Socialministeriet har fået kritik fra Rigsrevisionen for manglende tiltag til at sikre lovmedholdelig sagsbehandling i anbringelsessager på børneområdet.

Ministeriet har nemlig aldrig brugt økonomiske incitamenter over for kommunerne. 

Det har heller aldrig bedt kommunernes revisorer om at kontrollere, om kommunerne overholder lovkravene om at udarbejde barnets plan og børnefaglige undersøgelser, som kommunerne får refusion for. 

Det på trods af, at kravene ifølge Rigsrevisonen  ikke bliver overholdt i stribevis af sager, og at kommunerne i årtier har haft problemer med sagsbehandlingen.

Kommunerne får hvert år omkring fem mia. kr. fra staten til arbejdet med de særligt dyre anbringelsessager. 

Men en ny beretning sår tvivl om, hvorvidt refusionen udbetales retmæssigt.

Nu retter ministeriet ind. Men kun delvist. 

Ministeriet har indskærpet, at kommunernes revisorer fremover skal kontrollere, om kommunerne udarbejder børnefaglige undersøgelser. 

Men ministeriet har ikke fastsat et kontrolpunkt om barnets plan. Og det får skarp kritik af Statsrevisorernes formand, Mette Abildgaard (K).

- Naturligvis burde ministeriet have det som kontrolpunkt. Man kan lige så godt rette ordentligt op nu, så man ikke skal kigge på det om 5-10 år igen. 

Burde have rettet op tidligere

Hvert år får landets kommuner omkring 5 mia kr. i refusion for særligt dyre enkeltsager på anbringelsesområdet. 

Alligevel har kontrollen med, om kommunerne får udbetalt refusionen på et retmæssigt grundlag, haltet, fremgår det af den nye beretning. 

Ministeriet har over for Rigsrevisionen forklaret, at det mener, at de har gjort, hvad det kunne. Samtidig peger ministeriet på, at der er “grænser for, hvor meget ministeriet kan påvirke kommunernes regelefterlevelse”. 

Det er både Rigsrevisionen og Statsrevisorerne direkte uenige i. 

Der er flere redskaber, som ministeriet  ikke har benyttet sig af - heriblandt det økonomiske incitament. 

Og det kan ikke komme som en overraskelse for ministeriet, forklarer Mette Abildgaard. Hun henviser til, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har lavet et notat om netop udbetalingen af refusion i særligt dyre sager.

Her fremgår det, at manglende udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser og barnets plan kan få betydning for refusion.

Notatet blev udarbejdet i 2022. 

Mette Abildgaard undrer sig over, at ministeriet tidligere er blevet gjort opmærksom på notatet om refusion og først nu retter delvist op. 

- Jeg tror, at man har været bange for at bruge det (økonomiske incitamenter), fordi man frygter, hvordan KL vil reagere. Det er velkendt, at der har været stor konflikt på det her område i flere år. Og jeg synes også, at måden som denne her beretning er taget i mod vidner om at der er en meget stor diskussion mellem KL og ministeriet.

- Det ville blive opfattet som meget vidtgående, hvis man tilbageholdt refusion. Det ville blive opfattet som en konfliktoptrappende. Men jeg synes man må insistere på, at lovkravene, der skal beskytte børn og familier, skal overholdes. 

Mette Abildgaard henviser til, at KL har kritiseret beretningen for at mangle nuancer, fordi den baserer sig på registreringer i it-systemer – og ikke på, om børnene faktisk får hjælp i sagerne. 

Rigsrevisionen og Statsrevisorerne har dog afvist den kritik. 

De understreger, at beretningen ikke handler om det socialfaglige grundlag, men om loven er overholdt i sagerne. 

Mette Abildgaard giver da heller ikke meget for kommunernes kritik om en unuanceret rapport. 

- Det er en væsentlig dårligere undskyldning end dem, mine børn nogle gange præsenterer mig for herhjemme. Den holder ikke. Det siger sig selv. Det er en falliterklæring, at der endda er kommuner, der er trukket ud af undersøgelsen, fordi der mangler data, siger hun og uddyber:

- Det er dybt kritisabelt. Det er lovkrav. Man har givet retsgarantier til børn, der bliver fjernet, og de skal sikre, at de får rigtige tilbud første gang. SÅ det er et svigt. 

KL har i et skriftligt svar til Kommunen.dk:

”Alle landets kommuner er underlagt almindelig revision, hvor der jo også laves revision på de refusionsbelagte områder. Rigsrevisionens undersøgelse kan ikke sidestilles med egentlig forvaltningsrevision. Så den type undersøgelse, som Rigsrevisionen har lavet, kan ikke bruges som grundlag for at sanktionere kommuner,” skriver direktør i KL, Christian Harsløf.

Kommunen.dk har sendt en række spørgsmål til Social- og Boligministeriet og forelagt kritikken.

Redaktionen har blandt andet spurgt, hvorfor ministeriet ikke har benyttet sig af modregning af refusion, hvorfor det aldrig har bedt de kommunale revisorer undersøge lovmedholdigheden. hvorfor det ikke har gjort mere for at sikre lovmedholdig sagsbehandling og til sidst, hvorfor det trodser anbefalingen om at fastsætte et kontrolpunkt om barnets plan. 

Ministeren og ministeriet er ikke vendt tilbage inden Kommunen.dks deadline.