Nyt innovationshus vil have "oprigtig dialog" med borgerne

Med et nyåbnet innovationshus i midten af byen ønsker København en bedre inddragelse af borgere og virksomheder. Målet er blandt andet at skabe innovation på tværs af forvaltninger, fortæller kommunens innovationschef, Diana Arsovic Nielsen.

q&a

Af Jonas Sloth Bach | [email protected]

Hvordan kan kommunerne forbedre sig på borgerinddragelse i forhold til innovationsarbejdet?

- Jeg mener, at kommunerne involverer brugere lidt tilfældigt i en mødestruktur, der fungerer for administrationen i forvaltningerne. Ofte bliver borgerne inviteret ind for at lytte til kommunens tanker og så give noget feedback på det. Det er ikke altid, der er en oprigtig dialog for at lære af og forstå borgerne, så man kan omsætte deres input til udviklingskraft.

Hvad skal kommunerne så gøre?

- Med en anden metodik med fokus på observation, involvering i en kreativ proces og med fokus på adfærd, kan vi blive meget klogere og mere kreative omkring, hvordan vi kan løse tingene, frem for bare at bruge borgerne som en slags høringspartner.

”I det offentlige har vi en tendens til, at vi vil tænke ting færdigt, før vi handler og inddrager. Men sagen er, at vi ikke kan tænke os frem til, hvordan ting opleves.”

- Jeg mener også, vi skal involvere langt tidligere i processen. I det offentlige har vi en tendens til, at vi vil tænke ting færdigt, før vi handler og inddrager. Men sagen er, at vi ikke kan tænke os frem til, hvordan ting opleves. Det er vi nødt til at teste og bygge os frem til, så vi får erfaringer, før vi skalerer projekterne. Der går for meget tid med at få viden op i hovedet i forhold til at få praktisk erfaring ind i kroppen.

Hvad vil I konkret gøre for at kunne inddrage ganske almindelige mennesker og ikke bare organisationer eller interessenter, der allerede er aktive på dette område?

- Her i Innovationshuset vil vi fokusere på det antropologiske felt og de ikke-erkendte behov. De vaner og adfærdsmønstre, vi har, som vi ikke kan italesætte, kan man jo ikke spørge ind til. Derfor kommer vi til at arbejde med observationer og med workshops, der fokuserer på at skabe løsninger sammen i kreative værksteder.

På kommunalt regi er der jo nogle ret klare begrænsninger for, hvor meget man kan ændre på den velfærdsservice, man leverer, fordi man er underlagt en masse rammer fra statsligt niveau. Er der plads nok til at lave kommunal innovation?

- Jeg synes, der er masser af plads. Det handler om tilgangen til velfærdsopgaverne og det mindset, man løser dem med. Det starter med inddragelse af borgerne men også med inddragelse af de kommunalt ansatte. Borgerne er jo eksperter i, hvordan det opleves og om de synes, de får den hjælp, de skal. Der er en grad af servicedesign omkring alt, hvad vi laver, så vi kan diskutere, om vi yder den service, der er behov for på den måde, der virker bedst.

Jeres lokaler ligger i Kødbyen, mere hipt og storbysmart, bliver det næppe. Hvad er fordelen ved at have specialbyggede spånplademøbler på hjul, smarte cykler i vindueskarmen og i det hele taget forsøge at udstråle kommune så lidt som muligt?

- Målet er at skabe et rum, hvor vi kan tænke ud af boksen og møde både borgere virksomheder og samarbejdspartnere. Og hvis vi inviterer dem ind på rådhuset, så har vi ligesom lavet et klar magtfordeling af, hvem der bestemmer, og hvad udfaldet bliver af det, vi laver. Vi vil gerne i højere grad skabe en mere demokratisk tilgang til design og udviklingsprocesser, så vi har lavet nogle faciliteter, der er let tilgængelige, gennemsigtige og i øjenhøjde, helt bogstaveligt med en central placering, store vinduer og lokaler i gadeplan. Målet er, at vi er tilgængelige lige der, hvor pulsen er.

På hvilket område ser du det største innovationspotentiale hos Københavns Kommune?

- Jeg ser et stort potentiale i at forbinde organisationer, der er så store og som har så stærke forretningsområder individuelt. Sådan at man fra et borgerperspektiv oplever, at det er en sammenhængende kommune og ikke en fragmenteret og uoverskuelig instans, man henvender sig til.

- Hvis vi skal levere bedre og hurtigere til vores borgere, så er vi nødt til at omstrukturere, så vores indretning i kommunen matcher det, vi skal levere.

I pressemeddelelse ved jeres åbning skrev I om fremtidens klasseværelse og brugervenlige psykiatrifaciliteter. Er den største innovationsopgave at forbedre de eksisterende løsninger – eller at kaste det hele op i luften og kigge på, om man kan drive folkeskole eller psykiatri på en helt anden måde?

- Vi er ikke en udviklingsafdeling eller et idéhus. Vi har kaldt os et innovationshus, fordi vi har nogle kompetencer, der kan fremme de innovationskræfter, der er ude i forvaltningerne decentralt. Vi skal ikke opdigte nye projekter. Projekterne skabes i forvaltningerne, og så kan de bruge os til at udvikle kompetencerne og de konkrete løsninger.

- Der er rigtig meget potentiale i de politikker, der allerede er ude i forvaltningerne, men det bliver ikke rigtig omsat til løsninger, der virker, og det bliver ikke skaleret i høj nok grad. Derfor er Innovationshusets specifikke opgave at sætte fart på det, og få nogle af de gode ideer skaleret og gjort bæredygtige og gennemtænkte.

I åbningstalen lagde overborgmester Frank Jensen ikke skjul på, at der venter Københavns Kommune en ganske betydelig økonomisk udfordring i de kommende år. Ser du det som din primære opgave at skabe besparelser eller kvalitetsforbedringer via den nytænkning, som jeres hus, gerne skal skabe?

- Vi har tre bundlinjer: bedre kvalitet for borgere, effektivitet for kommunen og vækst. De tre lægger sig op af et politisk ønske om at levere den bedste service, selv om vi får mere at lave og færre penge. Og der er masser af potentiale for effektivisering ved at udfordre de steder, hvor vi bare gør, som vi plejer. Vi skal lede efter, hvordan vi kan gøre tingene smartere i stedet for bare at skære ned og skære ned.

- Men der er et hierarki i de tre bundlinjer, så det altid vil være kvaliteten, der er målet. Og man får ikke nødvendigvis bedre kvalitet ved at effektivisere eller skabe vækst, men vækst og effektivitet kan gøre det muligt også at skabe bedre kvalitet, det er det, vi vil måles på.

Nyåbnet

Innovationshuset

  • Innovationshuset er etableret af Københavns Kommune og er et fælles projekt for alle kommunens forvaltninger. Innovationshuset ledes af en direktørstyregruppe med Kultur- og Fritidsforvaltningens administrerende direktør, Carsten Haurum, i spidsen.
  • Innovationshusets er et kreativt væksthus med kontor- og testfaciliteter er placeret i Kødbyen, Halmtorvet 27 på Vesterbro. Der arbejdes yderligere på at tilknytte en stor test- og workshophal samt offentligt-privat inkubationsmiljø i Halmtorvet 17. De fysiske rammer er specielt udvalgt og designet til at understøtte innovation.
  • Innovationshuset ledes af innovationschef Diana Arsovic Nielsen, der har lang erfaring med at gennemføre komplekse udviklingsprojekter inden for byggeri, design, telemedicin og velfærdsteknologi. Under sig har hun et erfarent team af medarbejdere med baggrund i design, facilitering, psykologi, antropologi, digitalisering, forretningsudvikling samt offentlig-privat innovation.

Innovation

Kommunikation

Organisation & ledelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet