Billede
Overskriften for det fjerde klimafolkemøde var “Handling nu”, og mødet havde på grund af corona en deltager-begrænsning på 500.
Tim Kildeborg Jensen, Ritzau Scanpix

Kommunerne kan ikke klare klimaet - alene

DK2020-projektet er på vej med at hjælpe de første 20 kommuner med konkrete planer for at overholde Parisaftalen. KL beder staten hjælpe mere til.

klimafolkemøde

Af Knud Abildtrup | [email protected]

De mest utålmodige klimaaktivister synes langt fra, at kommunerne og KL gør nok for at overholde Parisaftalens krav om klimatiltag. KL savner bedre rammer fra staten, mens en mangeårig grøn kommunalpolitiker synes, at KL er begyndt at vågne op.

Det er resumeet af en velbesøgt paneldebat på Klimafolkemødet med overskriften “Kan kommunerne klare klimaet?”

Nej, kommunerne kan ikke klare klimaet. Staten har størst ansvar, men kommunerne er tættest på borgerne og har et kæmpe ansvar i den grønne omstilling, sagde Concito-direktør Christian Ibsen. Som tidligere kommunal chef er han udmærket klar over, at kommunernes ressourcer til også at klare klimaopgaverne ved siden af alle de andre er meget forskellige. Ambitionerne er ikke ens, klimaudfordringerne er slet ikke - og det er kompetencerne til at løse opgaverne heller ikke. 

Concito - og Realdania - er i samarbejdet DK2020 på vej med at hjælpe de første 20 kommuner med konkrete planer for at overholde Parisaftalen, og de første planer er på vej. Men først og fremmest savner han, at staten i højere grad understøtter klimahandling på kommuneplan.

Alt for få elbiler

Formand for NGO’en Klimabevægelsen Frederik Sandby pegede på, at det danske klimaaftryk er blandt de højeste i verden. Han var tilfreds med regeringens 70 pct. reduktionsmål, som han kaldte “tilstrækkeligt”, men ikke imponeret over kommunernes klimaambitioner:

Der er mange såkaldte klimakommuner, der i flere år har haft aftaler med Dansk Naturfredningsforening om årlige reduktioner på 1-2 pct. CO2, men det slår slet ikke til. For at nå det nationale mål skal de jo op på 7-8 pct. årligt. Og der er latterligt få elbiler i de kommunale bilparker.

  Jeg glæder mig til, at der en dag møder folk i grønne veste op, når bilister protesterer imod miljøzoner, eller naboer klager over vindmøller i nærheden

Kontorchef for Teknik og Miljø i KL Sara Røpke forsikrede, at KL tager klimaet alvorligt, mente nok, at flere kommuner var godt i gang med elbiler og -busser,  og nævnte, at 84 kommuner i dag har en form for klimaplan. 

Hun kaldte regeringens klimamål megaambitiøse og forventede modsat noget hjælp fra staten til at gennemføre dem i praksis. Blandt andet har KL foreslået at droppe de stramme etårige budgetter, at lempe anlægsrammer for klimaprojekter og ønsket  bedre muligheder for at kunne opgøre effekten af egen indsats - men har endnu ikke fået svar.

KL ved at vågne op

Den radikale kommunalpolitiker fra Roskilde Jeppe Trolle, der længe har arbejdet med miljøspørgsmål både i kommunen og i KL,  kunne godt følge kritikken af, at KL tidligere har været for sløv på klimaet, men mente, at organisationen nu var ved at vågne op.

Staten bliver nødt til at rykke på flere områder, så vi kan komme længere. Energiselskaberne skal hvile økonomisk i sig selv og har svært ved at finansiere grøn omstilling. Det må ændres. Flere kommuner er klar til at forhindre forurenende biler i byområder, men de må ikke indføre bompenge. Det må også ændres.
Jeg glæder mig til, at der en dag møder folk i grønne veste op, når bilister protesterer imod miljøzoner, eller naboer klager over vindmøller i nærheden. Folk - ikke i gule, men grønne veste - som kan tale klimaets sag og råbe op om, at de vil den her grønne omstilling, og at der er en pris at betale.


 

Klima

Tilmeld dig nyhedsbrevet