Volden er taget til. Fagligheden er på spil. Fraværet er eksploderet. Et utal af aktører har rejst advarselsflagene om de mange problemer. 

Folkeskolen kan synes at være i forfald, når man læser overskrifter i medierne. 

Danmarks Lærerforenings formand sagde tidligere på året til Weekendavisen, at han frygtede, at folkeskolen som samfundsinstitution var på sammenbruddets rand.

- Dermed er folkeskolen som en bærende søjle i det danske samfund på spil, advarede Gordon Ørskov Madsen.

Men billedet af folkeskolen må ikke alene blive tegnet af de mange problemer. Der skal også være plads til håb, inspiration og løsninger, som andre kan lære af.

Det mener Mette Arnth Vadsager, leder på Kildebjergskolen i Holbæk, der for nylig igangsatte en kampagne, der skal nuancere billedet af folkeskolen. 

- Hvis vi skal fastholde folkeskolen, så skal vi også turde tale om det, der går godt og ikke kun det, vi vil ændre.

- Der er masser af problemer med folkeskolen, der skal ordnes, og det er komplekst. Men det sker ikke med snuptag. Vi kan sammen hjælpes ad med det her vilde problem. Men det kræver, at vi får det, der går godt, frem i lyset, så vi kan lære af hinanden, siger hun.

Nuancer til billedet

Mette Arnth Vadsager har i snart fem år været skoleleder på skolen i Holbæk og har før det i mere end et årti arbejdet som både lærer og leder på flere skoler. 

I alle hendes år i skolevæsenet har hun mødt ildsjæle. Ansatte, der brænder for at give børnene en  god skolegang. 

Men samme periode har også budt på gentagne, dystre meldinger om folkeskolen i medierne. 

Problemerne er reelle. Men der er altid noget, der mangler i debatten. De positive historier. Succeser. Inspirationen. 

Derfor igangsatte hun og to andre og resten af skolelederne i Holbæk kommune i slutningen af oktober kampagnen #folkeskolenerpissefed. En kampagne, hvor ansatte, elever og forældre med videoer kan dele de mange succeser, skolen også rummer. 

- Folkeskolen har flere  vilde problemer. Det er mange komplekse udfordringer, vi står overfor. Derfor kan det også lyde som en primitiv løsning, at vi har brug for at tale om det, der går godt. 

- Men det er det ikke. Hvis vi har et ensidigt fokus på det, der ikke virker, så ender vi et forkert sted, når vi forsøger at løse det. Vi skal i højere grad forfølge det, som vi ved virker. Det kan man godt samtidig med at man har blikket rettet derhen hvor udfordringer er.

Kampagnen har nu fået over 800 medlemmer på Facebook og der er delt over 100 historier, videoer og billeder i gruppen. 

De tre initiativtagere skoleleder Mette Arnth Vadsager (tv), Bestyrelsesformand Jeppe Nicolai Klenitz-Jakobsen og 
kommunikationsmedarbejder Pernille Haagensen (i midten) Foto: Holbæk Kommune

Skulle tackle fraværsproblem

Mette Arnth Vadsager har selv som skoleleder tacklet nogle af de udfordringer, som der løbende bliver sat spot på i debatten. 

Hun begyndte i jobbet som skoleleder, lige da man satte gang i frihedsforsøget, og kunne derfor sætte kurs for skolens arbejde, der nu var blevet sat fri fra regler og lovgivning. 

Her brugte man bl.a. den ekstra frihed til at sætte ind overfor skolevægring. 

For skolen stod med en udfordring. Fraværet var på over ni procent og dermed højere end landsgennemsnittet. Børn blev hjemme og stod dermed uden for fællesskabet.

En udfordring som de fleste skoler også har stået over for. Flere statistikker viser, at fraværet er tårnhøjt for mange elever.

Kommunen.dk har for nylig sammen med journalister fra Kristeligt Dagblad, mediet Børn&Unge og Folkeskolen, sat spot på skolevægring med en rundspørge.

Her svarede to ud tre lærere i 6. klasse, at de har elever, der er i risiko for skolevægring. Stikprøven viser, at fem pct. af eleverne har haft fravær på grund af sociale og psykologiske udfordringer siden sommerferien.

For nogle børn bliver problemerne så massive, at de slet ikke kommer i skole. Det sker ifølge undersøgelsen for én pct. af børnene, som har været hjemme siden sommerferien. Det svarer til, at et barn i hver fjerde 6. klasse helt er forsvundet ud af skolens fællesskab.

Mette Arnth Vadsager ville netop gøre noget for at vende den udvikling, hvor børn ryger ud af fællesskabet, da hun for omkring fire år siden satte de første indsatser mod fravær i gang. 

- Ingen børn har lyst til at være væk fra skolen, og ingen familier synes, det er dejligt, de ikke kommer i skole. Alle er dybt, dybt ramt af det her problem. 

- Vi ville skabe noget bedre for børnene, siger hun. 

Rullede som en snebold

En række tiltag blev sat i gang. Ikke bare specifikt mod fravær, men også initiativer, der skulle sikre en bedre trivsel for børnene, uanset om de døjede med skolevægring eller ej. 

For det handler om at komme hele vejen rundt om problemet, understreger Mette Arnth Vadsager.

Blandt andet arbejdede man meget med fleksible skoletider, man sikrede sig, at børnene blev mødt at de samme pædagoger i ungdomsklubben både formiddag og aften for at styrke relationerne til de voksne, og så arbejdede man mere systematisk med tidlige indsatser, når faresignalerne viste sig hos et barn.

Og det virkede. 

- Vi kan se, at elevernes fravær faldt med to procentpoint. Samtidig faldt lærernes fravær med over tre procentpoint. Det var helt vildt, at vi på forholdsvist kort tid kunne mindske det.

- Det har hjulpet børn tilbage, at vi har fokuseret meget på systematikken og at styrke relationerne til både de voksne og også fællesskabet blandt børnene. 

Hun mener, at indsatserne lykkedes, fordi udgangspunktet var at skræddersy dem til børnene. At tage udgangspunkt i deres situation. For hver sag om fravær er ikke ens. 

- Hvis vi sammen kan give børnene følelsen af, at de føler sig ventet og velkommen af de voksne, så har vi en mulighed for at få bugt med problemet. 

- Vi har en tendens til at tænke, at hvis vi bare sætter ind med noget, så hjælper det også. Men rigtig ofte kræver det en helhedsindsats.

Hun mener, at arbejdet illustrerer, at det betaler sig at tænke anderledes og tage udgangspunkt i barnets situation og ikke, hvad systemet dikterer:

- Det kan godt være systemet siger, at det hele handler om at komme i skole hele tiden. Men vi skal være nysgerrige og lytte og skræddersy indsatserne til børnene, når de ikke gør det. Ellers kommer vi ingen vegne.

- Vi vil være mere end en uddannelsesinstitution. Det at være skole handler ikke bare om at undervise for de børn, der møder op. Vi skal tage ansvaret på os og sikre, at de også møder op. Og det handler om relationer til børnene, og at vi tager teten og tilpasser os. 

Friheden er væk - eller er den?

Mens Mette Arnth Vadsager oplevede en succes på Kildebjergskolen, så endte det nationale frihedsforsøg med en mere lunken evaluering fra VIVE. 

Overordnet set var der flere positive oplevelser blandt både skoleledere og ansatte, der fandt det positivt at blive sat fri. Det gav bedre trivsel for de ansatte. 

Men hovedkonklusionen var: “Der ses ikke markante forskelle i forsøgsperioden i forhold til det faglige niveau i afgangsprøverne, elevtrivsel og elevfravær,” lød det fra VIVE. 

Mette Arnth Vadsager fortæller, at man på hendes skole steg på trivselsmålingen for både elever og lærere. Og fraværet faldt også. 

Hun henviser til, at det var forventeligt, at der ville være store udsving mellem de skoler, der deltog i forsøget. Nogle skoler faldt fra i perioden, andre kom med, nogle fik udskiftet deres leder, og indsatserne varierede meget på tværs. 

Hun hæfter sig ved, at friheden var en succes på hendes skole. En frihed, der gav motivation til at tænke nyt og hjælpe børnene. Hun henviser desuden til tal fra VIVES evaluering, der viser, at de lærere og pædagoger, der var med i frihedsforsøget, hvor der var høj implementering, der svarede 70 % at de i høj grad eller/i meget høj grad oplever, at frisættelsen forbedrede muligheden for at levere høj kvalitet.  

Men den frihed har skolen ikke længere. 

- Jeg var meget trist over ikke at kunne fortsætte. Men vi er fortsat med indsatserne trods forsøget er stoppet. Meget af det kunne vi også før, vi blev sat fri. Det handler om, hvordan man læser lovgivningen. Jeg har hakket en hæl og klippet en tå. Jeg overholder den selvfølgelig til punkt og prikke, men jeg udfordrer den også. 

- Som skoleledere har vi historisk ikke været gode til netop det. Vi har alt for ofte tænkt, at man ikke kan tænke nyt inden for lovgivningen. Men det er vigtigt at gøre for at hjælpe børnene, siger hun. 

Må ikke isolere problemet

På Kildebjergskolen er man ikke færdig med at tænke nyt. For det har vist sig at være en god investering at gøre noget andet, end man plejer.

- Det har været en enormt positiv ændring, vi har været igennem. Når både lærere og elever kommer mere i skole, så har vi nu også fået god økonomi. Og lærerne er også megastolte af deres skole. Arbejdet har givet sideeffekter, som vi ikke helt regnede med, siger hun. 

Mette Arnth Vadsager ønsker, at vi fortsætter med at sætte spot på udfordringer som skolefravær. Og derfor er det ifølge hende også positivt, at man fra regeringens side sætter ind med flere midler og vil etablere et videnscenter, der kan udbrede de gode løsninger. 

- Det er godt, at der er kommet mere fokus på det. Det gør en forskel, at man sætter spot på udfordringen og at man vil samle inspiration og finde løsninger. Det er det, det handler om. 

Og når det gælder problemer som skolevægring eller mange af de andre, der trækker overskrifter, skal man huske at se på hele billedet. I debatten, hvor de gode historier ikke må glemmes, men også i indsatserne, hvor det ifølge hende handler om at arbejde rundt om problemet.

- Hvis man tror, at man kan isolere problemet og få bugt med det, så tager man fejl.