Kommunerne skal ind på skoleområdet i EU

EU er meget interesseret i at få kommunerne ind i skolesamarbejder på tværs af grænserne. Det har fået Silkeborg Kommune til at kaste sig ud i et integrationsprojekt med sin tyske venskabskommune Kaiserslautern.

bruxelles

Af Redaktionen | [email protected]

 

Hvad kan en dansk kommune lære af sin tyske venskabsby, når det handler om integration af tosprogede unge? Det finder de snart ud af i Silkeborg, der som en af fem danske kommuner har fået EU-midler fra et nyt internationalt program, der henvender sig til skolebørn.

Comenius Regio hedder programmet, der blev lanceret sidste år. Og til forskel fra andre internationale skoleprogrammer skal afsenderen på sådan et projekt være en kommune eller anden lokal eller regional myndighed.

Kravet for at få adgang til EU-pengene er, at der skal være tale om et samarbejde, der både går over grænser og inddrager myndigheder, lokalsamfund og skoler.

I Silkeborgs tilfælde er partnerne i projektet Sølystskolen, ungdomsklubben Jupiter og Kompetencecentret for sprog, kultur og social integration.

”Sølystskolen har det højeste antal tosprogede elever i Silkeborg. Og selv om det ikke er lige så mange som for eksempel i nogle skoler i Århus, så vil vi meget gerne udvikle den del af det også,” understreger Pia Kløjgaard Jensen, der er projektleder i Silkeborg Kommune og den person, der har været tovholder på projektet.

”Vi vil gerne se, hvordan de arbejder med tosprogede elever i Kaiserslautern, og lære af deres erfaringer med at lede multikulturelle skoler og klubber,” understreger hun.

Når det toårige projekt slutter i 2011, er det planen, at deltagerne skal have besøgt hinanden, have holdt konferencer og nedsat diskussionsgrupper med deltagelse af skoleledelser, lokalpolitikere og ledelsen fra klubområdet. Sammen skal de være kommet frem til en model, der plukker de bedste erfaringer fra begge kommuner.

”Vi håber at få nogle nye perspektiver, især på ledelsesniveauet,” siger Pia Kløjgaard Jensen, der mener, at alle parter kan få noget ud af at se, at der også er andre måder at gøre tingene på.

EU-konsulent på Midtjyllands EU-kontor i Bruxelles Åse Højlund Nielsen har hjulpet Silkeborg med at få fat i EU-midlerne. Og hun ser EU-Kommissionens ønske om at få lokale myndigheder ind i skoleprogrammerne som et ønske om større forankring for projekterne.

”Der er en stor interesse på europæisk plan for at få kommunerne med, fordi det skaber en større grad af stabilitet,” siger Åse Højlund Nielsen.

Hun mener, at skoler, som allerede har erfaring med at arbejde internationalt, sikkert primært vil fortsætte med selv at søge midler, som de hidtil har gjort. Men at ordningen kan være god for kommuner, der gerne vil have hjælp til at prioritere det internationale perspektiv lidt højere. 

Ifølge Åse Højlund Nielsen har sådanne programmer været lagt lidt på is i mange kommuner i kølvandet på kommunalreformen, hvor der ikke altid har været overskud til også at tænke internationalt. Men det begynder så småt at ændre sig.

”Sammenlægningen har lige skullet falde helt på plads. Men når overskuddet nu er der, så er de uddannelsesrelaterede programmer som Comenius Regio relativt enkle at gå til,” siger Åse Højlund Nielsen.

Hun påpeger også, at støtteprogrammet stadig er i en opstartsfase. Det betyder, at der er meget brede rammer for, hvad man kan søge penge til.

”I øjeblikket er programmet meget nyt. Og Kommissionen vil gerne have nogle projekter ind, så de kan prøve nogle ting af og se, hvad der kan lade sig gøre,” siger hun og understreger, at det giver en stor grad af frihed til selv at definere, hvad et sådant projekt skal indeholde.

”Men der er et generelt krav om, at man skal tænke europæisk, og at der skal være noget innovativt over det. Det må ikke være noget, der er blevet gjort før,” siger Åse Højlund Nielsen.

 

EU

HR & uddannelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet