Sønderborgs borgmester Erik Lauritzens (S)  - her fra et coronapressemøde - hælder til, at de næste måneders møder bliver virtuelle.
Sønderborgs borgmester Erik Lauritzens (S) - her fra et coronapressemøde - hælder til, at de næste måneders møder bliver virtuelle.
Timo Battefeld, Jysk Fynske Medier, Ritzau Scanpix

Kommunerne i anden coronabølge: Digitale møder er en absolut nødløsning

De fleste byråd foretrækker stadig at mødes fysisk. Men der er argumenter både for og imod.

coronatider

Af Af  Anni Kristensen | [email protected]

Da coronaen ramte landet i foråret, passede det egentlig byrådet i Hørsholm meget godt, at byrådsmøderne nu kunne foregå digitalt. 

Kommunen var netop flyttet til nyt rådhus efter fund af kraftig skimmelvækst i det gamle, og derfor var man ikke helt på plads med taleanlæg, optageudstyr og den slags i det nye, lejede rådhus.

Siden da er samtlige byrådsmøder i Hørsholm bortset fra et enkelt i september foregået virtuelt. 

Dermed adskiller kommunen sig fra flertallet, viser en rundspørge, som Kommunen.dk har lavet blandt landets kommuner suppleret med egen research. Den viser, at de fleste kommuner primært har holdt fysiske møder siden sommerferien og indtil videre planlægger at fortsætte med det.

I Hørsholm er det både de praktiske udfordringer og hensynet til at undgå smittespredning, der ligger bag de digitale møder, fortæller borgmester Morten Slotved (K). 

 Det fungerer. Men jeg savner samtalerne, især de uformelle før og efter møderne.

 - Vi kunne godt have holdt møderne fysisk uden samtaleanlæg, men vi har flere politikere, som har udtrykt bekymring om smittespredning. Vi har en meget divers sammensætning af byrådet, hvor nogle er oppe i alderen, blandt andet landets ældste kommunalpolitiker på 90 år, og flere arbejder i sundhedssektoren. Ikke alle kan deltage i større forsamlinger, så der har vi et ekstra ansvar, siger han.

De virtuelle møder er dog ikke uden omkostninger for demokratiet.

- Det fungerer. Men jeg savner samtalerne, især de uformelle før og efter møderne. Det er ikke det letteste at tale sig frem til en løsning via Teams, når man ikke kan se alle på skærmen. Det er sundere og giver flere kompromiser, når man kan se og høre hinanden, siger Morten Slotved.

Derfor overvejer han stadig, hvordan møderne i november og december skal afholdes.

- Jeg ville rigtig gerne, at vi snart kan mødes fysisk igen, men med de nuværende smittetal ser det desværre svært ud, siger han.

Dårligt signal

Modsat Hørsholm har Sønderborg næsten kun haft fysiske møder under coronakrisen. De er blevet holdt forskellige steder, hvor der var plads til 50 personer med god afstand. Kun i april blev mødet holdt digitalt, dog med gruppeformændene, kommunaldirektøren og borgmesteren samlet fysisk. 

Det er ikke med borgmester Erik Lauritzens (S) gode vilje, at man ikke gik tilbage til den model i oktober, da smitteniveauet steg. Men på det tidspunkt var der ikke enighed i byrådet. Fremover bestemmer borgmesteren, og han hælder til, at de næste måneders møder bliver virtuelle.

- Det er en svær overvejelse, for debatten og demokratiet kan ikke udfoldes på samme måde på et virtuelt møde. Men jeg må bare sige, at når alt andet skal aflyses og gøres på andre måder, vil det være et dårligt signal at gennemføre et byrådsmøde med 50 mennesker. Hvis vi skal have borgernes opbakning og vilje til at følge restriktionerne, må der ikke være for mange situationer, hvor reglerne er anderledes for os, siger han.'

Reglerne om møder 

  • 13. marts fastslog Indenrigsministeriet i et notat, at byrådsmøder m.v. kan holdes pr. telefon/video, hvis alle er enige om det, og hvis de kan transmitteres offentligt.
  • 24. juni blev dette skrevet ind i en midlertidig bekendtgørelse, som også gav lov til at holde møder uden offentlig adgang, hvis de transmitteres eller optages, og at lade et eller flere medlemmer deltage virtuelt i et fysisk møde.
  • 24. august blev bekendtgørelsen forlænget.
  • 27. oktober blev den ændret, så det nu er borgmestre og udvalgsformand alene, som beslutter, om et møde skal holdes fysisk eller virtuelt.

 

Han mener også, at den virtuelle model fra april fungerer godt, fordi der trods alt er debat i salen, selvom de fleste politikere er med på distancen.

- Det er en nødløsning, men vi er jo også i en nødsituation, siger han.

Noget værre rod

'Samme overvejelse gjorde man sig i Helsingør, da restriktionerne igen blev strammet fredag aften den 23. oktober. Om mandagen ventede et byrådsmøde, og der var ikke helt styr på tekniske løsninger, hvis enkelte medlemmer ønskede at deltage digitalt i det fysiske møde. 

Derfor blev mødet - som det første siden foråret - lavet om til et digitalt. Det bestyrkede imidlertid borgmester Benedikte Kiær (K) i, at de virtuelle møder er en nødløsning.

 Det er en nødløsning, men vi er jo også i en nødsituation.

- Det bliver noget værre rod. Folk taler hen over hinanden, nogen falder ud, fordi den digitale infrastruktur ikke er den bedste her, så skal de på igen, og det er svært at signalere, at nu er taletiden brugt. På de første virtuelle møder i foråret var folk meget disciplinerede, det var ret effektivt. Men nu har mange vænnet sig til mødeformen og har rigtig meget, de gerne vil sige, fortæller hun om mødet, som varede fire timer.

Derfor håber hun, at mødet sidst i november og de kommende møder igen kan afholdes fysisk. Gerne med en løsning, så enkeltmedlemmer kan deltage digitalt, hvis de fx bor sammen med én i en sårbar gruppe. Og selvfølgelig med alle mulige corona-tiltag.

- Der går noget tabt, når man ikke er i samme rum. Det er svært at forhandle, når man sidder bag hver sin skærm, siger hun.

Ifølge Benedikte Kiær handler det om at finde en løsning, som virker i længden.

Uddrag fra rundspørge

46 kommuner har svaret.

Møder siden sommerferien:

  • 36 har holdt fysiske byrådsmøder i byrådssalen
  • 12 har holdt fysiske møder et andet sted med bedre plads
  • 8 har holdt digitale møder

Møder i november:

  • 24 planlægger møde i byrådssalen
  • 7 planlægger digitalt møde
  • 5 planlægger møde et andet sted
  • 10 er uafklarede (3.11.)
  • Mange nævner, at det kan ændre sig i forhold til udbredelse af smitte.
  • En del nævner, at møder bliver holdt fysisk uden adgang for tilhørere.

Udvalgsmøder holdes typisk forskelligt fra udvalg til udvalg. Det afhænger fx af dagsordenens indhold.

Udgifter:

26 har haft ekstra udgifter til mødeafvikling, fx til leje af lokaler, plexiglas/skærme, it-, video- og lydudstyr, streaming og licenser.
Bornholm gør opmærksom på, at digitale møder giver færre udgifter til forplejning. 

 

- Vi er nødt til indrette os med, hvordan vi bedst kan leve med covid-19, både i det politiske arbejde og det daglige arbejde på rådhuset. Ingen ved, om der går et halvt år, før vi har en vaccine. Vi er nødt til at få en hverdag til at fungere, siger hun.

Demokrati

Organisation & ledelse

Tilmeld dig nyhedsbrevet