Af: Klaus Kvorning Hansen og Jens Henning Ravnsmed, medlemmer af Dansk IT’s Udvalg for digitale kompetencer

Der er noget galt i Danmark. Vi er i fuld gang med at opfostre en generation af børn, som har et enormt og ukritisk forbrug af digitale teknologier. Det gør dem til let bytte for techgiganterne, der spinder guld på at fastholde dem i apatiske, doom-scrollende jerngreb.

Vi er kommet til en politisk korsvej – eller rettere: Vi har faktisk stået der længe. Skal fremtidens danske befolkning nøjes med at være forbrugere af teknologi – eller skal vi ruste de næste generationer af danskere til at forstå, skabe og forholde sig kritisk til digitale teknologier på en langt mere oplyst måde, end det er tilfældet i dag?

Det er et ikke-valg. Vi skal selvfølgelig gøre det sidste, og det haster. Men hvordan? I Dansk IT arbejder vi med tre indsatsområder:

• Brugerkompetencer: Evnen til at anvende digitale værktøjer effektivt og sikkert.
• Refleksive kompetencer: Evnen til at vurdere teknologiens potentiale og konsekvenser kritisk.
• Skaberkompetencer: Evnen til at udvikle og tilpasse teknologi til egne behov og samfundets udfordringer.
  Hver især kan de bruges som hjørnesten under en ny og mere tidssvarende uddannelsespolitik, som vores børn og unge har akut behov for.

Skolen er ground zero

Det er en trist konstatering, men hverken i grundskolen eller på ungdomsuddannelserne er teknologiforståelse et obligatorisk fag. Eller sagt med andre ord: Vi lærer ikke elever og studerende at gennemskue, hvordan ekstremt dominerende teknologier påvirker og former deres liv. 

Det ikke alene et pædagogisk problem. Det er et demokratisk svigt, at vi ikke indfører teknologiforståelse på linje med matematik og dansk. Det handler ikke bare om klassiske it-kompetencer, men også om at bygge dem ind i en bredere kontekst, fordi IT hastigt breder sig ud over de liv, vi lever nu og endnu mere i fremtiden.

Vores børn og unge bør uddannes til at gennemskue techgiganternes polerede underholdningstilbud og sociale medier. Hvordan algoritmer påvirker deres valg. Hvordan sociale medier omdanner deres opmærksomhed til kapital. Hvordan digitale tjenester kan erodere fysiske fællesskaber. Hvordan digital misinformation og udbredelsen af AI påvirker balancerne i vores samfund og politiske system. Konsekvenserne er enorme og behovet for viden om dem ligeså. Netop derfor anbefales det fra EU's side, at teknologiforståelse indgår som et obligatorisk fag på ungdomsuddannelserne, og den anbefaling bør Danmark helt klart følge.

Samtidig bør undervisningen i digital etik og omgangsformer styrkes. Isoleret set er skærmforbud er en grovkornet løsning på en komplekst pædagogisk udfordring, og forbud fjerner ikke det egentlige problem. Vi har brug for digital dannelse, ikke digital afvænning.

Digitale teknologier påvirker alle uddannelser

Når vi hører ordet "teknologiforståelse", klinger det måske lidt af naturvidenskab. Men i dag bør studerende på alle videregående uddannelser have større indsigt i, hvordan teknologi påvirker deres felt. De refleksive kompetencer er afgørende. 

Hvordan skal fremtidens jurister forholde sig til AI i retspraksis? Hvordan skal lærere og pædagoger håndtere børn, der vokser op med digitale fællesskaber? Hvordan skal økonomer navigere i en virkelighed, hvor beslutninger i stigende grad træffes af algoritmer? 

Hvis vi ikke handler nu, vil vi stå tilbage med en lille digital elite, der former samfundet, mens flertallet reduceres til passive forbrugere. Det er ikke blot et arbejdsmarkedsproblem. Det er en trussel mod demokratiets funktionsevne.

Et digitalt dannelsesprojekt

Digitale kompetencer handler ikke blot om at kunne betjene teknologi. De handler også om at kunne indgå i fællesskaber, debattere og træffe valg på et oplyst grundlag.

En ny rapport fra Syddansk Universitet viser blandt andet, at danskerne godt kender til de markedsledende techgiganter, men også at deres vurdering af dem varierer markant.  Over halvdelen tilkendegiver, at de har et positivt indtryk af Microsoft, mens kun fem procent anser X (tidligere Twitter) for at være en positiv platform. Andre store temaer i undersøgelsen er bekymring for børns trivsel og spredningen af misinformation.

Flertallet af danskerne mener, at ansvaret for at regulere techgiganterne ligger hos politikere, EU og virksomhederne selv. Men mange peger også på, at vi har et personligt ansvar i at fravælge problematiske produkter eller platforme. Alligevel dokumenterer rapporten, at der ofte er langt fra holdning til handling.

Dataene understreger vores pointe: Vi kan ikke overlade ansvaret til den enkelte borger. Samfundet som helhed må tage ansvar og handle – gennem regulering, oplysning og en styrket indsats for digital dannelse. Det er vores sammenhængskraft, der er på spil her. 

Hvis vi vil bevare et demokratisk og inkluderende samfund, må vi sætte digitale kompetencer øverst på den politiske dagsorden. Det er godt at dømme mobiltelefoner ud af folkeskolen – men hvis vi ikke samtidig sikrer alle borgere de nødvendige digitale kompetencer, svigter vi hinanden, vores børn, vores velfærd og vores demokrati.