Nordsjællands Politi har lanceret initiativet ”Tryk Politi”, og det er en meget enkel innovation. Borgerne tilmelder sig en sms-tjeneste hos politiet. Hvis politiet for eksempel hører om en dement person, der er gået hjemmefra, kan politiet i det geografiske område sende en målrettet sms, og borgerne i området kan melde tilbage til politiet, hvis de har fundet personen. Hvorfor er denne innovation brugbar? Den skaber et nyt narrativ om offentlig ledelse. Politiet i Nordsjælland tog et konkret initiativ og skabte denne løsning.

1. Den har ikke kostet særlig meget at etablere og organisere (sms-teknologien findes som bekendt allerede, og alle har en mobiltelefon).
2. Den giver legitimitet til politiet, fordi borgerne kan se, at politiet har fokus på deres område.
3. Den skaber konkret værdi for borgerne og for samfundet, når den hjælper med at løse en konkret udfordring som, hvis en dement går hjemmefra og bliver fundet.

”Tryk Politi” er blot et af mange eksempler på, hvordan offentlige ledere og borgere i fællesskab kan skabe offentlig værdi. Det behøver ikke at koste en hulens masse penge. Just-do-it-innovation kunne være betegnelsen for denne type. Gennem vores undervisning af offentlige ledere på alle niveauer i den offentlige sektor er vi stødt på mange gode eksempler på, hvordan offentlige ledere gebærder sig ansvarligt og innovativt.

Andre eksempler kunne være ”Speedleje” på et hospital, hvor læger og sygeplejersker går sammen om at forberede operationsstuen til næste patient. I stedet for at overlade hele arbejdet til sygeplejerskerne hjælpes læger og sygeplejersker ad, og der kan blive plads til, at flere patienter kan blive opereret.

Et tredje eksempel kan være, når parkerne i København udnyttes til nye formål og borgerne hjælper til med oprydningen for eksempel efter festivaler. Her er det også små indsatser med fælles hjælp, der skal til, for at der bliver skabt synlige resultater. Endelig er der eksemplet med skolelederen, der er med i et udviklingsprojekt efter folkeskolereformen. Projektet handler om ”synlig læring”, hvor skoleledelsen skal lede medarbejdernes læring på baggrund af systematiske data om elevprogression, og hvor både medarbejderteam og elever kan følge deres egen progression.

Offentlig værdiskabelse

Til sammen tegner de nævnte eksempler et billede af offentlig værdiskabelse i praksis. Offentlig værdiskabelse er et begreb, som Harvard-professoren Mark Moore har lanceret, og som der nu er mange publikationer om og eksempler på. Moores idé var enkel: Den private sektor skaber privat værdi for kunder, aktionærer og investorer. Hvad gør offentlige ledere i den offentlige sektor? De skaber værdi ikke kun for den enkelte borger, men også for hele samfundet. Modsat den private sektor kan man bare ikke sætte en pris på den værdi, der frembringes. Hvad der udgør værdi i den offentlige sektor, er noget, der vurderes af borgerne og i praksis af de folkevalgte politikere i Folketinget, regionsrådene og kommunalbestyrelserne.

Offentlig værdiskabelse er relevant i dagens offentlige sektor, fordi de offentlige ledere er blandt dem, der hele tiden skal søge efter nye måder at skabe offentlig værdi på. Moore betegner offentlige ledere som ”opdagelsesrejsende” (explorers), der skal udforske nye muligheder for at skabe offentlig værdi for borgerne.

Offentlig værdiskabelse foregår ikke alene ved de offentlige lederes indsats isoleret set. I dagens offentlige sektor arbejder offentlige ledere aktivt sammen med medarbejdere, politikere, borgere, organisationer, NGO’er og endda private virksomheder for at skabe offentlig værdi. Offentlig værdiskabelse er en proces, der inddrager mange aktører i netværk og partnerskaber. Tænk blot på folkeskolereformen, der som bekendt ikke kan implementeres fra Slotsholmen alene, men kræver aktiv medvirken fra lokalsamfund, idrætsforeninger, lokale virksomheder, forældre og selvfølgelig elever. Folkeskolereformens værdiskabelse er afhængig af en masse forskellige aktører, hvoraf de offentlige ledere måske mest har den rolle at understøtte en værdiskabelsesproces. Begrebet om offentlig værdiskabelse er derfor i dag udvidet til at omfatte et ensemble af aktører. Offentlig ledelse er blevet lig med ensemble-ledelse.

En aktiv indsats

Selvfølgelig vil der være dem, der siger, at offentlig værdiskabelse er for snæver en betragtning. At vi stadig taler om at skabe resultater, der kan synliggøres og måles, så andre kan se, hvad der er kommet ud af bestræbelserne. Der vil også være dem, der mener, at tillid er det eneste tilladelige kit, der kan binde politikernes visioner sammen med offentlige lederes og medarbejderes konkrete indsats, og at professionerne blot skal gives fuld autonomi; så bliver alting godt. Til dem kan vi sige, at offentlig værdiskabelse betegner en positiv vision om at gå nye veje i den offentlige sektor.

Offentlig værdiskabelse fremhæver det positive og konstruktive ved offentlige lederes og medarbejderes aktive indsats for at skabe det gode liv for borgerne. Narrativet om den offentlige sektor har brug for en forandring. Der er for meget negativ omtale af ”kolde bureaukrater” og for mange bevidstløse effektiviseringskrav uden kontekst og indlevelse. Virkeligheden er som bekendt en anden i den offentlige sektor ude i kommunerne i 2016. I praksis er det vores erfaring, at offentlige ledere er ansvarlige og opsatte på at løse deres kerneopgaver.

Offentlige ledere brænder for at levere en god service for borgerne hver evig eneste dag. Et alternativt narrativ for den offentlige sektor kan derfor være at se offentlige ledere og deres samarbejdspartnere som skabere af offentlig værdi. Tænk på det og på, hvilken offentlig værdi du selv er med til at skabe derude.