Ikke bare én gang. 

Men hele to gange inden for de seneste få år har myndighederne tvangslukket et bosted i den gamle skolebygning i Gåser i Nordjylland. 

Gang på gang har ledelsen af bostederne trodset myndighedernes påbud og kritik og udbetalt adskillige millioner til sig selv.

Efter den første tvangslukning af Bostedet Viljen forsikrede ejer og leder Vibeka Perinpam ellers i et interview med Kommunen.dk og Politiken, at historien ikke ville gentage sig. 

Der ville ikke blive trukket flere skattekroner ud: 

- Det kommer ikke til at ske. Det gør det ikke, sagde hun og undskyldte også overfor de børn, som var blevet svigtet på grund af tvangslukningen.

Men da hun kort tid efter åbnede bostedet Skillevejen på samme adresse, fortsatte de private hævninger alligevel. 

Og nu skrider Socialtilsyn Midt ind og tildeler Vibeka Perinpam en femårig lederkarantæne. Den kommer i forlængelse af tvangslukningen af Skillevejen. 

Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg Universitet, har fulgt Kommunen.dk og Politikens afdækning af det nordjyske pars drift af bosteder i flere år.

- Den er særligt kuriøs og usædvanlig, vil jeg sige. Det er slemt. Det er slemt og alvorligt. 

To gange tvangslukning og karantæne

Kommunen.dk og Politiken har i en række artikler sat spot på det nordjyske pars drift af bosteder. 

I 2020 åbnede Vibeka Perinpam og hendes samlever Johan Lysdal Larsen Bostedet Viljen. Det skulle være et hjem for unge misbrugere. 

Men bag facaden på den gamle skolebygning begyndte problemerne at hobe sig op. 

En stribe tilsynsdokumenter blotlagde, hvordan de to ejerledere havde rod i økonomien. 

Der blev udbetalt millionlønning til begge af de to ejerledere. De købte en Volvo til 800.000 kr., En belgisk Malinois-racehund til 60.000, dyre restaurantbesøg, og en stribe andre indkøb, som tilsynet kritiserede. 

Advarslerne stod i kø. Også bostedets egen bestyrelse var utilfredse. 

For de private hævninger fortsatte. Alene i 2023 foretog de to ejerledere hævninger for 3,15 mio. kr. Et “ fuldstændigt uacceptabelt niveau” ifølge bestyrelsen, der også nedlagde sig selv. 

Tilsynet fik til sidst nok. Viljen skulle tvangslukkes. Og Johan Lysdal Larsen fik tildelt en femårig lederkarantæne. 

I et interview for præcist et år siden indrømmede de to ejerledere, at de havde fejlet. Johan Lysdal Larsen, der var i spidsen for tilbuddet, erkendte, at det var hans ansvar. 

Han var “bossen”, lød det. 

 

 

Vibeka Perinpam åbnede kort efter bostedet Skillevejen på samme adresse. På trods af, at hun faktisk selv mente, at hun også fortjente en lederkarantæne efter forløbet på Viljen, indsatte hun sig selv som leder på det nye tilbud. 

Her fortsatte hun med at lave privathævninger. Over en periode på 10 måneder hævede hun 1,4 mio. kr. Alt sammen løn for, hvad der angiveligt skulle dække 29 timers arbejde i døgnet. Et helt “urealistisk” antal timer, lød vurderingen fra tilsynet. 

Også Vibeka Perinpams karantæneramte samlever blev begunstiget med en halv mio. kr i løn til stor forundring for tilsynet. 

En gennemgang af sagens dokumenter viser, at parret på bare fem år har udbetalt 9,2 mio. kr til sig selv gennem de to tilbud. 

Den nye afgørelse om lederkarantæne understreger sagens alvor. Karantænen er den hårdeste sanktion, socialtilsynet kan tildele en leder af et botilbud, lyder det fra professor i økonomistyring fra Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh. 

- Man kan ikke nå frem til anden overbevisning, end at det er hende, der har modtaget de høje lønudbetalinger og truffet beslutningerne bag. Så hvis ikke hun har ansvaret for det her, ja, hvem har så? Altså at det er tvangslukket, og at hun jo selv får den karantæne.

- I tilsynssammenhæng er det den mest vidtgående reaktion, fordi den kommer oven på en lukning, som i sig selv er ekstremt indgribende. Det er den hårdeste sanktion, tilsynet kan give. 

Tilbagebetaling 

Vibeka Perinpam har ikke ønsket at stille op til interview i sagen. 

Af sagens dokumenter fremgår det, at hun efter tilsynets kritik har tilbagebetalt 219.000 kr. fra egen konto til tilbuddet. I Ankestyrelsens stadfæstelse af tvangslukningen fremgår det, at der er “lagt en plan for tilbagebetaling”. 

Kommunen.dk har spurgt Vibeka Perinpam om, om tilbagebetalingen er udtryk for, at hun erkender, at hævningerne var uacceptable og om hun vil tilbagebetale yderligere beløb af de omkring ni mio. kr. parret har udbetalt til sig selv. 

Vibeka Perinpam er ikke vendt tilbage på redaktionens henvendelse. 

 

 

Per Nikolaj Bukh mener, at sagen viser et “meget prompte og resolut tilsynsforløb”. Et form for fast track i tilsynet i forhold til at tildele sanktioner.

- Jeg er positivt overrasket over den hastighed, tilsynet har lagt for dagen. Det går bemærkelsesværdigt hurtigt. Det er netop derfor, jeg kalder det et ‘fast track’. Tempoet er næsten uhørt i offentlig sagsbehandling.

I forbindelse med Vibeka Perinpams klage over tvangslukningen oplyste hun til socialtilsynet, at hun udelukkende har handlet i overensstemmelse med råd, beslutninger og instrukser fra bestyrelsen.

Det fremgår desuden, at Vibeka Perinpam ikke finder det rimeligt, at hun skal gøres ansvarlig for bestyrelsens beslutninger, som hun som daglig leder “blot har efterlevet”. 

Kommunen.dk og Politiken har i den forbindelse spurgt bestyrelsesformand Klaus Smedegaard Rasmussen om, hvorvidt han er enig med Vibeka Perinpams udlægning af sagen og om han som bestyrelsesformand bærer et ansvar for, at Skillevejen er tvangslukket og at Vibeka Perinpam nu har fået lederkarantæne. 

Bestyrelsesformanden har i et skriftligt svar afvist at svare på vores spørgsmål. 

“Illoyal opførsel” 

En gennemgang af dokumenterne i sagen blotlægger desuden, at flere kommuner tilsyneladende er blevet ført bag lyset. 

I juli ville Socialtilsyn Midt lukke Skillevejen og sendte en påtænkt tvangslukning til tilbuddet.

Trods den overhængende fare for at lukke fortsatte ledelsen på Skillevejen med at indskrive børn og unge på bostedet. 

Ifølge tilsynet oplyste Skillevejen aldrig de anbringende kommuners sagsbehandlere om, at de stod til at blive tvangslukket. 

Ifølge sociolog og seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) Tea Torbenfeldt Bengtsson rejser sagen alvorlige spørgsmål om håndteringen af de børn og unge, der har været anbragt på stedet. 

- Hele formålet med anbringelsen ryger, hvis stedet er ved at lukke. Det er også derfor, at det er bekymrende, at de anbringende kommuner ikke ved noget, for det gør jo, at de ikke kan sikre, at børn og unge får den støtte og hjælp, som de har ret til, siger hun og fortsætter: 

- Det er meget alvorligt, for det er børnene, der betaler prisen. Det er dem, der ikke får den kontinuerlige støtte og hjælp, de har brug for. Det har store konsekvenser, for det betyder, at de ikke får hjælp til at danne trygge relationer, som kan støtte dem til at komme ud af de problematikker, som de står i. 

 

 

Socialtilsynet var også stærkt utilfredse og kaldte det “bekymrende og uigennemsigtigt” samt “illoyal opførsel” ikke at informere kommunerne. 

Samtidig vurderer tilsynet, at man udviste “en alvorlig mangel på forståelse for den potentielle situation de unge ville befinde sig i” ved en endelig lukning.

For Tea Torbenfeldt Bengtsson kan konsekvenserne for børnene være katastrofal, og hun kalder det for “etisk uforsvarligt”.

- Vi ved, at de her skift er alvorlige - for den manglende kontinuitet er alvorlig. Den er afgørende for de her unge, at de kan opbygge tillid igen. Når de unge bliver anbragt på et tvangslukket sted, bliver det umuligt for dem at opbygge længerevarende relationer til de voksne.

- Og hvis de så endelig gør det, er lukningen jo katastrofal for dem. Vi skal tænke på, at det her ikke bare er lukningen af en virksomhed. Det er lukningen af deres hjem.

Kommunen.dk har bedt Vibeka Perinpam forholde sig til, at de anbragte unge nu skal flytte til et nyt hjem på grund af tvangslukningen. 

Hun er ikke vendt tilbage.