Offentlige lederkurser på lånt tid

Indsatsen med at få opkvalificeret de kommunalt ansatte ledere risikerer at gå i stå. Den ekstra pose penge, der er tilført, er ved at være brugt, og det bliver mere end svært at finde nye midler.

lederuddannelse

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Landet over sætter en stor del af de kommunalt ansatte ledere sig i disse dage tilbage på skolebænken. De skal de kommende år supplere deres praktiske erfaring med en lederuddannelse på diplomniveau. Nogle kommuner er gået sammen om at oprette uddannelser til deres ledere. Nogle tilbyder kun den nye offentlige lederuddannelse, mens andre holder sig til den velkendte diplomuddannelse eller til en kombination af de to.
Fælles for alle er imidlertid, at den store indsats for at opkvalificere lederne er en direkte udløber af overenskomsten for offentlige ansatte i 2008. Her blev ambitionen om at styrke de kommunalt ansatte lederes kompetencer fulgt til dørs af en check på næsten 400 millioner kroner fra de såkaldte trepartsforhandlinger året før.
Men bedst som det store kompetenceløft for alvor er kommet i gang, begynder det samtidig at stå klart, at mange af de initiativer, der nu er sat i søen, risikerer at lide skibbrud, så snart den ekstra pose penge er brugt op.
Og udsigten til at få tilført nye midler for at fastholde kompetenceudviklingen fortaber sig i tågerne op til næste års overenskomstforhandlinger, hvor kun krav om løn og ansættelsestryghed står klart frem.
Send flere penge
KL og KTO har for nyligt udarbejdet en evaluering af kommunernes anvendelse af trepartsmidler til kompetenceudvikling. Her fremgår det, at både arbejdsgivere og arbejdstagere mener, at det er nødvendigt med ekstra midler fremover, hvis indsatsen skal opretholdes.
”Hvis de (midlerne, red.) fremover skal tages fra lønkronerne, vil foraenes arbejdstagerrepræsentanter ikke bakke op om en fortsættelse. Hvis de skal tages af den kommunale ramme, vil foraenes arbejdsgiver heller ikke bakke op om en fortsættelse,” lyder det i evalueringen.
Den holdning afspejler udmærket virkeligheden, som den tager sig ud for Eva Rehling, der er chef for HR-teamet i Høje-Taastrup. Kommunen har indgået et samarbejde med tre andre vestegns-kommuner om at udvikle deres egen lokalt tilrettede lederuddannelse inden for rammeren af den offentlige lederuddannelse.
Hun håber, at der også frem-adrettet kan findes eksterne midler til uddannelse.
”Direktionen her i kommunen bakker op om, at indsatsen skal fortsætte. Men det er klart en bekymring, man kan have, om der fortsat kan holdes fokus på uddannelse med de økonomiske udfordringer kommunerne står over for,” siger Eva Rehling.
Også i Jylland er flere kommuner gået sammen om at tilbyde deres ledere uddannelse. Østjysk Ledelsesakademi er en sammenslutning af fem østjyske kommuner. Her genkender HR-konsulent  i Mariagerfjord Lotte Worup  bekymringen.
”Vi er jo netop gået sammen med flere kommuner for at lave et koncept, som også kan fortsætte, når trepartsmidlerne er væk. Men kommunerne fattes jo penge, og det kan få betydning,” siger Lotte Worup.

En ledelsesopgave

Ifølge de centrale organisationer, der står for overenskomsten på det kommunale område, er det imidlertid usandsynligt, at der kommer nye midler til indsatsen.
”Der er jo ingen trepartsmidler den her gang. Så hvis der skal findes midler til erstatning af den pulje, der blev afsat i 2007, skal de findes inden for den ramme, vi har til rådighed for overenskomstforhandlingerne. Der er ikke de store forventninger på det her område, fordi rammen er stærkt begrænset,” siger formand for KTO Anders Bondo Christensen.
På arbejdsgiversiden anser man de ekstra penge som et engangstilskud, der ikke er grundlag for at følge op på.
”KL’s synspunkt er, at nu har vi haft en periode med særlige midler, og så falder vi så tilbage til den situation, vi havde før 2008. Og det betyder, at det er et ledelsesanliggende at prioritere kompetenceudvikling. Det er ikke længere et aftalespørgsmål,” siger Michael Ziegler (K), formand for KL’s løn- og personaleudvalg.
Han siger, at det vil komme an på arbejdstagernes repræsentanter, i hvilket omfang spørgsmålet om fortsat kompetenceudvikling vil spille ind i de kommende overenskomstforhandlinger. KL har ikke tænkt sig at tage det op.

Løn frem for uddannelse

Fra en række af de kommunalt ansattes fagforeninger er meldingen imidlertid, at fokus kommer til at ligge helt andre steder. Løn bliver det altafgørende spørgsmål, mens efter- og videreuddannelse formentlig kun vil spille en indirekte rolle.
”Vi lægger jo ud med at have en betydelig gæld over for arbejdsgiver på lønnen. Og det betyder, at kræfterne vil samle sig om den generelle lønstigning for at kompensere for det hul. Så der bliver ikke ret meget at gøre med til specielle ting som videreuddannelse,” siger Erik Jylling, formand for Akademikernes Centralorganisation.
Både DJØF, FTF, HK, OAO og Foreningen af Kommunale Chefer er enige i den prioritering. Årsagen er, at de offentlige lønninger er steget mere end de private, og de offentlige ansatte derfor ’skylder’ deres arbejdsgiver et betydeligt beløb.
Fra fagorganisationerne lyder den anden væsentligste prioritering på tryghed i ansættelsen. Og her kan krav om kompetenceudvikling spille en rolle.
”Vi må nok indstille os på en nedgang i reallønnen på den korte bane. Men det betyder så også, at vi kommer til at have fokus på det, der ikke koster så meget. Her særligt tryghed i ansættelserne. Der kan man jo blandt andet arbejde med at sikre ansatte efteruddannelse i en opsigelsesperiode,” siger Steen Kristensen, forhandlingsleder i HK/Kommunal.

HR & uddannelse

Organisation & ledelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet