Lægernes sponsorrejser er styrtdykket

Antallet af læger, der har taget mod sponserede uddannelsesrejser til udenlandske kongresser og konferencer, er faldet kraftigt fra 2017 til 2018.

Særligt i Region Syddanmark er den direkte modtagelse af rejser fra medicinalindustri til sundhedspersoner dykket.

Det viser en gennemgang af Lægemiddelstyrelsens liste over industrisponsorater, som kommunen.dk har foretaget.

- Vi har arbejdet rigtig meget med at sikre nogle regler, som gør, at vores personales habilitet skal være hævet over enhver tvivl, forklarer Jane Kragelund, der er administrerende direktør i Region Syddanmark.

I 2017 takkede danske sundhedspersoner ja tak til i alt 2.626 sponserede ture fra industrien mod 1.851 i 2018, hvilket svarer til et fald på ca. 30 pct. Personalet fra Region Syddanmark stod for største fald fra 527 sponsorrejser i 2017 til 152 i 2018.

Det store dyk skyldes primært regionernes skærpede regler for, hvornår læger og andre sundhedspersoner overhovedet må tage imod sponsorater fra industrien.

Korte arme
Flere regioner har gennem de seneste par år indført skærpede regler om lægernes modtagelse af sponserede udlandsrejser.

Eksempelvis i Region Syddanmark, der i sommeren 2017 udmeldte, at det skulle være helt slut med den direkte tildeling af sponsorrejser mellem industri og læger ansat i det syddanske sygehusvæsen.

Ifølge regionen blev beslutningen truffet for at sikre, at der ikke kunne stilles spørgsmålstegn ved lægernes habilitet.

- For at der ikke skal herske nogen tvivl om lægernes uvildighed, synes jeg, at det er en god løsning at lade sygehusene selv stå for finansieringen af lægers og andre ansattes efteruddannelse, udtalte Jane Kragelund dengang.

Region Syddanmarks fulde stop for industrisponseret rejseaktivitet blev dog lempet kort tid efter, da regionen valgte at tillade sponsorrejser - dog via et armslængdeprincip, der fastsatte, at industrien ikke skulle tilbyde udlandsrejserne direkte til lægerne selv.

I stedet skal rejsetilbud nu kanaliseres gennem regionens ledelse, der efterfølgende vurderer, hvorvidt rejsen overhovedet er relevant, ligesom ledelsen også vurderer, hvilke læger der skal sendes afsted på de sponserede efteruddannelsesture til udlandet.
'Positiv udvikling'

Læger uden sponsor, et netværk, der har som erklæret mål, at lægerne skal styre uden om kommercielle interesser, glæder sig over nedgangen i antallet af rejser.

- Udviklingen er meget positiv. Enhver industrisponsoreret kongresrejse indebærer en udgift for regionen, som langt overstiger kongresrejsens pris. Det er noget for noget-princippet, der gælder. Hvis en læge accepterer en firmabetalt rejse, så pådrager han/hun sig en taknemlighedsgæld, mener Mats Lindberg, kontaktperson hos Læger uden sponsor og overlæge ved Sygehus Sønderjylland i Region Syddanmark.

Ifølge Læger uden sponsor burde regionernes arme dog trækkes langt længere ud for at opnå en endnu større grad af uvildighed.

Helt konkret bør regionerne efter netværkets mening oprette en mere anonym pulje, som medicinalfirmaerne kan putte penge i, hvor midlerne bliver øremærket til efteruddannelse.

- Det ville gøre en stor forskel, hvis industrien kun måtte bidrage med rene penge til en samlet regional efteruddannelsespulje, som regionen så selv måtte administrere. Det ville medføre en tilstrækkelig armslængde-afstand mellem donor og modtagere, siger Mats Lindberg og fortsætter:

- Det kan virke som logik for perlehøns, og derfor forbavses jeg over, at så mange kolleger, regionale embedsmænd og politikere tilsyneladende ikke indser det.

Hos Region Syddanmark lyder meldingen dog, at de nye og nuværende regler er tilstrækkelige.

- Vi har fået sikret balancen mellem hensynet til lægernes habilitet og samarbejdet med medicinalvirksomhederne, siger Jane Kragelund.

Læger frygter skævvridning
Lægerne i Region Syddanmark var ikke udelt begejstrede for arbejdsgiverens første beslutninger om totalstop for sponserede efteruddannelser i udlandet.

- Vores region var tovholderen, da det her blev iværksat på den hårdest tænkelige måde til at starte med. Men vi er rigtig glade for, at der er blevet åbnet i Region Syddanmark, sådan at vi kan arbejde via armslængdeprincippet, for den tidligere nultolerance over for industrisponseret efteruddannelse var simpelthen uacceptabelt, siger Anne-Karina Abel Torkov, afdelingslæge i Region Syddanmark og formand for Lægeforeningen Syddanmark.

Frygter skævvridning

Når det er sagt, er den regionale lægeforening dog bekymret over, om de syddanske lægers muligheder for efteruddannelse er blevet forringet – sammenlignet med andre regioner, hvor der ikke er observeret samme markante fald.

- Vi frygter, at der på sigt kan komme en skævvridning af efteruddannelsen af læger i Danmark, siger Anne-Karina Abel Torkov.

Mens antallet af sponsorrejser er styrtdykket i det syddanske, gik det ifølge tallene fra Lægemiddelstyrelsen anderledes for sig hos Region Sjælland, hvor sundhedspersonerne ifølge deres egne indberettede oplysninger foretog 193 rejser i 2018 mod 179 året før.

- Desværre kan det komme til at handle om, hvis tur det er til at komme afsted. Det individuelle behov for kompetenceudvikling kan for mig at se drukne i bureaukrati grundet den kæmpe udfordring, det er for ledelserne at have det fulde overblik, forklarer hun.

Det er ikke for sjov

Ifølge Anne-Karina Abel Torkov er det ikke for sjovs skyld, at lægerne tager på industrisponserede udenlandske kongresser og konferencer.

- Hvis lægerne ikke bliver efteruddannet, så går det ud over patienterne i sidste ende. Det er nødvendigt med efteruddannelse - også efter at vi er blevet specialister. Der sker en kontinuerlig udvikling i hele sundhedssektoren, da der løbende implementeres nyt udstyr, medikamenter samt behandlingsregimer, som skal anvendes i klinikken for at fremme patientbehandlingen, siger Anne-Karina Abel Torkov.

Meget af den viden, der bliver præsenteret via den sponsorfinansierede efteruddannelse, er det ikke noget, som lægerne bare kan læse sig frem til i tidsskrifter hjemme i Danmark foran computeren?

- Nej, det er det ikke. Meget af det, der foregår på efteruddannelseskurser, er praktisk orienteret, hvorfor det er essentielt at øve brugen af nyt udstyr, inden det tages i brug. Vi skal jo ikke eksperimentere på patienterne. Vi har i dag så gode muligheder, at mange procedurer kan trænes via simulation, technical skills stations samt kadaverkurser, forklarer Anne-Karina Abel Torkov.

Tabt viden
At antallet af indmeldte efteruddannelsesture er dykket kraftigt, mener den administrerende direktør i Region Syddanmark ikke kan ses som et udtryk for, at regionens personale har fået mindre efteruddannelse.

- At tallene er faldet, det overrasker mig ikke. Det er jo ikke nødvendigvis et udtryk for, hvor mange personer der kommer afsted. Det er mere et udtryk for, at der måske er noget af det, som Lægemiddelindustrien har betalt for før, som lægerne ikke længere kommer afsted til, forklarer Jane Kragelund.

Den administrerende direktør kan dog ikke svare på, om antallet af rejser, som regionen selv har givet penge til, modsvarer de sponsorrejser, som sundhedspersonerne har fravalgt.

Da regionen udmeldte sit fulde stop for al sponseret rejseaktivitet, vidste man ikke, hvad det ville koste regionen at punge ud for efteruddannelsen selv.

Nu er der gået over ét år, hvor meget har beslutningerne kostet regionen?

- Det er rigtig svært at måle og veje, og det svinger også over år. Faldet i rejseaktivitet er jo fordelt over mange sygehuse og afdelinger, og det er del af de samlede uddannelsesomkostninger. Vi er 26.000 mennesker ansat, siger Jane Kragelund.

Sent på plads
Efter en længere periode, hvor de enkelte regioner selv besluttede mere eller mindre ens retningslinjer for, hvad der er inden eller uden for skiven på sponsorområdet, besluttede Danske Regioner også at blande sig i, hvordan regionerne og landets sundhedspersoner burde opføre sig.

- Det skal være ledelsen på et hospital, der tager imod tilbud om efteruddannelse fra lægemiddelindustrien og sender medarbejdere på kurser og konferencer betalt af industrien, lød det fra Danske Regioner i februar.

Hovedpointen fra Danske Regioner er ligeledes at give regionerne retningslinjer, hvor armslængdeprincippet er helt centralt.

Hos lægernes landsdækkende organisation, Lægeforeningen, ærgrer formanden sig over, at ensretningen først er kommet på plads sent i forløbet.

- Jeg havde klart foretrukket, at det havde været mere konsolideret centralt, og at man havde været enige om, hvad der skulle foregå, og at det ikke havde været som om, at politikerne skulle reagere og udvise handlekraft overfor, siger Andreas Rudkjøbing, der er formand i Lægeforeningen.

Lægeforeningen glæder sig dog over udformningen af retningslinjerne.

- Det er den rigtige måde at beskrive en model, hvor den her støtte til efteruddannelse fortsat kan være hjulpet på vej af industri-sponsorater, siger han og fortsætter:

- I den bedste af alle verdner var der ikke behov for industrisponseret efteruddannelse, så havde vi hellere set, at der blev tilstrækkeligt med midler i finansaftalerne med regionerne, sådan at regionerne selv kunne se, at der var nok midler til at investere specifikke puljer til efteruddannelse af lægerne, hvor industrien ikke var inde over på nogen måde.