Kommunalvalget nærmer sig, hvilket også betyder, at vi nærmer os den tid, hvor kommunale chefer og direktører sidder mest usikkert i stolen. Ifølge opgørelser fra Djøf sker de allerfleste udskiftninger i den kommunale topledelse umiddelbart efter et kommunalvalg. Det gælder både chefer, direktører og kommunaldirektører.

I denne valgperiode er over hver femte kommunaldirektør blevet udskiftet. For fjorten år siden var det måske 5 ud af 100 kommunaldirektører, der blev udskiftet i en valgperiode, hvor det nu er 20 ud af 100 oplyser Steen Vinderslev, formand for de offentlige chefer i Djøf og kommunaldirektør i Middelfart Kommune.

- Presset på kommunaldirektørerne bliver ved med at vokse, og den politiske debat i byrådene bliver mere polariseret. Det betyder, at konflikterne nogle gange vokser til et niveau, hvor administrationen ikke kan undgå at blive indblandet, siger Steen Vinderslev, og fortsætter.

- Så er det nemt gribe til den løsning, der hedder, at vi skiller os af med den øverste direktør.

Maskinmesteren og kaptajnen

I Kommunaldirektørforeningen er man også opmærksom på, at risikoen for at blive fyret intensiveres efter et valg.

- Det ville være mærkeligt, hvis det ikke var noget vi talte om, for det kan jo være lidt barskt at blive kaldt ind til borgmesteren og blive fyret, hvis man ikke havde set det komme, fortæller Ulrich Schmidt-Hansen, vicebestyrelsesleder i Kommunaldirektørforeningen og kommunaldirektør i Gladsaxe.

Men samtidig mener han, at en vis udskiftning af kommunaldirektører er et vilkår. 

 - Det er vigtigt at huske hinanden på, at vi kommunaldirektører sidder i demokratiets maskinrum og er maskinmestre. Men det er altså borgmesteren, der er kaptajn, og sådan skal det også være. Det kan nogle gange slå lidt gnister, siger han. 

Derfor er det også vigtigt at gøre op med sig selv, om man kan arbejde loyalt for en borgmester, som gerne vil i en helt anden retning, end den man selv synes er fornuftigt. 

- Kan man ikke det, så skal man finde noget andet at lave, og gerne hurtigt, for det er ikke fair over for det demokratiske mandat, borgmesteren har, mener Ulrich Schmidt-Hansen.

Når det er sagt, fortæller han også, at man mellem kommunaldirektørerne snakker om, at politikernes tålmodighed er blevet kortere. Det kan opstå pludseligt, at de vil have en ny profil til jobbet.

Kommunaldirektørens nye rolle

Niels Opstrup, lektor ved SDU, som tidligere har forsket i samarbejdet mellem borgmestre og kommunaldirektører, er enig i, at tålmodigheden fra politikerne er blevet kortere.

Men han peger også på, at kommunaldirektørens rolle har ændret sig. Når et byråd melder ud, at de udskifter kommunaldirektøren, fordi de ‘har brug for en ny profil’, er det måske, fordi forventningerne til kommunaldirektørerne er anderledes, end de var engang. 

- Man ser det i højere grad som en ledelsesposition, hvor man skal være markant og sætte en retning. Man skal være en mere synlig leder, både indadtil og udadtil, end man er i den klassiske bureaukratrolle. Derfor kan det også være, at man tænker, at en ny strategisk retning kræver en ny kommunaldirektør, fortæller Niels Opstrup.

Men Niels Opstrup understreger, at intet indikerer, at borgmesterens partifarve afgør, om en kommunaldirektør bliver udskiftet eller ej. Derimod er kemien mellem borgmesteren og kommunaldirektøren afgørende.

- Ifølge vores analyser er rollen ikke blevet politiseret, men den personlige relation mellem embedsmand og politiker spiller en kæmpe rolle, fortæller Niels Opstrup. 

Udskiftninger kan være vitale for samarbejdet

Spørger man Lotte Bøgh Andersen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og forsker i offentlig ledelse, er de mange udskiftninger ikke nødvendigvis problematiske.

- Når der kommer en ny borgmester, er det ikke sikkert, der er et godt match mellem den gamle kommunaldirektør og den nye borgmester. Og man kan ikke bytte hverken borgmesteren eller byrådet ud, og derfor får kommunaldirektøren også et risikotillæg i form af en højere løn.

Udskiftningerne af kommunaldirektører kan være dyre for kommunerne, fordi kommunaldirektørerne har ret til seks måneders fratrædelse og et års fratrædelsesgodtgørelse.

Senest blev Henning Haahr Pedersen, som var kommunaldirektør i Varde Kommune, afskediget med begrundelsen at "økonomiudvalget ønsker en anden profil til den fremadrettede ledelse af kommunen”. Den udskiftning kostede kommunen 3,2 millioner kroner. 

- Det koster jo samfundet noget, og der er noget viden, der går tabt, fordi en kommunaldirektør har en unik viden om kommunen. Men hvis det er nødvendigt, for at samarbejdet kan fungere, så er det ikke problematisk, mener Lotte Bøgh Andersen og fortsætter:

- Det er mennesker vi har med at gøre, og nogle mennesker arbejder bare bedre sammen end andre.

Det er både Lotte Bøgh Andersen og Niels Opstrup enige om. Ambitionen er ikke at have nul udskiftninger i topledelsen, for der skal være plads til at skifte ud, for det gode samarbejdes skyld.

Steen Vinderslev synes alligevel godt, at kommunerne kunne gøre en større indsats for at prøve at løse samarbejdsproblemerne, inden man griber til det sidste værktøj i værktøjskassen og skifter kommunaldirektøren ud.

Efterlyser dialog

Steen Vinderslev anerkender at jobbet kommer med en forhøjet risiko for at blive afskediget, men mener alligevel, at afskedigelserne tit kunne være håndteret bedre. 

Han hører fra sine medlemmer, at de nogle gange ikke ved, hvad der blev udslagsgivende for, at samarbejdet måtte stoppe. Formuleringen “vi har brug for en ny profil” bliver ikke kun brugt udadtil, men også indadtil, og det efterlader afskedigede direktører uden et klart billede af, hvor det gik galt. 

Derfor synes han, det er svært at svare entydigt på, om det er kemien, den er gal med eller ej.

Han påpeger, at det ikke altid er nye samarbejder hvor kommunaldirektøren pludselig skiftes ud, det er også samarbejder som har varet mange år, før man pludselig skulle have en ny profil. 

Han efterlyser, at borgmestre og byråd tager arbejdsgiveransvaret på sig, og gør en større indsats for at få løst problemer mellem politikere og kommunaldirektører.

- Jeg tror, noget af det bedste vi kunne gøre var, at sørge for, at kommunaldirektørerne og deres politiske ledelse får en mere systematisk dialog om, om man er på rette spor, eller om der er ting, der skal rettes op på. Det trænger vi til, mener Steen Vinderslev.

Steen Vinderslev har selv været kommunaldirektør under et borgmesterskifte, og hans bedste råd til kommunaldirektørerne efter valget er hurtigt at få snakket sammen med borgmesteren om, hvad der er de vigtigste opgaver lige nu. 

- Den gensidige forventningsafstemning om hvad vi skal nå, og hvordan arbejdsfordelingen er mellem os, synes jeg er den vigtigste afstemning at få lavet. Og den skal man have løbende, fordi tingene ændrer sig.