Billede
Der bør være en anerkendelse af, at de højtuddannede har en betydningsfuld rolle i samfundet og bidrager til velfærden, mener akademikernes nye formand, der kommer fra en stilling som formand for Djøf Offentlig. Foto: AC

Ny formand vil samle og anerkendes

Lars Qvistgaard er netop tiltrådt som ny formand for Akademikerne. Han vil sikre, at der bygges bro mellem fagforbundene i Danmark, så man undgår akademiker-bashing. Men han vil også gå efter en anerkendelse af de højtuddannedes rolle i samfundet.

netværk

Af Ronja Pilgaard | [email protected]

Du er ny formand for Akademikerne. Hvad fik dig til at stille op?

Jeg synes, Akademikerne er en utrolig vigtig organisation i forhold til at varetage de højtuddannedes interesser i Danmark. Det handler jo om de arbejdsforhold og vilkår, vi er ansat under, og hvad vi som videnssamfund har behov for.

De næste to år kommer vi ikke kun til at fokusere på de trepartsforhandlinger, som ligger lige om hjørnet, men også den udfordring, det er, at højtuddannede også er udsat for nogle belastninger i deres arbejdsmiljø - vi ser blandt andet mange højtuddannede, som arbejder i et psykisk belastende arbejdsmiljø. Det er et problem, for så får vi som samfund ikke fuld udnyttelse af den faglighed, som de besidder.

Derudover kommer vi til at have fokus på de ting, der foregår på uddannelsesområdet lige for tiden. Viden er det grundstof, som er gældende i videnssamfundet, og der skal vi fastholde den høje kvalitet, vi har lige nu, fra folkeskole- til universitetsniveau.

”Samfundet har bedst af, at vi har en veluddannet befolkning. Vi skal passe på, vi ikke fører en skyttegravskrig mellem de forskellige fagligheder. For vi har brug for alle, hvis vi skal sikre stor velstand i samfundet.”

Jeg kan godt blive bekymret over de sparekrav, der blandt andet lige nu rammer ungdomsuddannelserne. Hvilke konsekvenser får det for fremtidens velfærdssamfund?

Fremdriftsreformen er også noget, vi kommer til at have fokus på. Det er rart, at der er blevet skruet på den med den nye regering, men der er stadig nogle bindinger på universitetsområdet, som er problematiske. Man lader styringen blive det vigtigste fremfor den viden, vi som samfund skal leve af. Hvis vi skal klare os både nationalt og internationalt i Danmark, skal vi have de bedste kompetencer.

Det gælder både for faglærte og højtuddannede. Vi skal have en befolkning, som har en faglig indsigt, så de kan navigere i forhold til det samfund, de er en del af.

Hvad vil du gerne være for en formand?

For mig er det vigtigt, at vi får en helhedsfornemmelse i samfundet. Der bør være en anerkendelse af, at de højtuddannede har en betydningsfuld rolle ved at løfte de samfundsopgaver, de er ansvarlige for, og at de bidrager til velfærden.

Samfundet har bedst af, at vi har en veluddannet befolkning. Vi skal passe på, vi ikke fører en skyttegravskrig mellem de forskellige fagligheder. For vi har brug for alle, hvis vi skal sikre stor velstand i samfundet. Det er også vigtigt for mig, at vi får bygget bro mellem forbund, politikere og meningsdannere. Vi skal have en fælles forståelse af, at alle har en rolle i samfundet. Vi er bedre tjent med at hjælpe hinanden.

Trepartsforhandlingerne venter lige om hjørnet. Hvad forventer I at få ud af dem?

Folketinget har netop vedtaget, at vi skal pensioneres senere. Som akademiker er man færdiguddannet midt i tyverne - så man har jo brug for videreuddannelse, hvis man skal være på arbejdsmarkedet, til man er 68 år eller mere.

Der har i noget tid kørt en debat om, hvorvidt man skal indføre en differentieret tilbagetrækningsalder. Hvis du spørger mig, så skal vi passe på, at vi ikke kommer til at føre politik på statistik. Højtuddannede arbejder i gennemsnit 5-7 timer mere om ugen. Og vi trækker os senere tilbage end andre faggrupper. Det synes jeg er gode argumenter for at holde fast i samme pensionsalder. Noget helt andet er så, om folk, der er nedslidte, skal have mulighed for at trække sig tilbage tidligere. Det synes jeg er en relevant diskussion, hvis man vel at mærke har øje for både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø og lader det være gældende for alle. For vi ser desværre også højtuddannede, som er tvunget til at forlade arbejdsmarkedet før tid på grund af nedslidning og sygdom.

Men i det hele taget synes jeg, at det er en ærgerlig diskussion, for vi skal da helst sikre os, at de fleste af os kan få et langt og indholdsrigt arbejdsliv.

Blå bog

  • Lars Qvistgaard er født i 1967. Han er cand.jur. og har en Master of Public Governance. Han har siden 2008 været formand for Djøf Offentlig og været medlem af Djøfs bestyrelse og bestyrelsen for Akademikerne. Ved årsskiftet lagde han kasketten som formand for Djøf Offentlig på hylden for at påtage sig hvervet som formand for Akademikerne efter Finn R. Larsen fra IDA, som har været formand siden 2014.
  • Akademikerne repræsenterer 25 akademiske organisationer med i alt 336.000 medlemmer.

Arbejdsmarked

Demokrati

HR & uddannelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet