Billede
Corona-albuestød mellem klimaminister Dan Jørgensen (S) og Concito-formand Connie Hedegaard.
Tim Kildeborg Jensen, Ritzau Scanpix

Krav - bare nogle krav - om kommunal energirenovering trænger sig på

klimafolkemøde

Af Knud Abildtrup | [email protected]

“Måske ikke et stort krav, men et lille blidt træk i kraven”. Sådan formulerede direktør i interesseorganisationen Synergi Katrine Bjerre Eriksen, at det er til tid til, at regeringen stiller bare nogle klimakrav til kommunerne.

Og specifikt: Et krav om at begynde energirenovere bygningsmassen og høste den CO2-reduktion, der ligger og venter i at undgå varmetab og strømslugende anlæg.

Synergi arbejder for at reducere energispild. Og mens kommunerne tilsammen er landets altdominerende ejer af bygninger, er der i dag  ingen krav til dem om at sørge for at få skiftet udtjente varmeanlæg, slidte ventilationsanlæg og mangelfuld isolering. 

 Måske ikke et stort krav, men et lille blidt træk i kraven.

Og dermed er der ingen plan om sikre et af de store skridt, der må tages for at nå det nationale klimamål: 70 pct. reduktion af CO2-udslippet i 2030, hvilket er om ni år og tre måneder, som Concito-formand Connie Hedegaard som ordstyrer på en Klimafolkemødedebat mindede om.

Manglen på krav til kommuner og regioner sættes i relief af, at regeringen netop har taget fat på at kræve energioptimering i statslige bygninger, men altså ikke et ord om krav til den kommunale verden. Endnu.

Planlæg i helheder

Nyudnævnte Odense-rådmand Christoffer Lilleholt (V) kender godt det indlysende princip i at låne til investeringer i energioptimering her og nu og så afdrage på lånet med de besparelser, som moderne varme og ventilation indført  på gamle plejehjem og skoler vil give. Men ser også en økonomisk virkelighed, hvor de kommunale bygninger kommer i anden række efter prestigeprojekter og letbane.

Han tvivlede i debatten på værdien af tvang, men tror mere på det gode eksempel. Som når Odense Kommune med en klimaambition om 100 pct. CO2-neutralitet i 2030 og en investeringsplan på området på 1,8 mia.  kr. kan se, at to-tre andre kommuner på Fyn nu også kommer i gang.

MF Birgitte Vind (S) erkendte, at regeringen har prioriteret velfærd højest for så siden at gå videre til klimaet, men nævnte også, at kommunerne faktisk har fået fjernet anlægsloftet et år - hvilket blandt andet kan give rum til energiinvesteringer.

Men det her er også velfærd, svarede Katrine Bjerre Eriksen, som pegede på fordele for trivsel, indeklima og indlæring, når man optimerer styringen af varme og udluftning. Og hun blev suppleret af næstformand for Skolelederne, Dorte Andreas, der refererede undersøgelser for, at forskellen på et dårligt og et godt indeklima kan betyde læring, der svarer til et helt år.

Kom i gang

Director Global Public Affairs Pia Loft fra Velux, der har deltaget i et af regeringens klimapartnerskaber for bygge og anlæg, var ikke i tvivl om nødvendigheden af krav til kommunerne om at komme i gang - og betonede den kæmpe rolle, det offentlige spiller på området.

Birgitte Vind tror på en aftale mellem regeringen og KL inden nytår på området. Hun talte ikke om generelle krav, men formulerede, at der måske ikke skal stilles samme krav til alle kommunerne, fordi deres vilkår er så forskellige. Hun pegede også på en ny lånepulje på 850 mio. kr. målrettet energirenovering, så kommuner med klimaambitioner, men svagere økonomi kan være med.  

Og imens må de gode eksempler brede sig, som når Svendborg med et lån i Kommunekredit kunne energirenovere kommunale bygninger og spare fire mio. kr. årligt på el og varme. De tjener sig ind, de gode eksempler. Og klimaforandringerne gør dem uomgængelige.   

Tilmeld dig nyhedsbrevet