Billede
KL-formand Jacob Bundsgaard (S) og finansminister Nicolai Wammen (S) kunne præsentere en økonomiaftale, som indebærer, at kommunerne skal frigøre penge ved at spare på brug af eksterne konsulenter.
Philip Davali, Ritzau Scanpix

Kommuner skal spare på konsulenter:‘ Et fromt ønske, som ikke matcher virkeligheden’ 

Forskere tror ikke på, at det giver meget mening at spare en halv mia. kr.  på konsulenter, og ifølge en arbejdsgruppe er det særdeles bøvlet at opgøre forbruget.

budgetpynt

Af Anni Kristensen | [email protected]

Finansminister Nicolai Wammen (S), var glad pinselørdag. Glæden skyldtes, at kommuner og regioner ifølge de netop indgåede økonomiaftaler skal reducere deres brug af konsulenter fremover. Kommunerne med en halv mia. kr. næste år stigende til en mia. kr. i 2025, regionerne med 100 mio. kr. om året.

- Vi vil flytte midler fra kolde hænder til varme hænder. Det er både sund fornuft og klog brug af ressourcerne, at flere opgaver løses internt af dygtige medarbejdere i det offentlige frem for af eksterne konsulenthuse, udtalte han i en pressemeddelelse.

Derimod var der hverken pressemeddelelse, udtalelser fra ministeren eller anden ståhej, da Finansministeriet en lille uge senere udkom med den afsluttende rapport fra et udvalg, som siden efteråret har haft til opgave at afdække og komme med forslag til det offentliges brug af de eksterne konsulenter.

Rapporten var nemlig dårligt nyt i forhold til regeringens ønske om at holde øje med og begrænse forbruget. 

Udvalget, som bestod af folk fra Finansministeriet, KL og Danske Regioner, måtte konstatere, at det er utroligt svært at opgøre brugen af konsulenter i det offentlige og derfor også svært at følge udviklingen. 

Desuden havde udvalget ingen konkrete forslag til, hvilke opgaver der med fordel kan løses uden ekstern konsulentbistand. 

Sparekrav på konsulenter

Ifølge aftalen om kommunernes økonomi i 2021 er regeringen og KL enige om, at kommunerne kan frigøre 1 mia. kr. frem mod 2025 ved at reducere brugen af eksterne konsulenter: 

0,5 mia. kr. i 2021
0,7 mia. kr. i 2022
0,8 mia. kr. i 2023 
0,9 mia. kr. i 2024
1 mia. kr. i 2025.

De frigjorte midler anvendes til at udvikle den borgernære velfærd. I tillæg hertil videreføres arbejdet med velfærdsprioriteringen, som i 2021 udgør 250 mio. kr.

---

Ifølge aftalen mellem regeringen og Danske Regioner kan regionernes udgifter til eksterne konsulenter reduceres med 100 mio. kr. fra 2021. De frigjorte midler anvendes til at styrke behandlingskapaciteten i sundhedsvæsenet.

I forvejen blev der i finansloven for 2020 aftalt besparelser på 0,9 mia. kr. årligt på statens brug af konsulenter.  

---

I valgkampen sidste forår foreslog Socialdemokratiet at spare tre mia. kr. årligt på konsulenter i det offentlige. Med de indgåede aftaler nås to tredjedele af ambitionen frem mod 2025 - i hvert fald på papiret.

Mål eller middel

Rapporten bekræfter, hvad Rigsrevisionen tidligere er nået frem til om problemerne med at måle og sammenligne, siger Peter Bjerre Mortensen, som er professor i statskundskab på Aarhus Universitet. 

Derfor forudser han, at det vil blive svært at måle, om kommuner og regioner når de tal, de nu har forpligtet sig til.

- Der er risiko for, at der bliver tale om budgetpynt - at man måske nok på papiret når måltallet, men om man reelt har skåret ned, det er spørgsmålet, siger han.

Han anerkender, at det er sundt at være bevidst om, hvornår man bruger konsulenter og hvordan.

- Men der bliver meget fokus på midlet. I sidste ende handler det jo om, om man løser opgaverne på den bedst mulige måde, siger han.

 Der bliver meget fokus på midlet. I sidste ende handler det jo om, om man løser opgaverne på den bedst mulige måde.

Kurt Klaudi Klausen, som er professor i statskundskab på SDU, er enig. 

Han mener, at kommuner og regioner især siden finanskrisen har været gode til ikke at rutte med pengene. Derfor kan det virke unødvendigt at sætte beløb på og kontrollere brugen af konsulenter.

- Det kan være et fromt ønske, som er svært at holde øje med, og måske er det heller ikke hensigtsmæssigt. Man kunne nøjes med at indskærpe, at man kun skal bruge konsulenter, når det er dyrere eller dårligere selv at klare opgaven. Så behøver man ikke kontrollere yderligere, men kan overlade det til almindelig sund fornuft, siger han.

Svær vurdering

Et yderligere problem ved aftalen om konsulentbesparelser er, at det vil være svært for den enkelte kommune at vurdere, hvor stort dens bidrag skal være, påpeger Kurt Houlberg, som er professor i statskundskab og forsker i kommunal økonomi hos Vive.

- Det er jo ikke sådan, at man vælger at bruge eksterne konsulenter, fordi man opfatter det som en dårlig måde at bruge ressourcerne på. Man gør det, når man ser en mening i at købe en type af ydelser i stedet for at løse opgaven selv, siger han.

- Nu vil kommunerne blive nødt til at overveje, om man er nødt til at klare en opgave selv, selv om man vurderer, at den kan klares bedre og billigere ude i byen. Det bliver en meget vanskelig analyse, når man ikke mere kun skal tage hensyn til det økonomisk fornuftige, men også, om man bidrager til at opfylde den del af økonomiaftalen, siger han.

  Nu vil kommunerne blive nødt til at overveje, om man er nødt til at klare en opgave selv, selv om man vurderer, at den kan klares bedre og billigere ude i byen.

Han forventer ikke, at den enkelte kommune krone for krone vil blive holdt op på, om kravet til konsulentbesparelser er overholdt. 

- Men Finansministeriet vil givetvis ved kommende økonomiaftaler følge op på, om der er tegn på, at kommunerne samlet set lever op til det, uden at lave et helt præcist forpligtende regnestykke, siger han.


Sådan er spillet

Selv om professorerne har svært ved at se fornuften i at spare et bestemt beløb på konsulenter, forstår de godt, at KL har indgået aftalen.

- Det er illusorisk at tro, at man meningsfuldt kan spare så meget, men det er jo ikke de helt store midler i en kommunal sammenhæng - omkring 0,2 pct. næste år. Det har været et forhandlingsspil, og selvfølgelig må KL vise god vilje, når den siddende regering har ført valgkamp på at skære i konsulenterne, siger Kurt Klaudi Klausen.

  Det er illusorisk at tro, at man meningsfuldt kan spare så meget.

Kurt Houlberg er enig og sammenligner med tidligere aftaler, hvor kommunerne også selv har skullet finde penge - eller frigøre ressourcer, som det hedder i aftalesprog. 

  • I 2016 skulle et omprioriteringsbidrag på én pct. frigøre 2,4 mia. kr.
  • I 2017-2019 skulle et moderniserings- og effektiviseringsprogram frigøre én mia. kr. årligt
  • I 2020 blev det afløst af en velfærdsprioritering på en halv mia. kr., som videreføres med det halve beløb næste år sammen med konsulentbesparelserne.

- Der er ingen tvivl om, at dette ikke er KL’s kop te, og at det bliver vanskeligt at opfylde kravet. Men i en forhandlingssituation er man nødt til at give og tage. Sådan er vilkårene, siger han.

Læs også: Arbejdsgruppe: Svært at opgøre forbruget af konsulenter

Læs også: Borgmester: Det er bare urealistisk

Indkøb

Organisation & ledelse

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet