Ledelseseksperter sidder på toppen af kommunerne

Den kommunale topleder vægter sin identitet som leder højest og bruger dialog og samarbejde til at nå sine mål. Det giver mere helhedsorienterede ledere, mener ekspert.

ledelse

Af Thea Storm Pedersen | [email protected]

De har styr på ledelse som fag, og de går op i at styre efter en stram økonomi og i at lede medarbejderne sikkert ind i en ny, kommunal æra, hvor tillid og innovation står højt på listen. Professionaliseringen af de kommunale topledere er for alvor slået igennem, og hele 70 procent af lederne vægter deres identitet som leder højest. Det viser en ny undersøgelse, som er foretaget for Kommunen af sociolog Laila Mørk Lildballe.

I dag er ledelse fasttømret som fag og disciplin, og der er kommet større åbenhed over for at diskutere ledelse i en bredere forstand, forklarer professor Niels Åkerstrøm Andersen.

”Fra 1987 og frem handlede det om at få ledelse ind i den offentlige sektor. Nu handler det om at få det offentlige ind i ledelsesbegrebet,” siger han. 

Kravene til ledelsen er meget højere i dag, end de var for bare ti år siden. Det påpeger Ulla Kusk, som er direktør i Greve Kommune med ansvar for ansvar for social- og sundhedsområdet, arbejdsmarkedsområdet samt HR og personale:

”Ledelse er nødvendigt for at få systemerne til at virke for fællesskabet. Så på den måde har vi hele tiden brug for at udvikle os som ledere,” siger Ulla Kusk, som oprindeligt er uddannet sygeplejerske. 

Klædt på

Det er faglighed i form af ledelse, Ulla Kusk trækker på i sin nuværende toppost. 

”Jeg kan ikke prale af dybere faglig viden på alle de områder, jeg har med at gøre. Men det mener jeg heller ikke er nødvendigt. Jeg har jo medarbejdere, som er eksperter på det faglige. Og de er ikke bange for at åbne munden,” siger hun.

Det billede nikker miljøchef i Thisted Kommune Flemming Bach genkendende til. Han fortæller, at han helt konkret beder medarbejderne klæde ham på, når han skal træffe beslutninger.

”Jeg erkender selvfølgelig blankt, at jeg har ansat folk, der er meget klogere inden for deres felt, end jeg selv er. Det er jo derfor, man ansætter specialister,” siger Flemming Bach. 

Ifølge Morten Balle Hansen, forsker på SDU i kommunal ledelse, betyder professionaliseringen af lederne, at kommunen bliver nemmere at styre både som organisation og i forhold til omkostningerne:

”Et godt bud er, at det får den konsekvens, at lederne i højere grad tænker på organisationen som helhed snarere end på deres egne fagområder. Det giver nogle mere helhedsorienterede ledere,” siger Morten Balle Hansen. 

Levere varen

Undersøgelsen af de kommunale ledere tager udgangspunkt i, at lederne i dag står over for en stor udfordring, når de skal leve op til krav om målbare resultater samtidig med, at de skal skabe tillid og relationer. Ifølge Laila Mørk Lildballe, der står bag Kommunens undersøgelse, er det en balancegang, lederne i høj grad mestrer.

"Lederne er gode til at holde fokus på drift samtidig med, at der bliver skabt plads til udvikling og innovation. De skaber i høj grad samspil og formår at fastholde målet ud fra driftsrammen, men giver plads til at vejen derhen løses gennem tillid, relationer og innovation. I bund og grund er størstedelen af dem gode til at forene klassiske styringsredskaber med moderne ledelsesredskaber," siger Laila Mørk Lildballe. 

Undersøgelsen viser, at 77 procent af lederne i meget høj grad bruger dialog og samarbejde i deres job. Omvendt er ledelsesredskaber som kontrol og overvågning ikke særligt udbredte. Bare fem procent af lederne svarer, at de udøver deres ledelse ved i meget høj grad at følge op og holde øje. 

”Jeg tror på, at man skal nedtone kontrollen, selv om kontrol også skal være der til en vis grad. Men tillid betyder rigtig meget for at få folk til at blomstre,” siger Ulla Kusk. 

Men selv om dialog og tillid bliver flittigt brugt i hverdagen, så er det overordnede mål for de kommunale ledere, at de har styr på økonomien. Kasper Kyed er jobcenterchef i Holbæk Kommune, og et af hans succeskriterier er, at hans afdeling får skabt hurtige resultater ud fra de politiske beslutninger.

”Det, der er fedt, det er, når man også kan få ideerne omsat til handling. Det er der, hvor jeg kan mærke, at jeg bliver stolt, når vi leverer varen,” siger Kasper Kyed. 

Nedtone kontrol

Niels Åkerstrøm Andersen peger på, at lederens opgave først og fremmest er at skabe sin egen rolle som leder. Og det kan være svært at stå med en overordnet lederrolle, når velfærdsinstitutionerne i stigende grad skal være selvstændige organisationer med selvstændig ledelse.

”Kommunens rolle bliver at få de enkelte institutioner til at skabe sig selv som selvstændige. Der kommer et paradoks, der siger, ’gør som jeg siger - vær selvstændig!’. Det er en vanskelig rolle for de kommunale forvaltninger at håndtere, fordi de på en gang skal give lederne ansvar for at repræsentere helheden i deres organisation og alligevel insistere på at tale for en anden helhed,” siger han.

Professor Ole Fogh Kirkeby mener, at ledernes rolle skal være som en sandsigerske, der har modet til at fortælle medarbejderne, at det vigtigste hensyn er, at velfærdssamfundet ikke bliver udhulet. Men samtidig skal lederen også skabe mirakler:

”Rollen som regnmager handler om at kunne udvirke mirakler for at få kvaliteten bevaret i det offentlige – og så finde på nye løsninger.”

 

HR & uddannelse

Organisation & ledelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet