Af Allan Vendelbo
 | Konsulent, Lundgaard Konsulenterne

Har været kommunaldirektør i flere kommuner, direktør i SKI og kontorchef i KL.

Billede

Ledelseskommissionen overser et væsentligt potentiale

Kommissionen har ingen forslag til, hvordan den politiske ledelse kan styrkes og udvikles, skriver Allan Vendelbo.

synspunkt

Ledelseskommissionen har præsenteret sine forslag og initiativer til bedre ledelse i den offentlige sektor i Danmark. Der er tale om mange gode, relevante og rigtige forslag og initiativer.

Men Ledelseskommissionen overser et betydeligt potentiale. Den offentlige sektor er politisk ledet, og det faktum overser Ledelseskommissionen øjensynligt helt. Der er i hvert fald ikke nogen forslag eller initiativer til, hvorledes den politiske ledelse kan styrkes yderligere og udvikles i kommissionens anbefalinger.

Onde tunger ….
Onde tunger vil måske også hævde, at mange af Ledelseskommissionens forslag og initiativer er set og hørt før, - uden nævneværdig effekt.

De, der kan huske nogle år tilbage, vil spørge om det ikke var Moderniseringsreformen, det hed før i tiden og som havde stort set samme målsætning og indhold, som mange af Ledelseskommissionens forslag.

Andre vil spørge: minder det ikke om Kvalitetsreformen, eller var det nu Tillidsreformen?

Hvorom alting er, ledelsesmæssig udvikling og styrkelse af offentlig ledelse har været kontinuerlige og stærke elementer i den offentlige sektor i de sidste 40-50 år, og de har haft deres effekt og medvirket til en betydelig professionalisering af offentlig ledelse i samme periode.

Ledelseskommissionen og ….
Ledelseskommissionen peger, som nævnt, på mange gode og relevante forslag og initiativer, men træerne vokser jo ikke ind i himlen.

Sat på spidsen vil jeg hævde, at vi ikke ser eller bare aner konturerne af en revolution af offentlig ledelse, når vi ser på anbefalinger og initiativer fra Kommissionen. Jeg vil også tillade mig at hævde, at kommissionens forslag eller initiativer – hvis de var gennemført - ville have haft slet ingen eller meget lille betydning i forhold til 3 nedennævnte eksempler:

* Udflytning af statslige arbejdspladser. De statslige arbejdspladser, der er udflyttet, har alle oplevet produktivitetsnedgang og udfordringer i forhold til sagsbehandlingstider. Naturligvis, vil de fleste sige. Men set i forhold til Ledelseskommissionens forslag og initiativer er der ikke meget hjælp at hente, hvis produktivitetsnedgang og massiv personaleafgang skulle have været forebygget. Med andre ord: udflytningen af statslige arbejdspladser ville have haft samme konsekvenser for opgaveløsning og service, selvom Ledelseskommissionens forslag og initiativer var gennemført.

* Udviklingen i SKAT. Alle kender den udvikling, SKAT i en lang periode har gennemgået, og ikke mindst de konsekvenser, det har haft for både landets økonomi og ikke mindst borgernes opfattelse af SKAT og den retssikkerhed, vi gerne skulle forbinde med SKAT’s måde at fungere på. Heller ikke her ville det have set anderledes ud, selvom Ledelseskommissionens forslag og initiativer havde været gennemført.

* Udsatte børn og unge. Tøndersagen, Rebildsagen osv. er grimme eksempler på, hvordan udsatte børn og unge – på trods af velfærdssamfundets sikkerhedsnet – kan falde helt igennem. Ledelseskommissionens forslag og initiativer ville heller ikke have hindret det.

Min påstand er - lidt forenklet - at vi kan lave nok så meget Ledelseskommission, og vi kan formulere nok så mange forslag og initiativer til styrket offentlig ledelse, hvis vi ikke får inddraget den væsentlige ressource, den politiske ledelse udgør.

Den politiske ledelse beslutter rammer og principper og udgør en helt nødvendig kraft og forudsætning for, at ændringer i den offentlige sektor for alvor sker og sætter sig spor.

To næsten ens kommuner – men forskellig politisk prioritering
To kommuner på Sjælland: Egedal og Greve. Greve er befolkningsmæssigt lidt større end Egedal – hhv. godt 49.000 indbyggere i Greve og godt 43.000 i Egedal.

Udskrivningsprocenten er 23,9 i Greve og 25,7 i Egedal – altså noget højere i Egedal. Udgifterne til ældreområdet er næsten ens – i Greve 31.360 kr. pr. ældre om året og 31.315 kr. om året i Egedal. Udgifterne til folkeskolen er til gengæld noget højere i Egedal end i Greve, - nemlig hhv. 55.809 kr. pr. elev i folkeskolen i Egedal og 45.859 i Greve. På dagtilbudsområdet forholder det sig anderledes – her er udgifterne om året pr. 0-13 årig i Greve 32.611 kr., mens det i Egedal er 30.530 kr.

To næsten ens kommuner, men med tydelig forskellig politisk prioritering.

Den kraft og den ressource, der medfører denne forskellige prioritering i udskrivningsprocent og i valg af serviceniveau, ser ud til fuldstændigt at være overset i Ledelseskommissionen.

Vi er vel alle enige om, at den offentlige sektor er politisk ledet, så hvorfor er der ikke forslag og initiativer, der har til formål at skabe en endnu bedre og stærkere politiske ledelse?

Et væsentligt (overset) potentiale – den politiske ledelse
Regering og Folketing er overordnede arbejdsgivere for de statsansatte. Regionsrådene er arbejdsgivere for de ansatte i regionerne. Byrådene er arbejdsgivere for de kommunalt ansatte.

Som arbejdsgivere har de folkevalgte stor og afgørende indflydelse på udviklingen i den offentlige sektor. Det er i Folketinget, i Regionsrådene og Byrådene, at rammerne og principperne for den offentlige virksomhed bliver besluttet. Det er Finansloven, det årlige budget, hospitalsplanerne, folkeskolepolitikken, sundhedspolitikken osv., der udgør rammerne og principperne for den offentlige sektors opgavevaretagelse og udvikling.

De politisk besluttede rammer for udflytningen af de statslige arbejdspladser og selve beslutningen om udflytningen har haft langt større indflydelse på produktivitet og sagsbehandlingstid i de udflyttede institutioner, end Ledelseskommissionens forslag og initiativer nogensinde får.

De politiske besluttede rammer for udvikling i SKAT har været altafgørende for udviklingen i SKAT. Ledelseskommissionens forslag og initiativer vil være krusninger i sammenligning hermed.

De politisk besluttede rammer for udsatte børn og unge har været afgørende for de grimme eksempler, vi har set forskellige steder i landet. Ledelseskommissionens forslag og initiativer ville ikke have ændret afgørende herpå.

Den politiske ledelse sætter rammerne, beslutter principperne og udgør den ledelseskraft, der medfører, at Egedal og Greve tydeligt fremtræder som to forskellige kommuner med forskellig prioritering.

Den ledelseskraft og det potentiale, den politiske ledelse udgør, må der ikke ses bort fra, når den offentlige sektor skal udvikles og styrkes. Sat på spidsen: når man vasker trapper, starter man fra oven. Ledelseskommissionen har ikke fået de øverste trin – den politiske ledelse - med. Ledelsesmæssige initiativer og -ændringer, der skal sætte sig afgørende nye spor i den offentlige sektors måde at arbejde og udvikle sig på, må og skal involvere den politiske ledelse.

Min opfordring til innovationsminister Sophie Løhde er derfor: - husk de øverste trappetrin - fokuser på forslag og initiativer, der også retter sig mod en endnu bedre og stærkere politisk ledelse i den offentlige sektor, - og giv det topprioritet!

Organisation & ledelse

Synspunkt

Tema: Frisk muld til byrødderne

Tilmeld dig nyhedsbrevet