Offentlige ledere presset til nytænkning

Offentlige ledere oplever i stor grad et behov for at tænke i nye måder at gøre tingene på for at kunne opretholde den samme kvalitet.

innovation

Af Redaktionen | [email protected]

Der er ikke meget 'same procedure as last year' over den offentlige sektor i øjeblikket. Et stort antal af de offentlige ledere tilkendegiver i en ny undersøgelse fra Lederne, at de oplever et stort behov for, at både medarbejdere og ledere skal tænke i nye måder at gøre tingene på. Faktisk peger hele 81 procent af de offentlige ledere på et stort behov for nytænkning, hvor det samme gør sig gældende for 72 procent af lederne i den private sektor. 

”Der er et stort pres på de offentlige ressourcer, uden at kravene er faldet. Den eneste måde at få finanserne til at hænge sammen og samtidig sikre kvaliteten er ved at gøre tingene på en anderledes måde, siger Kim Møller Laursen, analysechef hos Lederne. 

Bleskift er nærvær

En af de ledere, som i dagligdagen oplever et øget krav om mere kreative arbejdsmetoder, er dagtilbudsleder Caroline Skjoldborg fra Frederikshavn Kommune. Hun har arbejdet i kommunen i 25 år og har i den grad kunnet mærke en udvikling fra tidligere og så til nu.

”Vi arbejder i et krydspres imellem loven, hvad der bliver stillet af krav til os, det politiske system, der sætter rammen og budgettet, og ikke mindst brugerne med forventninger til øget kvalitet. Det udfordrer os i forhold til det produkt, vi gerne vil levere, så vi bliver presset til at tænke anderledes, fordi ressourcerne bliver færre, siger Caroline Skjoldborg.  

Sidste år blev hun dagtilbudsleder for fem institutioner, der siden er blevet udvidet til otte. Selvom det primært er de daglige ledere, som Caroline Skjoldborg planlægger udvikling og drift med, er det ligeså vigtigt, at nytænkningen også breder sig til medarbejderne, mener hun. 

”Mange kan huske dengang, hvor vi kunne det hele. I dag kan vi bare ikke nå det samme, og medarbejderne føler sig pressede. Vi skal lade være med at prøve at nå det, vi kunne engang, men i stedet fokusere på, hvad vi kan nå, inden for de vilkår vi har,” siger hun. 

Blandt andet har medarbejderne været med i et projekt, som Caroline Skjoldborg selv kalder en 'øjenåbner'. 

”Medarbejderne følte, at praktiske opgaver som bleskift, spisning, ud på legepladsen og ind igen og have frugt skulle overstås, før der var tid til nærvær med det enkelte barn. Igennem projektet fik vi sat fokus på, at bleskift faktisk er nærvær med børnene. Medarbejderne har fået en oplevelse af, at det kan godt være, at vi ikke kan sidde med tre børn og læse, men vi kan noget andet,” siger hun. 

Belønning er ikke penge 

Ledernes førnævnte undersøgelse om nytænkning på arbejdspladsen peger på en anden problemstilling. Over halvdelen, 57 procent, af de offentlige ledere har markeret for, at manglende mulighed for at belønne nytænkning og udvikling er en barriere.

”Der er ikke penge til konkrete lønforhandlinger i forhold til de opgaver, medarbejderne løser, og den indsats, de gør. Derfor må vi være kreative på andre måder ved at nurse vores personale, så de synes, at de får noget ud af at gå på arbejde. Vi arbejder med anerkendende ledelse og prøver hele tiden at inspirere vores medarbejdere til at holde gejsten oppe,” siger Caroline Skjoldborg. 

Hos Lederne mener man ikke, at belønning nødvendigvis skal ses som kroner og ører. Derimod handler det om at skabe en kultur, hvor nytænkning er en del af hverdagen. 

”Ledelsesmæssigt må man fremme en innovativ kultur, hvor medarbejderne kan se, at de idéer og forslag, de kommer med, også giver resultater. Nytænkning skal ikke være en særskilt opgave, hvor små grupper sidder og innoverer. Ved at medarbejderne kan ændre deres arbejdsopgaver, så de bliver gjort anderledes og smartere, vil det øge motivationen og engagementet,” siger Kim Møller Laursen. 

Dokumentation til debat

Han peger på, at konsekvensen ved ikke at skabe en innovativ kultur er, at det vil gå ud over velfærden. Derfor har politikerne i høj grad også et ansvar for at fremme en kultur, der sikrer, at offentlige ledere og medarbejdere har mulighed for at tænke i nye baner, mener han.  

”Unødige regler og dokumentationskrav bremser mulighederne for udvikling. Derfor bør man også speede processen med afbureaukratisering i det offentlige væsentligt op. Det er en forudsætning for, at ledere og medarbejdere får rum til at tænke nyt,” siger Kim Møller Laursen.

Caroline Skjoldborg mener dog ikke, at dokumentation absolut er en hæmsko. 

”Medarbejderne skal kunne se meningen med det, og det skal bruges til andet end blot synliggørelse. Dokumentation kan netop være med til at skærpe vores syn på opgaverne og kvalificere pædagogernes faglighed. Men samtidig med, at vi har fået flere opgaver, har vi fået færre ressourcer, og det hænger ikke sammen, siger hun. 

Organisation & ledelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet