Lederne uddanner sig hele livet igennem
Komplekse udfordringer og implementering af nye reformer har været med til, at stadig flere offent lige topledere får en lederuddannelse.
De kommunale topledere er ikke alene højtuddannede, de er også uddannet til at lede. Det viser en ny undersøgelse, som er foretaget af sociolog Laila Mørk Lildballe for avisen Kommunen blandt kommunale topledere.
Undersøgelsen viser, at langt størstedelen af lederne har en længere eller en mellemlang videregående uddannelse, og at kun tre procent af de adspurgte ledere enten ikke har eller er i gang med at tage en ledelsesuddannelse.
”Der er krav om, at man tilegner sig flere og flere kompetencer, som man måske ikke har med fra sin tidligere uddannelse,” siger professor ved CBS Carsten Greve, som er tovholder på den fleksible masteruddannelse i offentlig ledelse i København.
Papir på det
Han forklarer, at en af årsagerne til den udvikling er, at jobmarkedet i dag stiller højere krav om, at lederne kan dokumentere deres kompetencer.
”Det er ikke kun erfaring, der tæller i konkurrencen om jobs. Det er blevet vigtigt at have papir på at man faktisk kan de ting, der bliver efterspurgt. Det giver også organisationen en sikkerhed for, at de vælger en med de rigtige kompetencer til jobbet,” siger Carsten Greve.
I forbindelse med kvalitetsreformen blev der afsat 200 millioner til efteruddannelse af offentlige ledere, og det har sat speed på udviklingen, mener ph.d. Dan Michael Nielsen, som forsker i ledelse ved Syddansk Universitet.
”Det er gået stærkt inden for de sidste få år, og det har den effekt, at man får en anden type ledere, som er mere professionelle. De kommer til at tænke på en anden måde og lærer at udtrykke sig mere professionelt,” siger Dan Michael Nielsen.
Hvad er spørgsmålet?
Carsten Greve peger på, at mange af de nye reformer i den offentlige sektor har øget behovet for at lederne kan træffe kompetente, selvstændige beslutninger.
”Der skal være nogen, som har kompetencerne til at forstå de reformer, forklare det til medarbejderne og være med til at udstikke en retning og tage en selvstændig stilling på mange punkter, når reformerne ikke giver svar på, hvad man konkret skal gøre i den enkelte situation,” siger han.
Lektor Henrik Lambrecht Lund, som forsker i bæredygtigt arbejdsliv på Roskilde Universitet, mener, at det store fokus på ledelse udspringer af en forestilling om, at alle problemer skal løses med god ledelse.
”Det er jo ikke sådan, at gode ledere laver et godt arbejdsmiljø. Det er snarere sådan, at gode arbejdsmiljøer skaber gode ledere,” kommenterer han.
Henrik Lambrecht Lund mener, at det er vigtigt, at lederne er godt efteruddannet, men at der samtidig er god grund til at sætte spørgsmålstegn ved, om investeringen i lederuddannelse er løsningen på alle organisationens problemer.
”En kollega sagde på et tidspunkt til mig: Hvis uddannelse er svaret, hvad er så egentlig spørgsmålet? Og det synes jeg er vigtigt at have med. Man må gerne være lidt mere refleksiv og spørge sig selv om det egentlig er svaret på det problem, man gerne vil have løst.”
Undersøgelsen viser, at 41 procent har eller er i gang med at tage en diplomuddannelse, mens 24 procent har eller er i gang med at tage en master inden for ledelse.
