Kommunerne får hvert år omkring fem mia. kr. fra staten til arbejdet med de særligt dyre anbringelsessager. 

Men en ny beretning sår tvivl om, hvorvidt refusionen udbetales retmæssigt. 

Rigsrevisionen udtrykte i denne måned den skarpest mulige kritik af kommunernes sagsbehandling på området i deres beretning om området. 

Hele 69 pct. af de undersøgte sager overholdt ikke ét eller flere lovkrav. 

På trods af at der har været problemer på området i mindst 20 år, har Socialministeriet ikke gjort nok for at rette op på problemerne, lyder det i beretningen. 

Faktisk har ministeriet ikke engang brugt alle de værktøjer, som de har til rådighed til at sikre lovlig sagsbehandling. 

Særligt ét værktøj ville være effektivt, lyder det fra formand for statsrevisorerne, Mette Abildgaard (K). Ministeriet kan nemlig tilbageholde refusion, hvis ikke kommunerne overholder lovkrav. 

Men det har de aldrig benyttet sig af. Det møder skarp kritik fra  formanden:

- Man kan lidt frækt spørge, at hvis man ikke skal gøre noget nyt efter 20 år, hvornår dælen skal det så være. Det er et værktøj, som må formodes at have en ret stor effekt, siger hun. 

Alvorlig kritik af ministeriet

Rigsrevisionens beretning vakte stor opsigt, da den udkom i april. En stribe medier dækkede kritikken af kommunernes sagsbehandling. 

Socialministeriets rolle dog har fået mindre opmærksomhed i debatten. Selv om ministeriet også møder alvorlig kritik for blandt andet ikke at bruge økonomiske incitamenter for at sikre lovlig sagsbehandling. 

Korrekt sagsbehandling - at overholde lovkrav og lovfrister - kan nemlig have betydning for, om kommunerne har ret til refusion. 

Det har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering allerede fastslået i et notat fra 2022.

I notatet lyder det, at udarbejdelsen af de børnefaglige undersøgelser og barnets plan, to dokumenter, der henholdsvis afdækker barnets behov og ressourcer og sætter mål for den kommunale indsats, kan være afgørende for, om kommunen kan få refusion.

Beretningen understreger, at der i kommunerne netop er massive problemer med at udarbejde de to dokumenter.

Rigsrevisionens gennemgang af 3.148 sager viser, at:

• 57 pct. af børnene har ikke fået udarbejdet en børnefaglig undersøgelse inden for fristen. 
• For 21 pct. af børnene var undersøgelsen fortsat ikke udarbejdet et halvt år efter afgørelsen om anbringelsen, selv om den som udgangspunkt skal udarbejdes inden afgørelsen. 
• Kommunerne har for 47 pct. af børnene ikke udarbejdet Barnets plan rettidigt. 
• 18 pct. af børnene har ikke en Barnets plan et halvt år efter afgørelsen om anbringelse, selv om kravet i barnets lov er, at den skal udarbejdes senest 3 måneder efter afgørelsen. 

Det er ikke først gang, at undersøgelser har påvist samme problemer. 

I 2016 undersøgte Rigsrevisionen området. Her gav de også kritik af sagsbehandlingen for ikke at overholde loven i mange sager. Siden har de flere gange gentaget kritikken.

Ankestyrelsen har igennem en årrække afdækket, at der fortsat er betydelige problemer med at overholde lovkrav på området.

Alligevel har Socialministeriet aldrig kontrolleret eller bedt kommunernes revisorer om at være opmærksomme på, om kommunerne faktisk har ret til refusion i sagerne. 

“Dette kunne ministeriet have gjort i lyset af de mange fejl på området, som ministeriet har viden om, bl.a. fra Ankestyrelsens undersøgelser” 

Den manglende indsats får skarp kritik af Mette Abildgaard. 

- Ministeriet har givet udtryk for, at man ikke havde værktøjer, der kan påvirke kommunerne i de her sager. Det er vi i Statsrevisorerne grundlæggende ikke enige i.

- Man har i ministeriet et ansvar for at føre tilsyn med kommunerne. Og når man kan konstatere, at der har været problemer med at efterleve lovens krav de seneste 20 år, så er det relevant at overveje at bruge andre metoder, siger hun.

Vil det give bedre sagsbehandling?

Rigsrevisionens konstaterer, at der i en stor del af sagerne ikke er overholdt lovkrav og frister. 

Men beretningen konkluderer ikke, hvordan det konkret ville påvirke udbetalingen af refusion, hvis ministeriet begyndte af modregne i de sager, hvor loven ikke er overholdt, understreger Mette Abildgaard.

Hun mener dog, at landets kommunaldirektør hurtigt ville sikre, at kommunerne rettede ind på området og sikrede, at de overholdt loven, hvis man anvendte værktøjet.

- Hvis det her kunne koste kommunekassen dyrt, så er jeg sikker på, at man nok skulle sørge for at overholde tidsfristerne. Man ville se, at det ville føre til bedre praksis.

Men tror du ikke, at kommunerne allerede er meget opmærksomme på at overholde loven derude?

- Jeg kan i hvert fald konstatere, at man har kritiseret det i 20 år, uden at der er rettet op på det. Jeg skal ikke kunne svare på, hvorfor man ikke har formået det. Men det ændrer ikke på, at der er tale om lovkrav. 

Men får kommunerne ikke dårligere mulighed for at lave korrekt sagsbehandling, hvis de får færre penge?

- Jo, det kan de godt (risikere red.). Og det er også derfor jeg tror, at det meget hurtigt ville betyde, at man ville få meget stort fokus på det. Men jeg tror også, at man lykkedes med det man har fokus på. 

Kan påvirke udligningen

Niels Jørgen Mau Pedersen, projektchef emeritus hos Vive, forklarer, at det giver god mening at staten interesserer sig for, om pengene bliver brugt korrekt, og om der bliver udbetalt refusion i sager, hvor lovkrav ikke er overholdt. 

Men går man ind og piller for meget ved ordningen og modregner refusion, risikerer man at udhule en vigtig dynamik, forklarer han. 

- Refusionen skal også ses som en form for hjælp eller supplement til udligningen. Ordningen har eksisteret i mange år, og den blev fordoblet i udligningsreformen i 2020. Man har tænkt, at anbringelsessagerne giver udgifter, der falder skævt mellem kommunerne og derfor indført refusion.

Og hvis man piller ved refusionsordningen, kan det også ramme nogle kommuner hårdt. 

- Der er nogen kommuner, der virkelig har brug for de penge. Men hvis ikke sagerne er lovmedholdige, så må der også være være konsekvenser. Jeg kan godt forstå, at man vil se på det værktøj. 

Kommunen.dk har bedt KL forholde sig til kritikken og sendt en række spørgsmål:

Hvad siger I til Mette Abildgaards kritik?

Kommunerne modtager flere milliarder i refusion hvert år i sagerne. Men der er ifølge beretningen store problemer med lovmedholdigheden i kommunernes sagsbehandling. Mener I, at det er rimeligt, at I ikke bliver modregnet i refusion?

Hvad ville effekten være, hvis I blev modregnet i refusion i disse sager?

“Alle landets kommuner er underlagt almindelig revision, hvor der jo også laves revision på de refusionsbelagte områder. Rigsrevisionens undersøgelse kan ikke sidestilles med egentlig forvaltningsrevision. Så den type undersøgelse, som Rigsrevisionen har lavet, kan ikke bruges som grundlag for at sanktionere kommuner,” skriver KL-direktør Christian Harsløf. 

Kommunen.dk har forelagt kritikken for Socialministeriet og den fungerende minister. Der er ikke kommet svar inden deadline på artiklen.