Omstridte kommunale selskaber lever videre

Kommunerne organiserer sig stadig i fælleskommunale selskaber, selvom strukturreformen lagde op til et opgør med dem. 

selvstyre

Af Redaktionen | [email protected]

Det var et erklæret mål med strukturreformen at øge kommunernes selvstændighed og mindske dannelsen af selskaber på tværs af kommuner. Men sådan er det langt fra gået, viser en undersøgelse, Kommunen har foretaget. Oplysninger fra de fem statsforvaltninger viser, at fælleskommunale fællesskaber, defineret som § 60 selskaber, lever i bedste velgående, at der formentlig er blevet flere af disse selskaber, og at de i nogle tilfælde er blevet større.

Seniorforsker Svend Lundtorp har skrevet bogen, 'Kommunalt Samarbejde Nu og i Fremtiden', og han mener, at udviklingen er et tegn på, at kommunalreformen er slået fejl på en række områder.

”Ideen med kommunalreformen var, at kommunerne selv skulle være i stand til at klare opgaverne. Derfor måtte man forvente, at der er blevet færre af disse samarbejder.  At det ikke er tilfældet cementerer, at der er nogle problemer med den reform, der er gennemført. Særligt indenfor miljøområdet og socialområdet har kommunerne ikke været i stand til at klare opgaverne,” siger han.

Undersøgelsen viser, at antallet af selskaber er vokset fra 70 i 2003 til cirka 100 i 2007. I 2012 er tallet det samme. 

Også fra politisk hold møder udviklingen i antallet af selskaber kritik.  Kommunalordfører for Liberal Alliance, Leif Mikkelsen, mener, at størrelsen af kommunerne efter sammenlægningen burde medføre større selvstændighed.

”Når kommunerne organiserer sig i fællesskaber som disse, forsvinder det politiske ansvar, og området er på den måde udenfor politisk kontrol,” siger han.

Det var da også netop den demokratiske kontrol med kommunernes arbejde, der var tidligere indenrigsminister Lars Løkke Rasmussens (V) argument for at mindske de fælles selskaber.

”Til mit idealbillede af demokrati og folkestyre hører, at man vælger nogle politikere til at træffe beslutninger på ens vegne. Det giver et demokratisk underskud, hvis kommunerne driver opgaver i fællesskab i selskaber, hvor beslutninger flyttes fra byrådssalen over til et andet lokale, hvor det i virkeligheden er politikere fra nabokommunen og nabokommunens nabokommune, der er udslagsgivende for den service, man får som kommunal skatteborger,” sagde han til Berlingske Tidende i januar 2003.

De fælleskommunale selskaber kom også til at spille en central rolle for iværksættelsen af strukturreformen. Men alligevel blev kommunalreformen gennemført i en form, som allerede dengang blev kritiseret for at ville føre til flere kommunale samarbejder. Siden har hverken myndigheder eller politikere fulgt, hvordan det er gået med udviklingen af disse selskaber.

Ingen opgørelser

Det er statsforvaltningerne, som godkender og fører tilsyn med §60 selskaberne, men de har ikke opgørelser over, hvordan selskaberne har udviklet sig. Det har kun været muligt for Kommunen at indhente oplysninger fra 2007 og 2012. Erhvervs- og selskabsstyrelsen skriver i en mail til Kommunen, at der findes tal i deres redegørelser, men at disse tal er behæftet med en vis usikkerhed, fordi de bygger på kommunernes egne indberetninger. At der ingen officielle opgørelser findes, vækker undren og møder kritik fra flere sider.

”Det er mærkværdigt, at der ikke findes en officiel opgørelse over, hvor mange af disse selskaber der findes.  Det burde man vide, da formålet med strukturreformen var at gøre kommunerne bæredygtige, så de kunne klare opgaverne uden at gå sammen i selskaber,” siger Svend Lundtorp.

Professor på Institut for Statskundskab på Århus Universitet, Jørgen Grønnegård Christensen er enig.

”Det er yderligere en understregning af, at der er et problem med gennemsigtigheden i disse selskaber. For når der ikke er nogen, som holder øje med, hvordan de udvikler sig, og hvor mange der er, så er der en yderligere risiko for, at man ikke ved, hvad der sker i dem,” siger han.

Jørgen Grønnegård Christensen har beskæftiget sig indgående med disse selskaber, og har tidligere kritiseret dem for at være udemokratiske og uigennemsigtige.  En undersøgelse, han foretog, afslørede eksempelvis, at der var store forskelle på de bestyrelseshonorarer, der blev givet i selskaberne.

”Når man begynder at trække opgaver ud af kommunerne for at placere dem i et selskab, så befinder man sig i en gråzone. Det er ikke på samme måde gennemskueligt, hvad der bliver givet i bestyrelseshonorarer, og derfor har man også set, at nogle kommuner giver medlemmerne et lavt honorar for bestyrelsesarbejde i kommunen mod så at kompensere ved at give dem mere i disse selskaber,” siger han.

Nye former

Ifølge en redegørelse fra Erhvervs- og selskabsstyrelsen er der efter kommunalreformen sket en udvikling i de forskellige typer af selskaber, som kommuner og regioner deltager i. Det bekræfter oplysninger fra Statsforvaltningen Sjælland. Det tidligere fælleskommunale selskab, I/S Køgeegnens Renseanlæg og Renseanlægget Hunseby Strand, er eksempelvis ophørt, og er nu blevet overført til et aktieselskab.

Samtidig er mange af § 60-selskaberne blevet større som følge af, at kommunerne har fået mere volumen, og at nogle samarbejder tillige sker på tværs af regioner.

Det gælder for eksempel samarbejdet i Afviklingsinteressentskabet af 1. december 2009, det tidligere Rovesta Miljø I/S og Miljølaboratoriet Storkøbenhavn I/S. Her deltager både kommuner fra Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Nogle samarbejder, som for eksempel samarbejder i de såkaldte PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, er ophørt, mens nye er kommet til. Det gælder selskabet Mad til hver dag I/S, som blev oprettet i år, og som producerer og leverer mad til plejecentre og hjemmeboende ældre.

På tværs af grænser

Kommunens undersøgelser viser desuden, at de fælleskommunale selskaber primært findes indenfor forsyningsområdet, såsom vandforsyning, affaldsbortskaffelse og produktion af el og varme.

Men der er også selskaber, hvor kommunerne er gået sammen om at føre tilsyn med virksomheder, og selskaber hvor kommuner arbejder sammen om at sikre rent grundvand. 

Da den tidligere regering valgte at gennemføre kommunalreformen i sin nuværende form, blev det da også kritiseret, at kommunerne skulle overtage miljøopgaver og opgaver indenfor det specialiserede sociale område. Kritikken gik på, at kommunerne selv med deres nuværende størrelse var for små til at klare disse opgaver, og at de ville komme til at mangle faglighed.

Regeringen har iværksat en evaluering af kommunalreformen. Den ventes at være klar først i det nye år.

Energi & forsyning

Organisation & ledelse

Teknik & miljø

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet