Det er helt afgørende, at de studerende mødes og ikke bare sidder derhjemme foran skærmen, viser de svenske erfaringer.
Foto: Kristján Maack / Polfoto
Det er helt afgørende, at de studerende mødes og ikke bare sidder derhjemme foran skærmen, viser de svenske erfaringer. Foto: Kristján Maack / Polfoto

Motor, mægler og mødested

En kommunal indsats for at tilbyde uddannelser, der matcher efterspurgte kompetencer i lokalområdet kan hjælpe udkantsområder, viser svenske erfaringer og danske pilotprojekter.

viden

Af Jonas Sloth Bach | [email protected]

Er der over en time til det nærmeste tilsvarende uddannelsestilbud, så kan det betale sig at etablere et kommunalt tilbud om fjernstudie på et lokalt uddannelsescenter. Sådan lyder anbefalingen i en forskningsrapport fra University College Sjælland (UCS), der har kigget nærmere på erfaringerne med kommunale læringscentre.

Fænomenet, som der er yderst begrænsede erfaringer med i Danmark, går i al sin enkelhed ud på at oprette et samarbejde med en uddannelsesinstitution, eksempelvis et universitet eller en professionshøjskole, og så tilbyde kommunens borgere at kunne tage en uddannelse som satellitstuderende via video opkobling til forelæsninger og undervisning et helt andet sted i landet. Det eneste det kræver, er et fysisk rum, hvor de eksterne studerende kan mødes og få et fagligt fællesskab.

”Man skal ikke bare acceptere, at uddannelses­mulighederne flytter væk; man har faktisk mulighed for selv at tage initiativer. Lokale kommunalt ejede uddannelsescentre kan blive en motor for lokal vækst og udvikling.”

- Konklusionen er, at det har et meget stort potentiale i Danmark, men at det også er vanskeligt at gennemføre og kræver en stor kommunal indsats, siger Karsten Gynther, der er docent i læring ved Center for Skole og Læring på UCS. Han har med sine kolleger i rapporten gennemgået et dansk pilotprojekt i tre kommuner, et eksisterende tilbud i Vejle samt en større svensk satsning.

Stor svensk succes

Det er nemlig i nabolandet, at ideen med lokale læringscentre for alvor har slået rødder. På den svenske østkyst knap 300 kilometer syd for Stockholm ligger byen Västervik med sine godt 20.000 indbyggere. Her er et kommunalt læringscenter i gang med at udvide fra 500 til 800 elever. Gennem de sidste små 20 år har centeret nemlig haft stor succes med at uddanne byens borgere via fjernstudier i sam-arbejde med landets universiteter og uddannelsesinstitutioner. Resultaterne imponerer; 95 procent af dem, der har været gennem et uddannelsesforløb på det kommunale læringscenter, er i job i dag. Yderligere tre procent læser videre, og kun 2 ud af 100 studerende har således ikke fået en forandret livssituation ud af at tage uddannelsen.

Nøgleordene for den svenske succes er tre M’er: motor, mægler og mødested. For det første tager kommunen opgaven med at skabe vækst og udvikling på sig som motor for uddannelsen, for det andet inddrager man både kommunens egne behov og de lokale virksomheders for at skabe det bedste match mellem behovet for arbejdskraft og udbuddet af uddannelser. Det er mæglerrollen. Den sidste pointe handler om, at det er altafgørende at skabe et fysisk rum, hvor studerende kan mødes, samarbejde og endda få studievejledning. Derfor er mødestedet vigtigt. Ifølge Karsten Gynther bør den svenske erfaring få danske kommuner til at arbejde i samme retning.

- Man skal ikke bare acceptere, at uddannelsesmulighederne flytter væk; man har faktisk mulighed for selv at tage initiativer. Lokale kommunalt ejede uddannelsescentre kan blive en motor for lokal vækst og udvikling, siger han og understreger, at det er helt afgørende, at kommunerne udviser stort ejerskab, forankrer det organisatorisk i forvaltningen og investerer betydelige ressourcer. I Västervik poster kommunen eksempelvis 10 millioner kroner årligt i det lokale læringscenter, men de penge er godt givet ud, mener Karsten Gynther.

Gode erfaringer i Vejle

Et af de få steder i Danmark, man har satset på lokalt kommunalt udbud af fjernundervisning, er Vejle. Med SmartU får kommunens ansatte mulighed for at videreuddanne sig og udvikle kompetencerne med uddannelser udbudt af både Aarhus og Aalborg Universitet. På den måde sikrer man, at kommunen hele tiden får opdateret og fremtidssikret arbejdsstyrken. Det er både godt for kommunen og den enkelte medarbejder, fortæller seniorkonsulent for uddannelse og læring ved SmartU, Mads Bo-Kristensen.

- Den positive erfaring er, at medarbejdere får uddannelse på højt niveau samtidig med, at det er meget praksisnært. Det er det helt afgørende, siger han.

Samarbejdet med lokale virksomheder er også på tegnebrættet for SmartU, der indtil nu har haft knap 70 medarbejdere gennem Master-uddannelser i alt fra innovation til formidling.

- Styrken er, at vi kan satse strategisk på de områder, som kommunen gerne vil satse på, og så finde de udbydere, der tilbyder den bedste undervisning på det område, siger Mads Bo-Kristensen.

Muligheden for kompetenceudvikling bliver et konkurrenceparameter i fremtiden, spår han, og derfor vil Vejle være bedre stillet til at tiltrække arbejdskraft med dette tilbud, mener han.

Det samme kommer til at gælde for virksomhederne, når deres behov i fremtiden kommer til at afspejle sig i de uddannelser, man tilbyder på SmartU.

- Potentialet er, at det bliver attraktivt for virksomhederne at placere sig i Vejle, fordi der er et universitetsmiljø, som de kan blive en del af, siger Mads Bo-Kristensen.

HR & uddannelse

Innovation

Land & by

Tilmeld dig nyhedsbrevet