Det er meget ambitiøst. Men det er også ret usikkert. 

Den daværende SVM-regering satsede stort på AI og lancerede i december tre storskalaprojekter til en kvart milliard kroner, der skal spare hele 30.000 årsværk i det offentlige. 

Ifølge daværende digitaliseringsminister Caroline Stage (M) skal projekterne løfte “den danske velfærd ind i det 21. århundrede.” 

Projekterne udrulles i år. Og frem mod 2035 skal det offentlige altså spare de mange årsværk væk ved brug af digitale assistenter og anden AI.

Men en række forhold kan spænde ben for, at projekterne kan blive succes. 

Det viser dokumenter, som Kommunen.dk har fået aktindsigt i. Det samme vurderer professor Thomas Hildebrandt på Datalogisk Institut ved Københavns Universitet. 

Han mener, at vi som samfund for længe har forsømt at forbedre vores it-infrastruktur; havet af it-systemer i det offentlige spiller ikke sammen.

- Nu har alle fokus på AI, og der er en hypebølge om teknologien. Men der ligger et kæmpe potentiale i at forbedre it-infrastrukturen. Nu vil man bare smide AI oveni, selvom fundamentet ikke er der. Det er ikke forsvarligt, siger han.

- AI har helt klart et potentiale. Men det er ikke nødvendigvis den store besparelse, det giver. Måske er det i virkeligheden bare en form for gaffa-tape. En lappeløsning på nogle revner i et fundament, der ikke burde være der i forvejen.

Usikkerhed om måltallet 

Den daværende regering besluttede med storskalaprojekterne at benytte kunstig intelligens i form af automatiseret dokumentation, digitale assistenter og beslutningsstøtte til medarbejdere. 

De tre storskalaprojekter med de ovenstående løsninger er således første skridt i udrulningen af AI i det offentlige. 

Både kommuner, regioner og statslige myndigheder skal benytte sig af værktøjerne. 

Og målet er klart: 

Projekterne skal “fremtidssikre den offentlige opgaveløsning” og “øge effektiviteten og kvaliteten i den offentlige sektor.”

Det betyder mærkbare effektiviseringer, der skal skrælle årsværk væk. 

Medierne Version2 og Akademikerbladet har tidligere på baggrund af aktindsigter kulegravet grundlaget for målet på 30.000 årsværk. 

Kommunen.dk har fået aktindsigt i en række af de samme dokumenter fra Digitaliseringsministeriet. 

Her fremgår det, at der er væsentlig usikkerhed om måltallet.

En medarbejder i ministeriet skrev blandt andet, at: “Det er lidt en søgen efter den hellige gral”, når det gælder om at finde et retvisende tal for, hvor mange årsværk man kan spare ved at udrulle AI. 

I et notat fra Finansministeriet lyder det desuden, at: “Det bemærkes, at der er stor usikkerhed om potentialet ved kunstig intelligens.” 

I notatet henviser ministeriet til, at tidligere undersøgelsers konklusioner om potentialet stikker i forskellige retninger, og at studierne ikke tager højde for, om teknologierne er implementerbare eller økonomisk rentable.

Af dokumenterne fremgår det også, at der løbende i arbejdet med at lancere storskalaprojekterne var en række måltal oppe at vende, før man til sidst lagde sig fast.

Professor Thomas Hildebrandt har fulgt lanceringen af storskalaprojekterne fra sidelinjen. Han henviser til, at der er en gennemgående usikkerhed ved de mange rapporter, som giver et bud på potentialet i sprogmodeller. 

Man kortlægger tidsforbruget for forskellige opgaver i det offentlige og summer det op. For eksempel hvor mange minutter en sosu bruger på at skrive journalnotater. Det tal bliver så fremlagt som en besparelse, hvis man fik AI til at skrive notaterne. 

- Sådan fungerer verden bare ikke. Der er en masse merarbejde omkring brugen af AI, som gør, at besparelserne ikke bare summer direkte op, siger Thomas Hildebrandt 

- Besparelserne er bygget på fremskrivninger og ikke reelle analyser baseret på fakta.

Benspænd for brugen af AI

De interne papirer fra ministeriet sår dog ikke kun tvivl om måltallet. 

Kommunen.dk har fået aktindsigt i et dokument fra det interne arbejde med storskalaprojekterne, der beskriver alle de kendte udfordringer ved at udrulle AI.

Og det er en bred vifte af problemer. 

Blandt andet juraen. 

Og netop juraen er et velkendt problem. For tilbage i 2020 forsøgte den daværende regering også at udrulle kunstig intelligens i det offentlige med lanceringen af 40 signaturprojekter. 

Blot seks af dem er i dag i drift. 

Det skyldes, at en stor del af regionerne og kommunerne, der testede teknologien, oplevede markante udfordringer. Hele 68 pct. pegede på juridiske udfordringer ved at fortsætte driften. 

- Rigtig mange af dem fejlede, fordi de enten var ulovlige eller uhensigtsmæssige at tage i brug. Kun nogle enkelte af dem fungerede okay og er fortsat i drift, siger Thomas Hildebrandt.

Men de selvsamme udfordringer findes stadig. De er endnu ikke løst. 

Kort før folketingsvalget fremsatte digitaliseringsministeren en ny lov, der skulle give videre rammer for brugen af AI med hensyn til at arbejde med persondata. Men loven adresserede kun én af adskillige juridiske udfordringer ved brugen af AI. 

- Udfordringerne er der stadigvæk, selv hvis man vedtager det her lovforslag. 

Han henviser til, at dokumenterne viser, at man i ministeriet er bekendt med, at der er en række udfordringer ved at implementere AI. 

Det gælder blandt andet udfordringer med datakvalitet, selve it-systemerne i det offentlige og manglende kompetencer.

- Men man ser det ikke i øjnene, at en ny lov ikke løser de mange problemer med, at man ikke har data nok, at kompetencerne ikke er der, og at mange it-systemer ikke snakker sammen, siger han og fortsætter: 

- Det handler jo om, at det giver mening at asfaltere vejen, inden vi slipper de selvkørende biler løs.

Infrastruktur mangler

Thomas Hildebrandt mener, at der er millioner og milliarder af kroner at spare ved at forbedre it-infrastrukturen i det offentlige. 

Og det kan gøres helt uden AI. 

- Vi har brændt rigtig mange ressourcer af på ikke at bygge vores systemer til at være forandringsparate.

Han pointerer, at der er en hel masse fundamentale problemer i den måde, vi udruller it på. 

- Det er ikke nødvendigvis i borgernes og samfundets interesse at gøre det. For der er allerede nu et potentiale i at forbedre den offentlige forvaltning uden at bruge AI. Men det bliver vi ved med at skubbe til side, fordi der er hype om AI. 

Han henviser til, at man kan spare mange årsværk ved at skabe bedre forbindelser mellem forskellige it-systemer, sikre, at man bedre kan genbruge data, så de ikke skal tastes ind i forskellige systemer flere gange, og få automatiseret flere arbejdsgange i det offentlige.

- Det er jo ret kedelige løsninger, hvis man er med på hypebølgen for AI. 

Kommuner kan også se udfordringer

Frederik Nordentoft, kontorchef i KL, hæfter sig også ved, at der fortsat er juridiske benspænd for udrulningen af kunstig intelligens.

- Lige nu er vi i en situation, hvor vi faktisk ikke har lovgivningen på plads til at rulle nogle af de her løsninger ud. Derfor må vi jo også kigge på realismen i, hvornår vi kommer til at realisere et så højt måltal.

Han henviser til de mange udfordringer ved signaturprojekterne fra 2020.

- Læringen fra signaturprojekterne er jo også, at AI er svært. Al forandring er vanskelig. Det kræver, at man er vedholdende. 

- Det er jo noget, vi både i regeringen og i KL arbejder på at få tilvejebragt. Der er en velvilje til at kigge på det, siger han. 

Han henviser til, at det ikke bare er juridiske benspænd, der udfordrer implementeringen.

- Det er en kæmpe opgave, for AI er jo ikke en tryllestav. Det kræver en omstilling af organisationen, og at medarbejderne har de rette kompetencer. Der er en masse implementeringsarbejde forbundet med storskalaprojekterne. 

- Derfor er der en usikkerhed i forhold til, hvilken værdi AI kan skabe. Det er et ambitiøst måltal, der er sat. 

Han henviser dog til, at udrulningen af AI er et nødvendigt skridt i lyset af, at kommunerne står over for en massiv mangel på arbejdskraft.

Han nævner, at der kommer til at mangle 22.000 sosu’er inden for de næste ti år. 

- Det er jo helt vildt mange mennesker. Jeg tror, at kunstig intelligens og digitale løsninger er en del af svaret på den problemstilling. 

Derfor giver det mening, at myndighederne puljer kræfterne og går sammen om projekterne. 

- Jeg er fuldstændig sikker på, at storskalaprojekterne kan skabe værdi for både medarbejdere og borgere.

Flere muligheder

Thomas Hildebrandt mener ikke, at AI er det eneste og mest nærliggende svar på rekrutteringskrisen.

- Vi mangler hænder i det offentlige, så man siger, det er bedre at gøre noget med AI end at gøre ingenting. Det er en falsk problemstilling, fordi man ikke overvejer alle valgmulighederne. Man overvejer ikke, om man kunne bruge andre teknologier, som kunne frigive årsværk uden at løbe den risiko, der er ved sprogmodeller. 

Thomas Hildebrandt henviser til underteksterne på tv. 

- Hvis man prøver at lukke ørerne og bare læse, hvad der står, så er det ofte noget sludder. Og det er jo udfordringen her, hvis man vil bruge AI i det offentlige.

Projekterne kan blive en succes, men det kræver, at man tager højde for de mange udfordringer tidligt i arbejdet med at implementere AI, mener han.

- Hvis man får inddraget specialister i designfasen og fokuserer på at anvende teknologien korrekt, samtidig med at man får fikset problemerne i it-fundamentet.

- Det kan dog også ende med at blive endnu en udskydelse af rent faktisk at få gjort noget ved fundamentet, siger han.