Larmende stilhed i Morsøs familieafdeling

Mange offentlige ansatte tør ikke kritisere deres ledelse af frygt for repressalier. Tilsyneladende heller ikke i Morsøs familieafdeling, hvor tavshed er det eneste svar på den skarpe kritik af afdelingens chef, Anne Løngaa, og ledelsen over hende. 

social

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Ingen udtaler sig i Morsø Kommunes forvaltning. For nylig beskrev avisen Kommunen, hvordan tidligere ansatte i Morsø familieafdeling rettede en massiv kritik mod afdelingens chef. I den forbindelse afviste kommunaldirektør Per Flemming Laursen, at nogen som helst fra afdelingen kunne udtale sig om sagen, før den var behandlet i byrådet. 

Over en måned efter sagen officielt blev afsluttet med byrådets behandling, er der imidlertid fortsat ingen, der udtaler sig om forholdene i familieafdelingen. Hverken blandt medarbejderne eller forvaltningens ledelse. 

Kommunaldirektør Per Flemming Laursen oplyser over for avisen Kommunen, at ledelsen er enig om ikke at udtale sig og sender alle uddybende spørgsmål videre til borgmesteren. Han afviser samtidig, at ledelsens beslutning skulle fungere som en mundkurv for de øvrige medarbejdere.

”Vi har ikke noget at sige fra ledelsens side. Men afdelingens medarbejdere kan jo udtale sig, bare de overholder de gældende regler,” siger Per Flemming Laursen. 

Frygt for fyring

Avisen Kommunen har derfor henvendt sig til 20 af afdelingens ansatte for at høre deres side af sagen, men ingen er vendt tilbage. 

Om det skyldes et ønske om at skabe ro omkring arbejdspladsen eller frygt for repressalier fra ledelsen, er i sagens natur svært at afgøre.  Men ifølge de tidligere ansatte i afdelingen, som avisen Kommunen har talt med, har kritik af ledelsen historisk været det samme som at underskrive sin egen afskedigelse.

”Hvis ikke du uden forbehold mener det samme som ledelsen, så er du dømt ude. Og så er det bare et spørgsmål om tid, før du selv føler dig presset til at finde nyt arbejde, eller du bliver prikket på skulderen,” som en tidligere ansat udtrykte det.

Udbredt problem

At dømme ud fra de seneste undersøgelser af offentlige ansattes ytringsfrihed er det ikke enestående for Morsø, hvis forvaltningens medarbejdere er bange for at ytre sig kritisk om deres ledelse. 

I sommer offentliggjorde Århus Kommune en undersøgelse, der viste, at hver tredje af kommunens ansatte havde haft lyst til at kritisere interne arbejdsforhold, men ikke har gjort det af frygt for fyringer eller 'kammeratlige samtaler'. En undersøgelse blandt medlemmerne af Dansk Magisterforening viste i 2007, at 27 procent havde undladt at ytre sig af frygt for ansættelsesretlige repressalier. 

Året forinden viste en stor undersøgelse blandt 2.700 af FTF’s medlemmer, at over halvdelen mente, at det ville få negative konsekvenser at udtale sig offentligt om forhold på deres arbejdsplads. Især var frygten for at kritisere chefen stor.

”Mange steder må socialrådgivere ikke tale med pressen, heller ikke om deres egne synspunkter. Hvis de gør det, bliver de truet på deres job eller kaldt ind til tjenstlige samtaler. Jeg tror, der er en del usikkerhed om, hvad man egentlig må sige noget om. Både blandt medarbejderne og blandt lederne,” siger Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening.

Dårlig ledelse

Offentlige ansatte har ellers meget bred og grundlovssikret frihed til at ytre sig kritisk offentligt, understreger Jørgen Grønnegård Christensen, professor i statskundskab på Aarhus Universitet. Han mener, at det kan være et udtryk for dårlig forvaltningskultur, når kritik ikke kan håndteres internt og i stedet ender som en sag i offentligheden.

”Nogle gange ser man, at det i virkeligheden er overflødige konflikter, der kommer ud til debat i offentligheden, hvor man har en ledelse, der tror, at den har nogle kompetencer, som den i virkeligheden ikke har. Og så får vi de der ubehagelige konflikter, hvor ytringsfriheden ser ud til at blive angrebet,” siger Jørgen Grønnegård Christensen.

Organisation & ledelse

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet