Det er årstiden, hvor det bliver koldere og mørkere. Efteråret sniger sig ind over os. Og vi nærmer os datoen, som politisk interesserede i kommunerne længe har set frem til: valgdagen.

Den 18. november drager vælgere på tværs af landet mod skoler, sportshaller og forsamlingshuse.

I den enkelte kommune er det måske en omdiskuteret lokalplan, støj fra motorvejen eller tillid til en bestemt kandidat, der afgør krydset. Uanset hvem der vælges, er én ting sikkert:

De nyvalgte byrådsmedlemmer får enorm indflydelse på, hvordan vores område, socialområdet, udvikler sig de næste fire år.

For det er i høj grad i kommunerne, at dette ansvar løftes. Man kan sige, at det er her, at socialområdet lever og ånder i hverdagen.

Det er i kommunerne, at blandt andre vores medlemmer – socialpædagogerne – går på arbejde for at yde støtte til mennesker med handicap, psykiske lidelser og udsatte børn, unge og voksne.ar løftes. Man kan sige, at det er her, at socialområdet lever og ånder i hverdagen.

Socialpædagoger møder ind på botilbud, hvor de støtter den voksne med komplekse handicap. De går på arbejde i socialpsykiatrien, hvor de hjælper den unge, som lider af alvorlig spiseforstyrrelse. Eller på børne- og ungehjem, hvor de støtter det omsorgssvigtede barn.

Det arbejde kræver socialpædagogisk faglighed – og nok af den.

Socialpolitik er kernevelfærd

I landets kommuner er det i dag under halvdelen af de ansatte på socialpædagogiske arbejdspladser, som er uddannede socialpædagoger. Mere end en tredjedel er ufaglærte – og udviklingen går den forkerte vej.

Det er ganske enkelt uacceptabelt. Du kan ikke bare komme ind fra gaden og få ansvaret for borgere med så omfattende og komplekse udfordringer.

En undersøgelse fra Rambøll har dokumenteret, at borgere på tilbud med en højere andel uddannede socialpædagoger statistisk set klarer sig bedre på en række parametre. De kommer oftere i job, har færre indlæggelser i psykiatrien og trives bedre.

Desuden har personalet færre sygedage, og der er lavere udskiftning i medarbejdergruppen.

Det er tal, som taler et tydeligt sprog.

I en rundspørge,  som Politiken Research for nylig foretog blandt socialudvalgsmedlemmer i landets kommuner, lå manglen på uddannet arbejdskraft nummer to, når medlemmerne af socialudvalgene skulle pege på socialområdets største udfordringer.

Og vi har kunnet  konstatere store forskelle i socialfagligheden fra kommune til kommune. I det bedste tilfælde var 7 ud af 10 ansatte uddannede socialpædagoger. Mens en kommune i den anden ende af skalaen kun havde en fjerdedel.

Vi har brug for kommuner, som løfter kvaliteten og fagligheden. Som ansætter uddannet personale, der har fagligheden til at støtte mennesker med handicap, psykiske lidelser og udsatte børn, unge og voksne. Og som tager ansvar for, at erfarne ufaglærte medarbejdere på socialområdet får mulighed for at tage en merituddannelse.

Man siger, at et samfund skal kendes på, hvordan vi behandler vores svageste.

I et velfærdssamfund er socialpolitik kernevelfærd. Derfor bør det vægtes med samme tyngde, som den almene velfærd til den brede befolkning.

Så kære kommuner, kommende byrådsmedlemmer og kommunalt ansatte. I bærer nøglen til styrket faglighed på fremtidens socialområde.

Vi glæder os til samarbejdet.