinden?

Inden KV25 har Venstre, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Borgernes Liste i Fredericia indgået en aftale om, at ingen af dem får borgmesterposten med socialdemokratiske stemmer.

Peder Tind slår dog fast, at det aldrig har været et bevidst valg at holde Socialdemokratiet udenfor i budgetforliget, og at det heller ikke er en valgstrategi.

- Man kan godt mene, at der er paralleller mellem budgetforhandlingerne og kommunalvalget, men for os er det to separate ting. Vi er meget bevidste om, hvad det vil sige at være politiker i den indeværende periode og så løse de opgaver, der er i den periode, siger han.

Valget af et to-årigt budget har heller ikke været et aktivt forsøg på at holde nogen udenfor. Faktisk ønsker Venstre at indføre de to-årige budgetter som fast procedure, hvis de får borgmesterposten.

- Vi har været igennem nogle hårde år, hvor vi har måttet spare, og med de to år kan vi nå at skabe ro i organisationen, fordi der netop er et længere perspektiv med længere tid til at få forskellige indsatser i gang.

Hvorvidt et budget uden borgmesteren er nok til, at borgerne i Fredericia kommer til at stemme anderledes, er svært at sige noget om. Det sender dog et klart signal om et svækket Socialdemokratiet, forklarer Eva Sørensen.

- Der kan godt sprede sig en opfattelse af svaghed i befolkningen, hvis en borgmester står uden for budget, fordi det kan give en oplevelse af, at borgmesteren ikke har styr på tingene, siger hun og understreger, at budgetforhandlingerne ikke kan give en direkte indikation af valgresultatet.

Det kan dog være en aktiv strategi for en opposition at lave et budget uden om en borgmester i et forsøg på at vippe borgmesteren af pinden, mener hun.

Helt styr på økonomien

Christian Bro var ikke den eneste borgmester, der endte uden for budgetaftalen under sidste års forhandlinger.

I nabokommunen Kolding indgik Venstre, Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti en aftale om et budget uden borgmester Knud Erik Langhoff (K).

- Jeg troede, at jeg havde opbakning, men den smuldrede så for mig i sidste øjeblik, fortæller han og tilføjer:

- Og det var jo min skabelon for budgettet, de byggede videre på, som så blev til budgetaftalen.

Knud Erik Langhoff ønskede at udfase dækningsafgiften, og ifølge ham var det grunden til, at de andre partier ikke ville være med i aftalen. Han valgte senere at gå med i forliget.

Efter sidste års budgetkup var han klar over, at han blev nødt til at være endnu mere forberedt i år.

- Jeg havde økonomien helt inde på lystavlen og var sikker på, at vi kunne tillade os at bruge penge på nye initiativer og samtidig reducere erhvervsbeskatningen, mens vi overholdt den gennemsnitlige minimums-kassebeholdning, som vi har fastsat, forklarer han og understreger, at han også var nødt til at være endnu mere sikker på, at han havde det nødvendige flertal.

Han sikrede sig et forhåndsflertal på 13 ud af 25 mandater og gik derefter ind i forhandlinger med de resterende partier, fordi det var vigtigt for ham at få så bredt et forlig som muligt. 

Forhandlingerne resulterede i opbakning fra 24 byrådsmedlemmer og årets første budgetforlig, som bl.a. bød på en løbende udfasning af dækningsafgiften.

Nej tak til valgkampsbudget 

Knud Erik Langhoff mener ikke, at det forestående kommunalvalg har haft en indflydelse på budgetforhandlingerne i Kolding – faktisk har det været vigtigt for ham, at det ikke blev et valgkampsbudget.

Der skal være fokus på de store linjer og ikke småting, som et cykelstativ her og et vejbump der, forklarer han.

- Det gør en kæmpe forskel for kommunen, at vi kan prioriterer vores midler på den mest optimale måde og ikke bare klatte det væk rundt omkring i kommunen med små goder for at få folk til at stemme på os, siger han og tilføjer:

- Hvis vi tog det hele med i budgettet, har vi heller ikke meget at tale om i valgkampen.

Det giver faktisk partierne lidt friere rammer til strategisk at vælge, hvilke enkeltsager og dagsordner, de vil gå til valg på, fortæller Eva Sørensen.

- Tit er det meget specifikke emner eller sager, der er oppe i tiden, som kommunalpolitikere går til valg på, fordi det også er de emner, der er stemmer i, siger hun og fortsætter:

- Det er derfor bedre for politikerne, at de emner er  koblet af  budgetdiskussionen, som mere handler om de brede rammer i kommunen.

Derudover har graden af enighed også betydning for samarbejdet i byrådene.

- Vi ser jo nogle byråd, hvor man rent faktisk har brugt sin snævre magtbasis og hvor det ødelægger byrådets arbejde fuldstændig, fordi man ikke kan samarbejde, siger hun.

En langsigtet politik skal helst funderes i brede forlig, og med de tunge problemer, som kommunerne har ansvaret for at løse, er det problematisk, hvis samarbejdet ikke fungerer.

- Hvis man har et dårligt klima i byrådet, bliver det meget svært at få fokus rykket hen på problemløsning frem for uenigheder, drillerier og chikaner, siger Eva Sørensen.

Man skal ikke drive plat på politik

I Køge var stemningen ikke i top, da man få timer inde i budgetforhandlingerne ramte en uenighed, som fik de fire borgerlige partier Venstre, De Konservative, Kristendemokraterne og Frit Fællesskab til at forlade forhandlingslokalet.

En besparelse på knap 100 mio. kr. blev ifølge de borgerlige partier skillepunktet – forligspartierne vil udskyde besparelserne til næste års budgetforhandlinger.

- For os var der ingen tvivl om, at det selvfølgelig handlede om, at det var et valgår, og at man ikke ville ud og fortælle borgerne, at der skulle spares, siger Ken Kristensen, som er spidskandidat for Venstre i Køge Kommune.

Budgetforliget endte i et snævert flertal mellem Socialdemokratiet, SF, De Radikale og Enhedslisten og dermed 15 ud af byrådets 27 medlemmer.

Ifølge Ken Kristensen var byrådet bekendt med besparelserne siden januar, og de borgerlige partier gjorde flere gange i løbet af foråret opmærksom på, at der skulle tages stilling til de 100 mio. kr.

En ting er, at det er økonomisk uansvarligt at skubbe besparelser foran sig, fordi de blot vil vokse sig større, forklarer Ken Kristensen, men han synes ikke det er rimeligt, at der lander en regning, som et nyt byråd skal samle op.

- Man kan sammenligne det med at sidde og spise på en restaurant og så rejse sig fra bordet og bede de næste om at betale regningen, siger han.

Han understreger samtidig, at valget om at forlade forhandlingerne på ingen måde har handlet om KV25 fra de borgerlige partiers side.

- Jeg synes, at man driver plat på politik, hvis man begynder at gøre budgetforhandlingerne op i, at der er et kommunalvalg rundt om hjørnet, siger han. 

Ken Kristensen mener, at det vil blive en stor udfordring for det kommende byråd og den kommende borgmester at overtage efter årets budgetforlig – også hvis det bliver en borgerlig borgmester.

- Det er klart, at det ville være noget nemmere at overtage, hvis det var vores eget forlig, men vi er klar til at styre skibet i den rigtige retning. Uanset hvem, der sætter sig i borgmesterkontoret efter 1. januar, kræver det, at man står tidligt op om morgenen og kommer i arbejdstøjet.

Læs alle artikler om kommunernes økonomi og budgetter for 2026 på DK Nyt under temaet Budget 2026.