Politik fra rødderne

Offentlig leder uddannelse uden indhold

Den nyoprettede offentlige lederuddannelse møder massiv kritik. Fagligheden lider under hensynet til KL’s ønske om korte og fleksible undervisningsforløb. Fleksibilitet er nødvendig, siger KL.

 tema: lederuddannelse

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Et politisk kompromis, der er blevet noget fagligt makværk. Så skarp lyder kritikken af den relativt nystartede uddannelse for offentlig ansatte ledere, Den Offentlige Lederuddannelse – eller kort og godt DOL.

Og kort er den blevet, men det betyder ikke, at den også er blevet god. 

Tværtimod mener kritikerne, at den er blevet rigid, bureaukratisk og sammensat af så mange korte undervisningsforløb, at det skader fagligheden. De hårdeste ord kommer fra Allan Holmgren, direktøren for konsulent- og uddannelsesvirksomheden Dispuk.

”Den oprindelige idé med DOL var god. Men resultatet er blevet et politisk makværk baseret på det ene kompromis efter det andet. Det er fuldstændig urealistisk at forestille sig, at nogen vil kunne lære noget på de her moduler, som svarer til fire dages undervisning efterfulgt af en eksamen,” siger Allan Holmgren.

Trak kurser tilbage

Dispuk havde ellers fået godkendt fire ud af de fem forløb, de ønskede at tilbyde som en del af DOL’en, men valgte alligevel at trække sine kurser tilbage. Det gjorde de, fordi de vurderede, at det faglige indhold ville lide under de snævre rammer, der er lagt for undervisningen.

Dispuks kritik bakkes op fra flere andre sider. Blandt andre COK, der ellers er den største enkeltudbyder af kurser til lederuddannelsen.

Ufleksibel og bureaukratisk

”Jeg kan godt genkende kritikken. Selv om vi er en stor leverandør til DOL’en, så vil jeg da ikke lægge skjul på, at nogle af de første idéer, der var på banen med oprettelsen af uddannelsen, ikke er kommet godt nok frem,” siger Jens Hornemann, der er direktør for COK. 

Han peger blandt andet på, at de enkelte moduler er blevet for korte, og at der er for mange eksaminer. Samtidig er der ikke den store metodefrihed i forhold til, hvordan kurserne skal stykkes sammen. 

”Læringsmæssigt kunne der godt have været længere forløb og en større rummelighed i forhold til, hvad man formidler, og hvordan man formidler det,” siger Jens Hornemann.

Også Ledernes Hovedorganisation mener, at fagligheden lider under for korte kurser med for mange eksaminer. 

”Det fremmer ikke ligefrem kvaliteten, at forløbene er blevet så korte. Hele idéen med uddannelsen har været, at man kom på skole nogle dage, og så tog hjem og prøvede tingene af i praksis. Det kan ikke rigtig lade sig gøre nu. Og så giver de mange eksaminer en masse bureaukrati,” siger Thomas Christensen, uddannelseschef hos Lederne.

KL ønskede korte forløb

Det var KL, der under treparts-forhandlingerne i 2007 pressede på for at få indført de kortere moduler. Som repræsentant for arbejdsgiversiden ville KL gerne gøre uddannelsen mere fleksibel og lettere at passe ind i en travl hverdag. 

Arbejdstagerorganisationerne HK/Kommunal og FTF var kritiske over for modellen.

I KL har man også hørt fra flere af kursusudbyderne, at de har svært ved at få de korte moduler til at passe ind med den måde, de laver undervisning på. Men man forsvarer alligevel prioriteringen.

”Vi hørte fra vore medlemmer, at mange havde svært ved at få uddannelsen til at passe ind, når de skulle tage de længere forløb. Derfor mente vi, at kortere forløb kunne være med til at gøre det lettere. Og det er da også det, vi hører, når vi efterfølgende har spurgt vores medlemmer,” forklarer Stine Hinge Christensen, der er souschef i KL.

HR & uddannelse

Organisation & ledelse


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57