Lovgivning opfordrer til halvhjertet åbenhed

Der skal et større detektivabejde til at kortlægge borgmestrenes mange bestyrelsesposter og vederlag. I praksis bestemmer byrådene nemlig selv, hvad borgerne får at vide.

offentlighed

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Tre klik på kommunens hjemmeside, og frem kommer en liste over borgmesterens samlede tillidsposter og indtægter. Så let er det tilsyneladende at danne sig et overblik over, hvilke selskaber borgmestrene sidder i bestyrelsen i, og hvor meget de får for det. Men en undersøgelse foretaget af Kommunen viser, at der bag de officielle oversigter gemmer sig vellønnede bestyrelsesposter i blandt andet bankbestyrelser, lokalmedier, boldklubber og forsyningsselskaber.

Forklaringen er en sirlig detalje i lovgivningen, der fritager borgmestrene fra at oplyse poster, som de har fået uden indstilling fra byrådet. Det bekymrer flere eksperter i demokrati, at der dermed ikke er fuld åbenhed om eventuelle interessekonflikter og inhabilitet.

Slør om magtforhold

En af dem er professor ved Institut for statskundskab ved Københavns Universitet Tim Knudsen. Han mener, at borgerne har ret til at vide, hvordan borgmestrene forvalter deres magt – både som borgmestre og bestyrelsesmedlemmer.

”Jeg under dem sådan set gerne vederlag, men jeg under dem ikke så meget, at det holdes skjult, fordi man på den måde ikke får et klart billede af magtforholdene i det lokale samfund. Det er en meget betydningsfuld del af borgmestrenes magtposition, at de sidder i en lang række bestyrelser. Det har almindelig offentlig interesse,” siger han.  

Den manglende åbenhed kan skabe en uheldig mistillid til borgmestrenes habilitet, fremhæver også professor ved Aarhus Universitet Jørgen Elklit.

”Der kan være de samme problemer, som når man er udpeget af kommunen. Ligesom der slet ikke behøver at være noget problem i det. Men reelt er der ingen forskel, og derfor burde de stå på den samme liste,” siger han.

Mørketal

Kommunen har fundet frem til de skjulte bestyrelseshonorarer ved at gennemgå registre over virksomhedsbestyrelser, referater og årsregnskaber fra selskaberne og ved at kontakte borgmestre og virksomheder personligt. Flere af beløbene har det dog ikke været muligt at få oplyst – ligesom det langtfra er sikkert, at alle de ‘usynlige’ poster er kommet frem i lyset.

Aalborgs mangeårige borgmester Henning G. Jensen (S) er en af dem, der tjener et ukendt beløb oven i de indtægter, der fremgår af kommunens hjemmeside. Siden april i år har han siddet i fodboldklubben Aab’s bestyrelse. Men det fremgår ikke af kommunens opgørelse over hans hverv og vederlag - og borgmesteren kan ikke selv huske, hvad han bliver betalt for posten. Fodboldklubben vil ikke udlevere oplysninger om, hvad de enkelte bestyrelsesmedlemmer får, men nøjes med at oplyse, at den seks mand store bestyrelse får i alt 600.000 om året.

Henning G. Jensen kan ikke forstå, at hans arbejde i fodboldklubben skulle have noget med hans borgmesterpost at gøre. Derfor er der heller ikke nogen grund til, at det skal stå på hjemmesiden, mener han.

“Det er jo ikke mig, der skriver de oversigter, men Aalborg Kommune. Aalborg Kommune skriver, hvad de forskellige byrådsmedlemmer er udpeget til, og jeg er ikke udpeget til Aab’s bestyrelse af kommunen.”

Det har heller ikke været muligt at få oplyst, hvad Stevn's borgmester Poul Arne Nielsen (V) får for sin bestyrelsespost i Sjællandske Medier, fordi Poul Arne Nielsen ”er udpeget som privatperson”, lyder begrundelsen.

Udpeget som forbruger

Overborgmester i København Frank Jensen (S) skelner også mellem, hvad han er udpeget til som privatperson, som partimedlem og som borgmester. Hans poster i KL, Team Danmark og Rockwool Fonden står derfor ikke på kommunens hjemmeside, men på Frank Jensens egen. For at finde ud af, at han får 459.000 kroner for dem, må man derimod henvende sig personligt til borgmesteren eller det pågældende selskab. 

“Det fremgår og har altid fremgået af min hjemmeside, hvor jeg er repræsenteret. Der er ingen af de offentlige hverv, jeg har, hvor vederlaget er hemmeligt, og jeg oplyser vederlagene, hvis jeg bliver spurgt om det,” siger han.  

Heller ikke Middelfarts borgmester Steen Dahlstrøm (S) mener, at det er problematisk, at hans honorarer fra Tre-For, Dansk Energi og FyensNet på i alt 255.000 kroner ikke fremgår af kommunens oversigter.

”De har ikke valgt mig, fordi jeg er borgmester. Jeg er valgt som ganske almindelig forbruger til Tre-For, og derfor skal man passe på ikke at blande tingene sammen,” siger Steen Dahlstrøm, som mener, at borgerne ville blive forvirrede, hvis hans private poster stod på kommunens hjemmeside. Han understreger samtidig, at oplysningerne kan findes andre steder.

Forskellig praksis

Reglerne tolkes imidlertid vidt forskelligt fra kommune til kommune. I Esbjerg lægger borgmester Johnny Søtrup (V) eksempelvis alle sine indtægtsgivende hverv frem på hjemmesiden.

”Jeg synes sådan set ikke, at der er noget forkert eller odiøst i, at man opgiver de steder, hvor man har indtægter ud over ens borgmesterløn,” siger Johnny Søtrup.

Professor Jørgen Elklit mener da heller ikke, at der er nogen undskyldning for ikke at være åben omkring sine hverv.

”Jeg kan ikke forstå, at der er nogen, der vil være bekendt at give udseende af, at det ikke er relevant for deres vælgere at vide. Jeg synes, at det er en meget svag argumentation, de pågældende kommuner kommer med,” siger han.

Formanden for foreningen mod korruption Transparency International Danmark ønsker ligeledes nye regler. 

“En forudsætning for vælgernes dom er, at det er en oplyst skare, og det vil det ikke være, hvis denne type oplysninger ikke offentliggøres,“ siger Poul Riiskjær Mogensen.

Han mener, at oplysningskravet som minimum skal være altomfattende for borgmestrene, fordi de er fuldtidspolitikere, mens hensynet til privatlivet vejer tungere for de øvrige byrådsmedlemmer.  

Regler deler Borgen

Bag Christiansborgs mure er holdningerne til borgmestrenes ekstraposter også delte. Socialdemokraterne har varslet, at de vil diskutere reglerne, når byrådspolitikernes vederlag alligevel skal tages op til efteråret. Den melding møder opbakning hos Enhedslisten.

”Hvis man som borgmester kan have en biindtægt på 300.000 kroner, uden at vælgerne i den pågældende kommune ved det, så er det betænkeligt. Og så bør man ændre reglerne, så det bliver en pligt at fremlægge det,” siger kommunalordfører Lars Dohn.

I Venstre finder man reglerne fuldt tilstrækkelige.

”Man kan spørge, hvilken relevans det har, at en borgmester er medlem af bestyrelsen i Dong eller et andet sted, hvis borgmesteren ikke selv ønsker at offentliggøre det. Det må være de politiske synspunkter, der er afgørende for, om borgmesteren varetager borgerens interesser i den pågældende kommune eller ej,” siger kommunalordfører Jacob Jensen.

Han mener godt, at en borgmester kan være valgt til en bestyrelse som privatperson med særlige kvalifikationer og ikke, fordi man ”tilfældigvis” er borgmester.


Arbejdsmarked

HR & uddannelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet