Netværk er vigtige for kommunale topledere

Kommunale ledere netværker i stor stil, og de gør også stor brug af deres netværk, når de udøver ledelse til daglig, viser ny undersøgelse.  

hr & uddannelse

Af Thea Storm Pedersen | [email protected]

Erfaringsudveksling, sparring og inspiration. Kommunale ledere har stor gavn af deres netværk, viser en ny undersøgelse, som er foretaget af sociolog Laila Mørk Lildballe for avisen Kommunen blandt kommunale topledere.

Undersøgelsen viser, at 68 procent af lederne i høj eller meget høj grad udøver deres ledelse gennem brug af ledergrupper, mens 21 procent bruger netværk i nogen grad. 

Det overrasker ikke ph.d. Christian Waldstrøm, som forsker i ledelse og netværk på Aarhus School of Business, Aarhus Universitet og er forfatter til bogen Ledelse af Netværk.

”Alt, hvad man gør som leder, er netværk eller networking. Alt, hvad man gør både internt, eksternt, i forhold til at kommunikere på e-mail, face-to-face og så ­videre, det er jo interaktion med andre mennesker,” siger Christian Waldstrøm, som mener, at det er umuligt at finde en leder, der ikke netværker og bruger sit netværk konstant på arbejdet.

Samlet om ledelse

Christian Waldstrøm understreger, at selv om alle ledere efterspørger mere viden og flere informationer, så er det er bestemt ikke flere e-mails, konsulentrapporter og flere møder, man brug for: 

”Det er jo ikke information eller viden, vi mangler. Men vi vil gerne vide, hvor vi kan få den viden, lige når vi står og har brug for den. Det, der sker, er, at man bliver overlæsset med unødvendig information, og det er jo bare støj i forhold til det, man selv sidder og arbejder med. Dem, der formår at bruge det uformelle, er dem, der formår at vedligeholde de kontakter, der gør, at de kan gå hen og tage kontakten, lige når udfordringen opstår,” siger Christian Waldstrøm.  

Han peger på, at det ikke kun drejer sig om at møde op fire gange om året og lytte til indlæg:

”Man skal huske at se, at der både er det officielle formål, og så er der formålet under formålet, så at sige. 

Man kan jo godt have formelle fora, man mødes i, der har nogle helt konkrete ting på dagsordenen, som helt konkret klæder en bedre på. Men det sekundære formål er at vide, hvem der arbejder med det emne, og få sendt ud, hvad jeg selv arbejder med, så andre vil kunne bruge mig i andre sammenhæng,” siger Christian Wald­strøm.

Tom Ahmt har været stabsdirektør i Aabenraa Kommune siden 2007. Han er med i to forskellige netværk. Det ene er et fagligt fællesskab med tre andre sønderjyske stabsdirektører, mens det andet netværk har ledelse i fokus. Her deltager både direktører for økonomi, stab, udvikling og en enkelt kommunaldirektør, så fokus automatisk er på ledelse, ikke på områdefaglighed. 

”Interessen, som ligger i at samles om ledelse, den er mere latent og vedvarende. Det skal give refleksion, mens jeg jo også har det andet netværk med stabsdirektørerne for at få information om, hvor de er henne, både i år og til næste år. Her handler det om at få ideer og at afprøve ideer,” siger Tom Ahmt, som bruger netværkene i forhold til sin ledelse af organisationen. 

Ikke en snakkeklub

For Tom Ahmt er det vigtigt, at det er helt klart, hvad det enkelte netværk skal kunne, og hvem der skal deltage.

”Hvis netværket har opgaver at løse og ikke blot er erfarings-netværk, er det vigtigt, at der er styr på, hvem der har hvilket ansvar, og hvilke beslutningskompetencer der er i netværket. Hvis det ikke er tilfældet, risikerer man nemt, at netværk bliver ineffektivt og degenererer til snakkeklubber,” siger Tom Ahmt. Han fortæller, at der er hyret en konsulent i ledernetværket, som skal sikre, at netværket når sine mål, mens det andet netværk fungerer uden ekstern hjælp, fordi det har erfaringsudvekslingen i centrum.

Ifølge Christian Waldstrøm er en af de fejl, mange har begået, bare at samle nogle mennesker og så tro, der automatisk ville ske noget, som udvikler sig til et netværk. 

”En af de fejl, der er blevet begået i mange af de netværk og strukturer, der er blevet sat op, er, at man har tænkt, at hvis bare man sætter folk sammen, jamen så går de vel bare i gang med at dele viden, sådan helt uformelt. Det viser al erfaring, at det gør de ikke. Derfor er flere og flere gået over til at have mere styrede fora med strenge mødekrav og en facilitator på, så det hele ikke bare går op i, at halvdelen aldrig er der, så det alligevel ikke kan bruges til noget,” siger Christian Wald­strøm.

Undersøgelsen bygger på svar fra kommunaldirektører og ledere af de kommunale områder: arbejdsmarked og beskæftigelse, borgerservice og sekretariat, børn og unge, indkøb, it, kultur, personale og HR, social, sundhed, teknik og miljø, undervisning og skole og økonomi.

 

HR & uddannelse

Organisation & ledelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet