De grå stænk er begyndt at brede sig som tegn på, at pensionsalderen er ved at nå mange kommunale chefer. Lidt flere end hver fjerde leder i kommunerne er 55 år eller derover, viser tal fra Det Fælleskommunale Løndatakontor. For de fleste chefer betyder det, at drømmen om det søde pensionistliv svirrer i tankerne. Ifølge Væksthus for Ledelse er den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder cirka 62 år for kommunale og regionale chefer, og kommunerne står derfor over for en massiv udfordring i at skaffe nye kompetente ledere. Noget som blandt andre Ledernes Hovedorganisation ser med alvor på. 

   - Vi kan risikere, og det tror jeg faktisk, at vi kommer til, at stå med en mangel på kommunale ledere inden for de næste fem til syv år, fortæller Trine Thorning, der er chef for Ledernes Kompetencecenter.

Øretævernes holdeplads

I KL er man opmærksom på den forestående pukkel af aldrende chefer. Enkelte steder har man allerede fået en forsmag.

  - Det er en udfordring, vi ser på med alvor, og det er ikke længere end 14 dage siden, at der blev opslået en skolelederstilling, hvor der kun var én ansøger, siger Stine Hinge-Christensen, der er projektchef i KL´s Center for Ledelsesudvikling.

Skoleledere er en af de faggrupper, som kan blive hårdest ramt, forudser forskellige fremtidsprognoser. Også gruppen af mellemledere vil kræve en ekstra indsats fra kommunerne for at blive besat. Det mener lektor og vicedekan Dorthe Pedersen fra Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved Copenhagen Business School. Kommunerne skal derfor sætte hårdt ind med at gøre netop de stillinger mere attraktive og tillokkende at gå ind til.

    - Det er mange gange øretævern es holdeplads. Der stilles mange krav både oppefra af chefen, udefra af omgivelserne og nedefra af medarbejderne. De unge kan se, hvor hårdt det er, hvor mange der sygemeldes med stress, og derfor tænker mange nok, om det mon er det hele værd. Vil jeg egentlig det?, fortæller Dorthe Pedersen.

Sløv start

Alligevel er eksperterne mere optimistiske i dag, end de var for blot få år tilbage. Kommunerne er begyndt at tale åbent om udfordringen og gøre forskellige tiltag for at modvirke ledermanglen.  Blandt andet at dyrke talenter inden for egne rækker. Trine Thorning fra Ledernes Hovedorganisation kunne dog godt have tænkt sig en anelse større forudseenhed blandt kommunerne.

   - Man skulle nok være startet for flere år siden, men det er selvfølgelig bedre at starte nu, end før det er helt for sent, udtaler hun.

Helt afgørende er det ifølge Trine Thorning, at kommunerne får ændret billedet af den offentlige lederstilling som et kedeligt og ikke særlig prestigefyldt job blandt nutidens unge.

Dorthe Pedersen peger blandt andet på, at strukturreformen har fungeret som bremseklods for kommunerne. I lang tid gik debatten på et overskud af ledere, og derfor var det svært at forholde sig til en fremtidig mangel. 

   - Jeg tror, det er meget menneskeligt, at man har hvilet lidt på traditionen og laurbærrene, fordi det er gået meget godt hidtil, siger man. Så er man måske ikke så opmærksom på, at vilkårene, konjunkturerne og de strukturelle forhold har ændret sig, siger hun, men fremhæver det positive i kommunernes stigende aktive indsats.

Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, ser lyst på  kommunernes fremtidige mulighed for at få besat ledige chefstillinger. Han mener, at der allerede er ved at ske et positivt skred i unge medarbejderes syn på deres offentlige ledere. Det vil sammen med kommunernes nuværende indsats med intern lederudvikling og eksterne uddannelser være tilstrækkeligt til at løse kommunernes behov for kompetente medarbejdere i spidsen for den fremtidige kommunale sektor.